Valkendorfsgade 20 / Gråbrødre Torv 11

Opført: 1731 / 1747 / 1844

Matrikelnummer: 106, Frimands Kvarter

Fredet: 1932

Arkitekt: ukendt

Beskrivelse:

Gråbrødre Torv 11 består af forhus, sidehus og tværhus:

Forhuset har kælder samt fire etager og blev opført 1731 for brygger Bent Bentsen. Den fjerde etage blev dog påbygget i 1843-1844. Restaurant Peder Oxe blev 1971-1972 ombygget og restaureret af arkitekt Hans Henrik Olrik (f.1932).

Gråbrødre Torv 11

Foto fra august 2007

Foto fra juli 2006

Foto fra august 2007

Sidehuset, der forbinder forhuset og tværhuset, er bygget over seks fag og fordeler sig på kælder samt fire etager. Opført i 1747.

I gården ses tværhuset bagest og bagsiden af sidehuset

Foto fra august 2007

Sidehuset til Gråbrødre Torv 11 ses til højre; tværhuset ses til venstre

Foto fra august 2007

Tværhuset til nr.11 er ligeledes med kælder samt fire etager og blev opført i 1747.

Tværhuset ligger bagest i gården

Foto fra august 2007

Valkendorfsgade 20 er et forhus med kælder samt fire etager og blev opført 1844 for en marskandiser Höets.

Foto fra august 2007

Beboere

Skuespilleren og oplæseren Frederik Høedt (1820-1885) havde sin bopæl til Valkendorfsgade fra 1845 til 1850.

Høedt var meget kendt som oplæser og fortolker af H. C. Andersens eventyr og som skuespiller gjorde han sig bl.a. gældende i flere Shakespeare-roller. Efter flere kontroverser om netop Shakespeare-opsætninger samt den enevældige ledelsesstil hos teaterdirektør Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), forlod Frederik Høedt i 1855 Det Kongelige Teater til fordel for Hofteatret på Christiansborg.

Andre kunstnere fulgte ham bl.a. vennen og skuespilleren Michael Wiehe (1820-1864) samt balletmesteren August Bournonville (1805-1879), men allerede året efter vendte de alle tilbage, idet Heiberg da havde forladt posten som teaterdirektør.

På Det Kongelige Teater blev Frederik Høedt elevinstruktør og senere sceneinstruktør, hvor han påvirkede skuespillet i naturalistisk retning. Efter vennen Michael Wiehe døde i 1864 skiftede Høedt til Folketeatret i Nørregade.

Frederik Høedt

Ligeledes i nr.20 boede kogebogsforfatterinden Anne Marie Mangor (f. Bang; 1781-1865) i 1856. Hun blev enke i 1812 og måtte slide for at ernære både sig selv og sine tre døtre.

Igennem nogle år havde hun samlet på madopskrifter og i 1837 udgav hun anonymt Kogebog for Smaa Husholdninger. I 1840 fulgte Syltebog for Smaa Husholdninger, 1841 Fortsættelse af kogebog for smaa Husholdninger, 1847 Kogebog for Smaa Piger og endelig i 1864 Kogebog for Soldaten i Felten, som hun i øvrigt forærede væk i tusindvis.

Hendes kogebøger var gennemprøvede både af hende selv og andre. Den livsglade og humørfyldte madam Mangor levede af indtægterne af de ca. 500.000 bøger, som hun fik udgivet.

Anne Marie Mangor

Kunstmaleren Frants Henningsen (1850-1908) flyttede i 1865 med sine forældre og søskende her til Store Helliggejststæde 20, som i 1881 blev ændret til den nuværende adresse Valkendorfsgade 20.

Efter studentereksamen fra Borgerdydsskolen på Christianshavn blev Frants Henningsen elev på C. V. Nielsens tegneskole, hvorefter han blev optaget på Kunstakademiet og i 1875 fik sit afgangsbevis.

Det er med socialrealistiske malerier som En begravelse (1883) og Forladt. Dog ej af venner i nøden (1888), at han ville blive husket. Han beherskede forskellige genrer som eksempelvis portrætter, dyremotiver og landskaber. Henningsen efterfulgte Carl Bloch (1834-1890) som professor ved Kunstakademiet og bestred stillingen til sin død.

Frants Henningsen var bror til nedennævnte kunstmaler Erik Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.

Frants Henningsen

Nedenfor ses udvalgte værker af Frants Henningsen:

Frants Henningsen

En begravelse

1883 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Frants Henningsen

En helt fra 1864

1901 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Frants Henningsen

Forladt. Dog ej af venner i nøden

1888 – AROS – public domain

Frants Henningsen

Industricafeen

1906 – public domain

Frants Henningsen

Vandrebogen efterses

1890 – privateje – public domain

Kunstmaleren Erik Henningsen (1855-1930) flyttede i 1865 med sine forældre og søskende her til Store Helliggejststæde 20, som i 1881 blev ændret til den nuværende adresse Valkendorfsgade 20.

I årene 1873-1877 blev han uddannet fra Kunstakademiet og fik i 1879 sin debut med billedet En Dilettant, men populariteten begyndte først med billedet Morgen i Adressekontorets gård (1881). Med sine klare farver udtrykte han socialrealistiske motiver fra de dårligst stillede mennesker dagligdag i 1800-tallets sidste årtier og blev en af tidens populæreste kunstnere.

Billeder som Barnemordet (1886), Sat ud (1892) og Såret arbejder (1895) hører til de ypperste af hans værker, men også som illustrator slog han sine folder. De fleste danskere er bekendt med Tuborg-reklamen af den kraftige og svedige mand, som står på landevejen – et motiv Henningsen lavede i forbindelse med Tuborgs 25-års jubilæum i 1900.

Erik Henningsen var bror til ovennævnte kunstmaler, professor Frants Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.