Bredgade 60 / Fredericiagade 18

Titkens Gård

Opført: 1754-1756 / 1835

Matrikelnummer: 180a, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Laurits de Thura (tilskrives som arkitekt)

Beskrivelse

Adressen Bredgade 60 / Fredericiagade 18 består af et hjørnehus og et forhus:

Foto fra januar 2017

Hjørnehuset blev i årene 1754-1756 opført for den rige urtekræmmer Niels Titken (ca.1700), der også var oldermand for urtekræmmerlauget. Han fik i 1754 skøde på grunden og lod opføre denne med kælder og tre etager høje ejendom. Fem fag samt et blændet fag vender mod Fredericiagade og 11 fag vender mod Bredgade, hvoraf de tre midterste fag udgør en midtrisalit, der bryder den ellers monotone facade.

Huset er måske ikke kvarterets kønneste, men har nogle særpræg der alligevel gør den interessant. Der tænkes her på midtrisalittens højre og venstre side samt husets ender, hvor man har kvaderfuget i stueetagen. Laurits de Thura (1706-1759) tilskrives som arkitekten til Titkens Gård.

Titkens Gård til Bredgade hvor man til højre aner hjørnet til Fredericiagade

Foto fra januar 2017

Facadens tre midterste fag udgør en risalit og de halvbuede vinduer

i stueetagen og førstesalen bryder rytmen af vinkelrettede vinduer

Foto fra januar 2017

En trekantsfronton ses øverst over midtrisalitten

Foto fra januar 2017

De sidste fire fag mod hjørnet til Fredericiagade

Foto fra januar 2017

Et kig hen ad Bredgade med de nederste etager

Foto fra januar 2017

Fem fag og et enkelt blændet fag ses til Fredericiagade

Foto fra januar 2017

Hjørnehuset samt forhuset nr.18

Foto fra januar 2017

De øverste etager af Titkens Gård til Fredericiagade

Foto fra januar 2017

…og her de nederste etager!

Foto fra januar 2017

Fredericiagade-facaden set i retning mod Bredgade

Foto fra januar 2017

Til Fredericiagade ligger i nr.18 et i 1835 opført forhus, hvis bygherre var køkkenmester H. F. Funch. Som Titkens Gård er her ligeledes kælder og tre etager. Huset er bygget over fire fag, men har fem fag på første og anden sal.

Foto fra januar 2017

Beboere

Fredericiagade 18

Søofficeren og skibsbyggeren Henrik Gerner (1741-1787) havde her sit livs sidste adresse fra 1784 til 1787.

Den nærliggende Gernersgade er opkaldt efter ham.

Henrik Gerner

Jens Juel

Portræt af fabriksmester og kommandørkaptajn Henrik Gerner

1785 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Søooficeren Jost van Dockum (1753-1834) var i perioden 1784-1797, at finde blandt ejendommens beboere.

Han stod som chef for batteriet Prøvestenen under englændernes bombardement af København i 1807.

Jost van Dockum

Portrætmaleren og senere professor ved Kunstakademiet H. A. G. Schiøtt (1823-1895) boede her i årene 1856-1857.

H. A. G. Schiøtt

Et udvalg af H. A. G. Schiøtts værker vises herunder:

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Frederik VII

Rosenborg Slot – public domain

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Prinsesse Thyra af Danmark

Maleri fra 1857 – Amalienborg – public domain

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Portræt af Christian Julius de Meza

Maleri fra 1860 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Dorothea Melchior

Maleri fra 1855 – public domain

I 1853-1854 boede officeren og ministeren, kammerherre P. F. Steinmann (1812-1894) i nr.24.

Jævnfør ældre tids normer tilsluttede man sig arbejdsmarkedet meget tidligere end nu. Det gjaldt også for Steinmann som kun var ni år gammel, da han begyndte i artilleriet, hvor han gennem sin lange karriere avancerede til artillerikadet (1823), stykjunker* (1826), sekondløjtnant (1830), premierløjtnant og adjoint** ved generalkvartermesterstaben (1834), adjoint i generalstaben (1839), kaptajn (1842), major (1848), oberstløjtnant (1849), oberst (1854), generalmajor (1862), generalløjtnant (1864) og general (1867).

Steinmann deltog under Treårskrigen*** som stabschef, hvor han bl.a. gjorde god figur under tilbagetoget gennem Jylland. Under den fatale krig mod Preussen i 1864, ledede han i januar uden kamp rømningen af både Lauenborg og Holsten og lod sine tropper placere ved Dannevirke-stillingen.

* stykjunker er en ældre betegnelse for en sergent.

** adjoint er en ældre betegnelse for en medhjælpende, yngre officer.

*** Treårskrigen varede fra 1848 til 1850. Årsagen var slesvig-holstenernes krav om en fri forfatning og Slesvigs løsrivelse fra kongeriget. Slesvig-holstenerne fik preussisk hjælp, men krigen endte med en sejr til Danmark. Krigen 1864 faldt ud til Preussens fordel, der betød at den dansk-tyske grænse lå ved Kongeåen frem til 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med det øvrige Danmark.

Steinmann, P. F.

P. F. Steinmann

En anden kammerherre, officeren H. C. G. F. Hedemann (1792-1859) boede her i årene 1856-1858.

Han var i 1848 øverstbefalende over hæren.

Hedemann, H. C. G. F.

H.C.G.F. Hedemann

Vil du vide mere

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.24-25).

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her

Frederiksstaden 250 år. Kim Dircknick-Holmfeld, Lene Damman Lund og Lars Nevald. Arkitektens Forlag. 1999.

Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.33).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.56).

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk