Suhmsgade 5 / Hauser Plads 14

hauser-plads-14-suhmsgade-5-lille-tv

Opført: 1835-1836

Matrikelnummer: 197, Rosenborg Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Mads Schifter Holm

Beskrivelse

Hjørnehuset opført i årene 1835-1836 med kælder og fire etager af tømrermester M. S. Holm (1800-1874). Der er fem fag til Suhmsgade, et smigfag samt fem fag til Hauser Plads.

hauser-plads-14-suhmsgade-5-1

Ejendommen set fra Hauser Plads;

på taget ses fire kviste samt et ateliervindue

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-3

Facaden til Suhmsgade

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-5

De øverste etager af facaden til Suhmsgade

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-4

De nederste etager af facaden til Suhmsgade

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-6

Facaden til Suhmsgade set mod Hauser Plads

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-8

Her vi ved facaden til Hauser Plads

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-7

De nederste etager af facaden til Hauser Plads

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-9

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-11

Indgangsportalen til Hauser Plads 14

Foto fra august 2016

hauser-plads-14-suhmsgade-5-10

Facaden til Hauser Plads med Suhmsgade til venstre

Foto fra august 2016

Beboere

Som det fremgår af vejviserne var Professor i Lovkyndigheden ved Kbhvns Universitet, Johannes Ephraim Larsen (1799-1856), bosiddende i en lejlighed mod Hauser Plads fra 1838 til 1840.

J. E. Larsen

H. B. Dahlerup (1790-1872), der var kommandørkaptajn i søetaten havde sin bopæl til Hauser Plads i årene 1841-1842, hvorfra han flyttede til Stormgade 12 i 1843.

H. B. Dahlerup

Den senere tømrermester og politiker H. H. Kayser (1817-1895) havde omkring 1844 adresse til Hauser Plads.

Han stod i lære som tømrer og blev svend i 1835, hvorefter han læste til cand.polyt på Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU). Efter sin eksamen i 1842 tilbragte Kayser et år som lærer ved Christiania Tegneskole i Norge (Oslo hed Christiania indtil 1925) og efter hjemkomsten ansattes han i november 1843 som lærer ved Det Tekniske Institut (i dag Teknisk Skole). Imidlertid var det tømrermester han gerne ville være – han fik borgerskab i 1845 – og etablerede med tiden en stor virksomhed.

Kayser opførte bl.a. boligejendomme mellem Suensonsgade (dengang Tulipangade) og Gernersgade (dengang Meriangade), der blev nedrevet i 1970erne og afløst af bl.a. den en ejendom som bærer hans navn: Kaysergården. Denne ejendom ligger på adressen Kronprinsessegade 57a-e / Timiansgade 1-33 og blev opført af arkitekterne og tvillingebrødrene Ib Rasmussen (1931-1917) og Jørgen Rasmussen (f.1931).

Som politiker sad Kayser i Borgerrepræsentationen fra 1848 og var dets formand i perioderne 1863-1873 og 1884-1885 samt dets næstformand 1875-1894. Dengang havde Borgerrepræsentationen til huse på Nytorv (frem til 1905); i selv samme bygning hvor nu Københavns Byret har til huse.

I 1848-1849 sad han som nationalliberalt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og fra 1854 til 1864 var han valgt til Folketinget. Kong Christian IX (1818-1906) udpegede ham i 1871 som kongevalgt medlem af Landstinget; en post han bestred frem til kort før sin død i 1895.

H. H. Kayser

Blandt andre kendte danskere boede kunstmaleren Julius Exner (1825-1910) her i årene 1874-1888.

I 1839 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han var elev af først J.L. Lund (1777-1867) og siden af C.W. Eckersberg (1783-1853). Selv om Exner kun foretog en et år lang studierejse til Italien og foretog enkelte ture til Sverige, så regner mange hans italienske billeder for værende de bedste.

Exners popularitet var stor, ikke mindst fordi hans folkelivsbilleder af amagerkanernes liv og levned var præget af glædelige motiver, som f.eks. En amagerkone (1852), Episode af et gilde på Amager (1854) og Blindebuk (1866). Fanø blev mål for hans sommerophold og derfra har Exner også leveret mange motiver som f.eks. det muntre Præsentation for en kender (1887) og et af hans få udendørsmotiver Kammerater, hvor to Fanøpiger fodrer et får.

I 1876 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og blev sammensteds senere udstillingskomiteens formand i årene 1890-1895.