Opført: 1796-1797
Matrikelnummer: 154, Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Johan Martin Quist
Beskrivelse
Gustmeyers Gård dækker over adresserne Admiralgade 24 og Ved Stranden 14 og alle matriklens huse blev opført for storkøbmanden, konsul Frederik Ludolf Gustmeyer:
Forhuset Admiralgade 24 blev opført som pakhus for Gustmeyer i årene 1796-1797, men blev ombygget i 1841 ved en forhøjelse af anden, tredje og fjerde etage for silke- og klædehandleren A. Anetter.
Foto fra august 2006
Foto fra august 2007
Det flotte indgangsparti til Admiralgade 24
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Ved Stranden 14 består af forhus, sidehus samt en enetages bygning i gården og blev af murermester J. M. Quist (1755-1818) opført med kælder og i tre etager i årene 1796-1797:
Forhuset kendes også som Gustmeyers Gård og opførtes med kælder og tre etager samt en mezzaninetage. Facaden er refendfuget i kælder- og stueetagen, mens den øvrige facade er glatpudset.
De tre midterfag er tilbagetrukket og foran ses de to joniske søjler
Foto fra august 2006
Foto fra februar 2007
Gustmeyers Gård set fra Christiansborg
Foto fra april 2009
Bag Gustmeyers Gård ses et ni fag langt sidehus 1796-1797 med kælder og tre etager.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).
I gården er en enetages bygning.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om bygningen (pr. 30.januar 2023).
Hele matriklen blev for konsulentfirmaet McKinsey & Company Inc. restaureret i 1985-1986 af kongelig bygningsinspektør David Bretton-Meyer (1937-2015). Københavns Kommune præmierede arbejdet i 1987. I dag ejes ejendommen af ATP.
Sally Henriques
Parti fra Højbro Plads
Maleri fra 1844 – Statens Museum for Kunst, www.SMK.dk – public domain
(deponeret på Københavns Museum)
Motiv set fra det yderste af Højbro Plads samt Ved Stranden 14 med de karakteristiske søjler
Beboere
Politikeren og erhvervsmanden David B. Adler (1826-1876) boede i Ved Stranden 14 i årene 1873-1876 og var da tillige hele ejendommens ejer.
D. B. Adler
David B. Adlers datter Hanna Adler (1859-1947) var i 1892 var sammen med Kirstine Meyer (1861-1941) de to første kvinder i Danmark, som tog en magistergrad i fysik.
Hanna Adler var i 1893 initiativtager til Hanna Adlers Fællesskole; den første skole i Danmark skabt for både piger og drenge for, at skulle fremme en naturlig omgangsform mellem kønnene! Ideen om at piger og drenge skulle undervises sammen blev praktiseret i alle fag; en ide hun fostrede fra en rejse i USA.
Skolen, som lå på Sortedams Dosseringen, indførte fra starten en klassekvotient på max.22 elever og lektioner på 30 minutter. I 1918 solgte Hanna Adler skolen til Københavns kommune, men betinget af at hendes ideer skulle videreføres. Denne betingelse blev opfyldt idet hun selv fortsatte som leder af skolen til 1929.
At hun var særdeles respekteret vidner løsladelsen af hende under jødeinterneringen i 1943, da omtrent 400 tidligere elever underskrev kravet om hendes løsladelse, hvilket gjorde at hun frit kunne færdes i København. Hendes nevø – den senere verdensberømte atomfysiker Niels Bohr (1885-1962) – blev født her i nr.14 i 1885.
Hanna Adler
En anden af David Adlers døtre, Ellen (1860-1930), blev i 1881 borgerligt viet med lægen og fysiologen, professor Christian Bohr (1855-1911). Sammen fik de den senere Nobelpristager, fysikeren Niels Bohr (1885-1962) og matematikeren Harald Bohr (1887-1951), der begge fødtes her i nr.14.
Billedtekst: Mindepladen for Niels Bohr.
Fra 1867 til 1870 boede officeren og politikeren V. R. Raasløff (1815-1883) i nr.14.
V. R. Raasløff
Embedsmanden og politikeren L. N. von Scheele (1796-1874) havde sin bolig i Ved Stranden 14 fra 1868 til 1873 og flyttede herfra til adressen Ny Kongensgade 14, hvor en ejendom fra 1934 nu står.
Scheele var udenrigsminister 1856-1857 i C. G. Andræs regering.
L. N. Scheele
Kunstmaleren Otto Bache (1839-1927) ses i vejviserne som boende her i årene 1873-1874.
Allerede som 10-årig blev han – med Vilhelm Marstrand som lærer – optaget som elev på Kunstakademiet. Otto Bache vandt akademiets sølvmedaljer i 1856 og 1857 og med påskønnelse fra mange sider blev han gennem årene karakteriseret, som en af de mest fremragende dyremalere i tiden.
For et rejsestipendium tog han i 1866 til Paris og i 1867 videre til Firenze, Rom, Napoli og Pompeji, hvorfra han vendte hjem i foråret 1868. Han udviklede hurtigt et bredere repertoire og blev da en af landets betydeligste kolorister.
Blandt Bachs kendteste malerier er ”Et kobbel heste uden for en kro” (1878), ”De sammensvorne rider bort fra Finderup lade efter mordet på Erik Klipping”(1882) samt ”Christian den 4.´s kroningstog” (1887).
Otto Bache
Herunder ses et udvalg af Otto Baches værker:
Otto Bache (1839-1927)
De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping 1286
1882 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Et kobbel heste uden for en kro
1878 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Christian IV´s kroningstog 1596
1887 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Soldaternes hjemkomst til København, 1849
1894 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Frederik 8. på Amalienborgs balkon (Brockdorffs Palæ)
1911 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Køerne drives ud af stalden – Morgen sent i oktober
1885 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Juristen og erhvervsmanden Axel Heide (1861-1915) boede i stueetagen i Ved Stranden 14 fra 1904 til 1910.
Efter en lang årrække som fuldmægtig i henholdsvis Københavns Søndre Birk og Frederiksberg Birk, tiltrådte han 1.januar 1897 som 2. direktør i Privatbanken (nu en del af Nordea) og sad som sådan frem til sin død. Selv havde han i 1895 stiftet Kjøbenhavns Laane- og Diskontobank A/S (nu en del af Danske Bank), hvis direktør han var frem til sin ansættelse i Privatbanken.
Heide var var en ledende skikkelse i det københavnske erhvervsliv og bl.a. medlem af bestyrelsen i ØK, som han var medstifter af i 1897.
I 1899 repræsenterede han arbejdsgiversiden i forbindelse med Septemberforliget, der afsluttede Danmarks mest omfattende arbejdskamp. Forliget blev “grundloven” for det danske arbejdsmarked og er det stadig, bl.a. med principperne om at arbejdsgiverne har retten til, at lede og fordele arbejdet samt at arbejdstagerne kan organisere sig.
Absalon-statuen på Højbro Plads blev rejst i 1902 på initiativ af Axel Heide.
Axel Heide
August Jerndorff (1846-1906) der døde og maleriet fuldførtes derfor af Frants Henningsen (1850-1908)
Et møde mellem finansmænd om danske foretagender i Østen
Maleri fra 1904-1906 – public domain
Maleriet viser bestyrelsen for ØK der er samlet hos direktøren for Landmandsbanken (i dag Danske Bank) Isak Glückstadt (1839-1910), der ses til venstre. Nummer to fra venstre er H.N. Andersen (1852-1937) som var grundlæggeren af ØK og som nummer tre er det admiralen, politikeren og forretningsmanden Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932). Nummer to fra højre er direktøren for Privatbanken (i dag Nordea) Axel Heide (1861-1915) og yderst til højre er det professoren, konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer (1845-1918).
Ved Stranden 14 var ejet personligt af kong Georg I af Grækenland (1845-1913) fra 1903 til 1913. Han var søn af prins Christian af Glücksburg (1818-1906) – den senere kong Christian IX og Louise af Hessen-Kassel (1817-1898) – og hed prins Vilhelm indtil sin kroning i 1863. Han giftede sig i 1867 med storfyrstinde Olga Konstantinova af Rusland (1851-1926) og ejede Ved Stranden 14 indtil han blev myrdet i den græske by Saloniki.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.84-85).
Arkitektur DK-8. 1987 (s.372).
Arkitektur DK-3 1998 (s.122).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 277).
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.53, 98 og 100).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 237-238).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.314).
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk