Obels Gård
Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1796-1797 / 1936-1937
Matrikelnummer: 7, Nørre Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Fritz Schlegel
Beskrivelse
Matriklen består af et 1700-tals forhus samt en bagvedliggende nyere bygning:
Det syv fag brede forhus blev opført 1796-1797 med kælder og tre etager for rådmand Herman Læssøe. I det væsentligste er ejendommen uændret bortset fra mansardtaget med de fem kviste, som blev påbygget i 1900. I forbindelse med opførelsen af nedenfor beskrevne bygning blev forhuset ombygget i 1937.
Billedtekst: Facadefrisen udgøres af en mæanderbort.
Til afløsning for et gammelt stald- og pakhuskompleks opførte Frits Schlegel (1896-1965) i 1936-1937 bagest på grunden en femetagers kontor- og lagerbygning i jernbeton for tobaksfirmaet C. W. Obel.
Billedtekst: Tavlen med præmieringen af ombygningen i 1937.
Begge bygninger blev af Københavns Kommune præmieret i 1938.
Beboere
Som det fremgår af vejviseren havde Commandeur og Generaladjudant Olfert Fischer (1747-1829) sin bolig her i 1805 og hans navn knytter sig til Slaget på Reden den 2.april 1801, hvor han ledede det københavnske søforsvar.
Fra sin ansættelse som kadet i marinen fra 1753 udmærkede Olfert Fischer sig ved fremragende sømandsskab, hvad der formodentlig førte til, at han i sommeren 1799 blev chef for linjeskibet Oldenborg, der skulle beskytte handelen i de østasiatiske farvande. Skibet løb imidlertid ind i en orkanagtig storm ved den sydafrikanske kyst og Fischer tog den kloge beslutning, at landsætte sin besætning samtidig med at fem engelske skibe gik ned med mand og mus.
Kort efter hjemkomsten i 1801 udnævntes han til chef for søforsvaret af København og kun få måneder efter kom han i aktion, idet England anført af lord Nelson og Hyde Parker angreb København fra søsiden den 2.april 1801. Olfert Fischer havde kommandoen over samtlige 14 danske blokskibe, som han ledede fra flagskibet Dannebrog, der lå midt i forsvarslinjen. Skibet blev ramt og brød i brand, men trods Fischer var blevet såret i hovedet fortsatte han ledelsen af forsvaret fra batteriet Trekroner, hvor mandskabet primært bestod af håndværkere, arbejdere og fiskere, som var hvervet umiddelbart før det seks timer lange slag, der endte med dansk overgivelse.
Under Københavns bombardement i 1807 havde Olfert Fischer ingen kommando, men var indtil 1813 chef for Trekroners batteri. En korvet der bærer hans navn, har som et dansk bidrag bl.a. været benyttet under Golfkrigen.
Olfert Fischer
Den senere biskop H. L. Martensen (1808-1884) var her i perioden 1853-1854, at tælle blandt husets beboere.
Han var en stærk og harmonisk personlighed, der under en studierejse havde fundet sit ståsted i sin personlige kristendomsopfattelse, der udvikledes til en totalopfattelse af åndslivet og naturligvis med kristendommen som omdrejningspunkt.
Martensens teologiske karriere tog i 1838 fart med et lektorat, der i 1845 suppleredes af titlen som hofprædikant. I 1850 blev han professor og det hele kronedes i 1854 med titlen som biskop over Sjællands Stift (d. v. s. Københavns biskop).
Fra Martensens litterære løbebane kan nævnes hovedværkerne Den kristne dogmatik (1849) og Den kristelige etik (1871-1878). Som forkynder betegnedes han som fremragende og bidrog tillige offentligt som fortaler i sociale spørgsmål.
Særligt huskes Martensen for sin tale i Frue Kirke over sin afdøde forgænger, biskop J. P. Mynster (1775-1854), hvor han omtalte denne som et sandhedsvidne. Dette stak Søren Kierkegaard (1813-1855) så meget idet hans opfattelse af et sandhedsvidne betød, at man dermed var en martyr, som led for sin tro. Dette blev startskuddet for Kierkegaards kamp mod statskirken, der især tog afsæt i hans tidsskrift Øjeblikket.
H. L. Martensen
Niels W. Gade (1817-1890), der på anden sal havde en lejlighed fra 1864, mødtes her af og til med bl.a. svigerfaderen, komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900), musikerbrødrene Carl Helsted (1818-1804) og Edward Helsted (1816-1900), H. C. Andersen (1805-1875) samt skuespilleren Frederik Høedt (1820-1885).
Den berømte komponist – tyskeren Johannes Brahms (1833-1897) -var også gæst her ved et aftenselskab i slutningen af 1860erne efter en koncert i Musikforeningen. At Thorvaldsen 20 år efter sin død stadig var elsket og savnet vidner følgende om: Brahms havde under aftenselskabet sagt, at “det kan vi jo tale om når Thorvaldsens Museum står i Berlin”. Der blev meget stille ved bordet, men Gades svigermor rejste sig og sagde “Hr. Brahms husker vist ikke på, at han er i en dansk mands hus”. At det blev pinligt for Brahms tyder hans tidlige opbrud fra selskabet på og han gav heller ikke den koncert i København, som ellers var arrangeret.
Med sine alsidige kompositioner af orkesterværker, korværker, balletmusik, salmer og sange, var Gade for længst blevet et stort navn i dansk musik. Allerede i en alder af kun 24 år opnåede han stor succes med ouverturen Efterklange af Ossian og under sit ophold i Leipzig, hvor han i årene 1843-1848 vandt internationalt ry, anerkendtes han af selveste Felix Mendelsohn (1809-1847) der senere dirigerede ved førsteopførelsen af Gades musik til På Sjølunds fagre sletter.
Hjemvendt fra Tyskland i 1848 blev Gade musikforeningens dirigent og fremførte det nyeste inden for europæisk musik. Niels W. Gade var her der og alle vegne: han skabte helt eller delvis musikken til Bournonvilles balletter Napoli og Et Folkesagn, H.C. Andersens Agnete og Havmanden, ligesom han i 1851 blev organist ved Garnisonskirken og fra 1858 ved Holmens Kirke. Det var også den violinspillende Gade der den 26.april 1856 dirigerede Beethovens 9.symfoni (Skæbnesymfonien), som da for første gang opførtes i sin helhed.
Via sit kortvarige ægteskab med Emma Hartmann (1831-1855) blev han svigersøn til komponistkollegaen J. P. E. Hartmann (1805-1900),og sammen var de i 1867 medstiftere af Musikkonservatoriet, hvor Carl Nielsen (1865-1931) senere var at tælle blandt eleverne.
Niels W. Gade
Virksomheder
Tobaksfirmaet Obel havde tidligere til huse her i ejendommen.
Annonce fra Illustreret Tidende nr.1, 6.oktober 1907
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Arkitekten Frits Schlegel. Vibeke Andersson Møller. Arkitektens Forlag. 2004.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.200).
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.238).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1942 (hæfte III).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.320).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.164).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk