DesignMuseum Danmark (tidligere kaldet Kunstindustrimuseet; Frederiks Hospital indtil 1911)
Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1752-1757
Matrikelnummer: 142f, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918 / Grønnegården fredet i 2007
Arkitekt: Nicolai Eigtved / Lauritz de Thura / Ivar Bentsen, Kaare Klint og Thorkild Hemmingsen
Beskrivelse
Denne firfløjede bygning blev i årene 1752-1757 opført som Frederiks Hospital med Nicolai Eigtved (1701-1754) som arkitekt. Han nåede dog ikke at fuldføre arbejdet, som færdiggjordes af Lauritz de Thura (1706-1759), der yderligere rejste de fire pavilloner mod henholdsvis Bredgade og Amaliegade. Hele komplekset blev fredet i 1918.
Arkitekterne Ivar Bentsen (1876-1943), Kaare Klint (1888-1954) samt Thorkild Hemmingsen (1884-1931) restaurerede det gamle Frederiks Hospital og omdannede det i årene 1921-1926 til brug for Kunstindustrimuseet.
For ombygningen til kunstindustrimuseum af det 150 år gamle hospital præmierede Københavns kommune i 1926 for den omfattende ombygning.
Det store fine, grønne gårdrum går helt ned til Amaliegade og kaldes Grønnegården.
H. G. F. Holm (1804-1861)
Bredgade med Sankt Ansgar Kirke
akvarel uden angivelse af år – public domain
Nr.68 (og 66) ses i midten som en del af det daværende Frederiks Hospital;
Bredgade 64 ses til højre med Sankt Ansgar Kirke
Beboere
Etatsraad og Professor Frederik Ludvig Bang (1747-1820) havde fra 1775 til 1801 sin bopæl på det daværende Frederiks Hospital. Bang var onkel til både salmedigteren N. F. S. Grundtvig og Henrik Steffens.
F. L. Bang
Lægen Oluf Lundt Bang (1788-1877) – søn af ovennævnte læge og forfatter Frederik Ludvig Bang (1747-1820) – blev født her i det daværende Frederiks Hospital og boede her til han var 13 år gammel og igen fra 1831 til 1840.
Oluf Lundt Bang
Som Kammerjunker var P. C. Steemann (1764-1855) i 1795-1796, at finde her som beboer til Bredgade.
Snævertsynet og bureaukratisk var blot nogle af meningerne om P. C. Stemann, landets ledende indenrigspolitiker fra midten af 1820erne og frem til 1848. Stemann var i en lang årrække præsident for Danske Kancelli, justitsminister og gehejmestatsminister og han ejede i en lang årrække Valbygård Gods ved Slagelse.
Stemann var bestemt ikke populær i liberale kredse, men stod dem dog nær i det slesvigske spørgsmål. Det rørte dog ikke ved det faktum, at Stemann som stærk tilhænger af enevælden – efter kravet om indførelse af demokrati i 1848 – måtte træde tilbage fra sine poster; han nåede dog forinden at proklamere Frederik den 7. som konge.
Stemann var en foretagsom mand, både som amtmand over Sorø amt i godt 30 år og som den indsigtsfulde i forskelligt lovarbejde. Det menes at være ham som forfattede Frederik den 6.´s så ofte diskuterede svar til 1830ernes liberale: “Vi Alene Vide..“.
P. C. Stemann
Præstesønnen P. A. Castberg (1779-1823) var den danske døvstummeundervisnings fader og virkede her i få år i komplekset, der dengang hed Frederiks Hospital.
Han blev dr.med. i 1802, distriktslæge for København i 1806; i øvrigt samme år som han grundlagde en skole for døvstumme, der det første år havde otte elever. I 1807 gav kong Christian 7. en fundats, hvorved Det Kongelige Døvstummeinstitut oprettedes og Castberg blev dets første forstander.
I årene 1803-1805 foretog han en længere udlandsrejse med det formål, at studere døvstummeundervisning og med det erfaringsgrundlag han dermed havde indhentet, påbegyndte han sin livsvirksomhed for de døvstumme. Via talrige afhandlinger og forelæsninger om de døvstummes fysiske og åndelige liv udbredte Castberg forståelsen for denne gruppe, hvilket også medførte, at alle døvstumme børn fra 1817 blev omfattet af skolepligten.
Dette var en stor sejr i anerkendelsen af døvstumme og gennem årene supplerede Castberg sine elevers undervisning med håndværksfag således, at fremtidsmulighederne for de døvstumme blev ligestillet i forhold til almindeligt hørende. Til dem som har virket for døvesagen uddeles årligt en Castberg-pris.
P. A. Castberg
Mest berømt af alle patienter på Frederiks Hospital, var forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855). Han døde her i 1855, hvilket også fremgår af mindepladen.
Efter et årelangt teologistudium forsvarede han den 29.september 1841 sin afhandling Om Begrebet Ironi for magistergraden og blandt opponenterne var professor F. C. Sibbern (1785-1872) og Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Den 20.februar 1843 udgav han vel nok sit kendteste værk Enten-Eller, hvor livsholdningerne æstetik, etik og religiøsitet kom til udtryk. Samme år udgav han også To opbyggelige Taler, Frygt og Bæven, Gjentagelsen, Tre opbyggelige Taler samt Fire opbyggelige Taler. I 1844 udkom bl.a. Philosophiske Smuler og Begrebet Angest.
I alt nåede Kierkegaard at skrive, hvad der svarer til omtrent 20.000 håndskrevne A4-papirer og består af papirlapper, notesbøger, hæfter og journaler, der nu om dage opbevares i et klimareguleret boksmagasin på Det Kongelige Bibliotek. Alt i alt meget imponerende for en mand der blot blev 42 år. Den store produktion er nu samlet i det 55 store bogværk Søren Kierkegaards Skrifter, der her ligger i en netudgave.
At Kierkegaard altid har været svær læsning, vidner vennen og skuespilleren Rosenkildes ord om: Det Affekterte Asen ! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver.
Kierkegaard var også en stridbar mand, hvad i hvert tilfælde to begivenheder vidner om. I december 1845 skrev han i en artikel, at han som litterat var den eneste, der ikke var blevet latterliggjort i det satiriske blad Corsaren, der blev udgivet af Meir Goldschmidt (1819-1887). Det rådede bladet dog hurtigt bod på, hvilket i den grad gik Kierkegaard på, idet bladet især gjorde nar af hans alt for korte bukseben samt hans krumme ryg.
En anden strid drejede sig om en tale af biskop H. L. Martensen (1808-1884) ved bisættelsen af forgængeren biskop J. P. Mynster (1775-1854) i 1854. Martensen betegnede Mynster som et sandhedsvidne, hvilket Søren Kierkegaard fandt gudsbespottende idet hans opfattelse af et sådant vidne, var en martyr der led for sin tro, hvad han ikke ligefrem mente Mynster nogensinde havde gjort. Dermed indledtes Kierkegaards kamp mod statskirken; herunder udgivelsen af sit tidsskrift Øjeblikket.
Den 2.oktober 1855 faldt Kierkegaard om på gaden (uvist i hvilken gade) og blev indlagt her på det daværende Frederiks Hospital (nu DesignMuseum Danmark) i Bredgade, hvor han døde den 11.november.
Søren Kierkegaard
Skuespilleren A. G. Gielstrup (1753-1830) var kendt og beundret for sine Holberg-roller som henholdsvis Jeppe og Studenstrup. I 1803 tog han sin afsked fra teatret og slog sig ned som landskabsmaler. Forglemt af både teatret og kunsten døde han her på hospitalet.
A. G. Gielstrup
I årene 1847-1852 havde Edouard van Dockum (1804-1893) her sin bopæl.
Edouard van Dockum
Fra 1867 til 1870 havde litteraturhistoriker C. F. W. Rosenberg (1829-1885) sin bopæl i ejendommen.
C. F. W. Rosenberg
Arkitekten Kaare Klint (1888-1954) boede fra 1934 til 1942 og igen fra 1948 til 1954 på 1.sal i Amaliegade 29b.
Efter studiet på Kunstakademiets Arkitektskole fik han ansættelse på en tegnestue under Carl Petersen (1874-1923) og sin far P. V. Jensen-Klint, i hvis fodspor han gik; dels som Grundtvigskirkens arkitekt og dels de kendte Le Klint-lampeskærme, som han forsatte arbejdet med at udvikle.
I 1924 blev han docent på arkitektskolen, hvor han var medgrundlægger af Kunstakademiets Møbelskole og fra 1944 professor sammensteds, hvor han underviste og inspirerede kendte navne som Hans J. Wegner (1914-2007), Arne Jacobsen (1902-1971) og Poul Kjærholm (1929-1980).
Sammen med kollegaen Ivar Bentsen (1876-1943) indrettede de Kunstindustrimuseet i Bredgade (nu DesignMuseum Danmark) og selv tegnede han Bethlehemskirken i København, der blev opført 1935-1937.
Kaare Klint
Virksomheder
Frederiks Hospital begyndte sin virksomhed ved opførelsen af komplekset i 1757 og lå her til Rigshospitalet stod opført i 1910. H. C. Andersen (1805-1875) omtaler i øvrigt hospitalet i eventyret Lykkens Kaloscher fra 1838.
Billedtekst: Gitteret som H. C. Andersen skriver om i eventyret Lykkens Kaloscher
Siden 1920erne har Kunstindustrimuseet (grundlagt 1895)haft til huse i bygningerne. Det var etatsråd Emil Glückstadt (1875-1923) som skænkede hele ejendommen til brug for Kunstindustrimuseet, der nu om dage bærer navnet DesignMuseum Danmark. Læs mere på hjemmesiden for DesignMuseum Danmark
Grønnegårdsteatret har i mange år opsat teaterstykker under åben himmel, hvor man med medbragte mad og drikkevarer kan sidde i græsset og nyde forestillingen.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks Bygningskultur 1-2. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978.
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 179).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 34).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 57-58).
Stille København. Peter Olesen. Bogforlaget Frydenlund. 2016 (s.64-67 om Grønnegården).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk