Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1781-1783
Matrikelnummer: 139, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1951
Arkitekt: C. F. Harsdorff / Bo Cock-Clausen
Beskrivelse
Amaliegade 39-41 udgøres af to huse, der begge er beskrevet nedenfor:
Amaliegade 39 er en femetagers bygning der under ledelse af arkitekten Bo Cock-Clausen (f.1920), opførtes i årene 1946-1949 for Det Københavnske Reassurance-Kompagni A/S. Fra stueetagen går en cirkeltrappe op til tagetagen, der mod gaden er trukket tilbage og således danner en gennemgående altan.
Billedtekst:
Sin unge alder til trods er huset tilpasset gadens aldrende ejendomme.
Nr. 41, som er det fire fag brede forhus blev af C. F. Harsdorff (1735-1799) opført i årene 1782-1783.
Begge huse blev i 1976 renoveret under foreståelse af arkitekten Ole Brandstrup Jensen (f.1934).
Beboere
Forfatterinden Thomasine Gyllembourg (f.Buntzen, gift Heiberg og senere Gyllembourg; 1773-1856) boede her i 1816.
Hun blev gift med P. A. Heiberg (1758-1841) i 1790, men efter dennes landsforvisning i 1800 lod hun sig skille fra ham og giftede sig i 1801 med svenskeren Carl Frederik Ehrensvärd-Gyllembourg (1767-1815).
I sønnen Johan Ludvig Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns Flyvende Post indledte hun anonymt en forfatterkarriere, hvortil hun leverede populære skildringer af middelklassens liv og til de bedst kendte kan nævnes brevromanen Familien Polonius (1827), novellerne En Hverdagshistorie (1828), Slægtskab og Djævelskab (1830) og To Tidsaldre (1845). For dem som husker eller har haft muligheden, var det Thomasine Gyllembourg som sad og smilte på de forrige 1000-kronesedler.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner Thomasine Gyllembourg. Mange mistænkte hende i sin tid for, at være ophavskvinden bag det anonyme forfatterskab til hverdagshistorierne, som hendes bøger blev omtalt og om det beretter Abrahams:
“Man antog i Almindelighed, at de skrev sig fra den Heiberg-Buntzenske Kreds. Fru Gyllembourg holdt imidlertid ligesaa stærkt paa sin Anonymitet som Saint-Aubain paa sin. Frøken Henriette Wulff fortalte, at, da hun en dag havde været på Besøg hos Fru Gyllembourg, som den gang boede hos Heibergs, var Spørgsmaalet om hverdagshistoriernes Forfatter kommen paa Tale, og Frøken Wulff fremsatte da som den Almindelige Antagelse, at det var Fru Gyllembourg selv. >>Hvor kan De tror det?<< svarede Fru Gyllembourg, >> De ved jo saa godt, at jeg aldrig rører hverken pen eller Blæk.<< Men i samme Øjeblik kom Tjeneren ind med et Blækhus af en ganske ualmindelig Størrelse og spurgte, om han maate sætte den ind i Fruens Værelse, og Fru Gyllembourg blev ganske rød i hovedet“.
T. Gyllembourg
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks Arkitektur. Byens huse – Byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1979.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 23).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 31).
Minder fra mine forældres hus.Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om Thomasine Gyllembourg, s.13).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk