Mathias Hansens Gård
Opført: 1616
Matrikelnummer: 3, Frimands Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Den fredede, gamle borgmestergård blev opført i 1616 for rådmanden, senere borgmester Mathias Hansen (1555-1628). At den står her den dag i dag skyldes ikke mindst, at Amagertorv slap nådigt fra bybranden i 1728. Den har kælder og tre etager samt fem almindelige fag og et bredt portfag. Ejendommen er i røde sten med sandstensudsmykning, hvoraf det meste for ejeren (forsikringsselskabet Hafnia) blev restaureret i 1898 under ledelse af Hans J. Holm (1835-1916).
En markant ændring blev dog fjernelsen af de hvælvede kældre, som erstattedes af de store butiksvinduer. Blikfanget er de to svungne gavle mod gaden, der klart afspejler renæssancetiden, hvorfra dette hus er blandt de få tilbageværende i København. Det ottekantede trappetårn er en rekonstruktion af et indtil 1731 her beliggende trappetårn.
Amagertorv 6 blev i nederlandsk renæssancestil opført 1616 af Mathias Hansen
Foto fra maj 2006
Foto fra august 2007
Detalje fra det herlige nedløbsrør af kobber, der løber fra midten af husets tag
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra maj 2006
Porten til den hyggelige gård
Foto fra august 2007
Portgangen til gården
Foto fra august 2007
Alle tre billeder viser det hyggelige gårdmiljø i sommermånederne
Foto fra august 2007
Bag forhuset ses et sidehus og bagved dette et baghus, men om disse kan der foreløbig ikke gives oplysninger (pr. 7.februar 2024).
Paul Fischer (1860-1934)
Parti fra Højbro Plads. En elegant dame køber en stor buket syrener
Årstal ikke angivet – public domain
Mathias Hansens Gård fylder godt op i motivet, der vidner om den trafik der i mange århundreder har været netop her
Beboere
Mathias Hansen (1555-1628) var borgmester fra 1622 og til sin død i 1628. Han var far til Kirsten Madsdatter (død 1613), der var en af Christian IVs elskerinder og ud af dette forhold kom sønnen, Christian Ulrik Gyldenløve (1611-1640).
Lægen Jens Bang (1737-1808) havde her adresse i årene 1804-1805. Med særlig interesse for anatomien og obstetrikken begyndte han på Fødselsstiftelsen i Amaliegade, at forelæse for jordemødre allerede i 1764 og holdt fra 1768 tillige anatomiforelæsninger på Kunstakademiet, for hvilken han i 1805 blev professor i anatomi.
Disse aktiviteter betød at han først fik sin medicinske eksamen i 1773, men allerede året blev han dr.med. på en afhandling om, hvorledes skuldrene under en fødsel ledes gennem bækkenet. Jens Bang var blandt mange andre ting medlem af Videnskabernes Selskab både i Danmark og Norge, viceborgmester (sundhedsvæsenet) i København og direktør for Københavns fattigvæsen.
Jens Bang
Musikhandleren og komponisten Emil Hornemann (1809-1870) var bosiddende her ad to omgange – 1846 og 1852. I vejviseren for 1837 ses han også opført som kunstmaler, hvad han dog ikke havde succes med.
Han var uddannet i klaverspil hos Frederik Kuhlau (1786-1832) og J.P.E.Hartmann (1805-1900) og sammen med en partner åbnede han i 1844 forretninger, som både handlede med musik og malerier. Således udgav de foruden Hornemanns egne kompositioner tillige værker af bl.a. H. C. Lumbye og J. P. E. Hartmann.
Han solgte i 1859 sin andel af foretagendet og grundlagde senere en ny musikhandel sammen med sin søn. Hornemann tilskyndede i 1848 Peter Faber (1810-1877) til, at bidrage med tekst til sin marchmelodi Dengang jeg drog af sted, som overalt i landet var genstand for begejstring; ikke mindst de 18.000 soldater, der hver fik et eksemplar af sangen.
Senere samme år komponerede han melodien til den kendte julesang Højt fra træets grønne top og denne gang var det også Faber, der leverede teksten; Hornemann og Faber modtog samme år Ridderkorset.
Emil Hornemann
Virksomheder
Fra omkring 1872 til 1912 havde forsikringsselskabet Hafnia til huse her. Herfra flyttede selskabet til sin nyopførte hjørneejendom Holmens Kanal 9 / Holbergsgade 1-3.
I 1899 indrettedes i stueetagen Danmarks første automatcafé. Læs mere om denne i bogen København har moret sig.
Fra 1912 har Royal Copenhagen haft til huse her i ejendommen; til at begynde med under navnene Aluminia og Den Kongelige Porcelænsfabrik.
For 3 rigsdaler kunne man i 1873 få et portræt af Grundtvig
Annonce fra Illustreret Tidende nr.704, 23.marts 1873
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 13-14).
Amagertorv i fortid og nutid. Steffen Linvald. Sparekassen Jylland. 1979.
Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 1).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.22, 24 og 26).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 14).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.25).
Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk