Opført: 1799-1802
Matrikelnummer: 188, Nørre Kvarter
Fredet: 1959
Arkitekt: Christopher Crane
Beskrivelse
Teglgårdsstræde 5 blev af tømrermester Christopher Crane (1777-1841) opført i årene 1799-1802. Huset er opført over fem fag med kælder samt tre etager og består af ejerboliger. Bemærk førstesalens fremhævede sidevinduer der omkranses af fine rammer.
Foto fra august 2006
Foto fra juli 2007
Foto fra august 2006
Beboere
Den senere biskop J. P. Mynster (1775-1854), der da var kapellan* ved Vor Frue sogn, havde sin bolig her i årene 1815-1816.
Efter sin teologiske kandidateksamen i 1794 var han i perioden 1794-1802 huslærer for den senere premierminister* lensgreve A. W. Moltke (1785-1864), hvorefter han i en årrække var sognepræst i Spjellerup ved Karise.
Mynsters karriere tog for alvor fart da han 1811 vendte tilbage til København som kapellan ved Vor Frue sogn, der stod uden kirke efter englændernes bombardement af byen i 1807. Det blev derfor Trinitatis Kirke som J. P. Mynster benyttede for sine prædikener, der med sin retorik og personlighed tiltrak mange mennesker, herunder kendte navne som blandt andre fysikeren H. C. Ørsted, forfatterinden Thomasine Gyllembourg og brevskriversken Kamma Rahbek.
I 1815 blev han dr.theol., fra 1817 medlem af universitetets direktion og fra 1828 kongelig konfessionarius* og præst ved Christiansborg Slotskirke. Som biskop over Sjællands stift fra 1834 blev den afholdte og respekterede Mynster den danske kirkes ledende skikkelse.
Hans grundlæggende tro lå i, at samle sig om pligten til ubetinget lydighed imod samvittigheden og Guds vilje. Han var tillige modstander af kirkelige særopfattelser (især grundtvigianismen) idet han mente, at de truede individets religiøse frihed, men han virkede dog som agitator for tvangsdåb af baptistbørn!
Som medlem af Stænderforsamlingerne* og senere Den Grundlovgivende Rigsforsamling* stod Mynster på den yderste højrefløj og han stemte da også imod grundloven af 1849. Han var også en flittig gæst i Bakkehuset på Frederiksberg, hvor han nød Kamma Rahbeks beundring og som så mange andre af hendes gæster fik også han et øgenavn: Onkel Job.
Efter hans død i 1854 fandt man i hans gemmer erindringerne Meddelelser om mit Levnet, som samme år blev udgivet af hans søn, udgiveren og forfatteren C. L. N. Mynster (1820-1883).
J. P. Mynster var lillebror til lægen O. H. Mynster (1772-1818).
* kapellan var en præst ved set kapel/slotskapel, mens en residerende kapellan var den eller de af præsterne, som ikke var sognepræst. Titlen kapellan blev officielt afskaffet den 1.maj 1981.
* premierminister var indtil 1866 regeringslederens titel i Danmark. Titlen blev derefter konseilspræsident og siden 1918 har benævnelsen været statsminister.
* konfessionarius er titlen for en kongefamilies særlige præst.
* Stænderforsamlingerne eller den officielle betegnelse De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger blev oprettet i 1831. Anledningen var julirevolutionen i Paris og de strømninger som derfra kom til Danmark om, at lade menigmand få indflydelse. Forsamlingerne, der lå i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe (Holsten), var kun rådgivende og på grund af de tilknyttede (og skrappe!) valgrets- og valgbarhedsregler, var disse forsamlinger forbeholdt de få. Eksempelvis var der kun stemmeret for 2,8 % af befolkningen. Stænderforsamlingerne ophørte i 1848, da Danmark gik fra enevælde til demokrati.
* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.
J. P. Mynster
J. V. Gertner (1818-1871)
J. P. Mynster
Maleri fra 1853 – public domain
J. V. Gertner (1818-1871)
Jacob Peter Mynster
1842 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Forfatteren og præsten J. C. Hostrup (1818-1892) blev født her i ejendommen.
Han fik i 1843 sin teologieksamen, hvorefter han blev huslærer i Kokkedal og senere præst i både Silkeborg og Hillerød. Den lille elskværdige Hostrup var også en værdsat foredragsholder, men som komediedigter har Hostrup sat sig varige spor, bl.a. med eventyrkomedien En spurv i tranedans (1846) og det sommerlige lystspil Et Eventyr paa Fodreisen (1848).
Dog er det med komedien Genboerne, at Hostrups navn er udødeliggjort. Det er historien om modsætninger og forsoninger mellem borgerskab og studenter, der første gang blev opført 1844 i Hofteatret og senere samme år i Det Kongelige Teater, dog i en renset skikkelse.
J. C. Hostrup
H. C. G. F. Hedemann (1792-1859) – der var øverstbefalende over hæren i 1848 – havde sin bopæl her fra 1830 til 1833. På dette tidspunkt ses han i vejviserne som Capitain ved 1´jydske Inf. Reg.
H.C.G.F. Hedemann
I årene 1858-1862 boede politikeren Balthazar Christensen (1802-1882) her i nr.5.
I 1829 blev han jurist og var de følgende år ansat under koloniforvaltningen på Guinea-kysten og 1839 nedsatte han sig som advokat, men da også den politiske interesse var vakt valgtes han 1840-1843 som medlem af Borgerrepræsentationen og tillige fra 1841 som medlem af Stænderforsamlingen (se ordforklaring ovenfor) i Roskilde. Balthazar Christensen var medstifter af næstformand for Bondevennernes Selskab i 1846, bl.a. sammen med A. F. Tscherning (1795-1874) og var dets formand fra 1848 til 1858.
Sin store advokatvirksomhed måtte han opgive i 1848, da det politiske arbejde efterhånden krævede det meste af hans tid; Balthazar Christensen blev samme år medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling (se ordforklaring ovenfor) og medlem af Folketinget fra 1849 til 1853. Han valgtes herefter til Landstinget, hvor han sad til 1866 og igen i Folketinget fra 1866 til 1873 samt fra 1875 og til sin død i 1882.
Balthazar Christensen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.230).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.157-159).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk