Opført: 1797-1798
Matrikelnummer: 79, Snarens Kvarter
Fredet: 1950
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Ejendommen består af forhus, sidehus og baghus:
Forhuset er fra årene 1797-1798 og blev opført for brændevinsbrænderen Jens Lund. Huset er på 10 fag hvor man fra de to midterste fag kommer igennem til gården med side- og baghus. Der er kælder og tre etager.
Foto fra juli 2018
Foto fra juli 2018
Foto fra juli 2018
Foto fra juli 2018
Foto fra juli 2018
Foto fra juli 2018
Sidehuset er som det forbundne forhus fra 1797-1798 og ligeledes opført for brændevinsbrænder Jens Lund. Her er der kælder samt tre etager og huset er på fire fag samt to smigfag. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller oplysninger om baghuset (pr. 30.januar 2023).
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller oplysninger om baghuset (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Den senere biskop J. P. Mynster (1775-1854) der netop var tiltrådt som kapellan* ved Vor Frue sogn, var boende her fra 1811 indtil påsken 1812. Herfra flyttede han til et nu nedrevet hus på Gammel Torv.
Efter sin teologiske kandidateksamen i 1794 var han i perioden 1794-1802 huslærer for den senere premierminister*, lensgreve A. W. Moltke (1785-1864), hvorefter han i en årrække var sognepræst i Spjellerup ved Karise. Hans karriere tog for alvor fart da han 1811 vendte tilbage til København, som kapellan ved Vor Frue sogn, der stod uden kirke efter englændernes bombardement af byen i 1807. Det blev derfor Trinitatis Kirke som J. P. Mynster benyttede for sine prædikener, der med sin retorik og personlighed tiltrak mange mennesker, herunder kendte navne som blandt andre fysikeren H. C. Ørsted, forfatterinden Thomasine Gyllembourg og brevskriversken Kamma Rahbek.
I 1815 blev han dr.theol., fra 1817 medlem af universitetets direktion og fra 1828 kongelig konfessionarius* samt præst ved Christiansborg Slotskirke. Som biskop over Sjællands stift fra 1834 blev den afholdte og respekterede Mynster den danske kirkes ledende skikkelse.
Hans grundlæggende tro lå i, at samle sig om pligten til ubetinget lydighed imod samvittigheden og Guds vilje. Han var tillige modstander af kirkelige særopfattelser (især grundtvigianismen) idet han mente, at de truede individets religiøse frihed, men han virkede dog som agitator for tvangsdåb af baptistbørn!
Som medlem af Stænderforsamlingerne* og senere Den Grundlovgivende Rigsforsamling* stod Mynster på den yderste højrefløj og han stemte imod grundloven af 1849. Han var også en flittig gæst i Bakkehuset på Frederiksberg, hvor han nød Kamma Rahbeks beundring og som så mange andre af hendes gæster fik også han et øgenavn: Onkel Job.
Efter hans død i 1854 fandt man i hans gemmer erindringerne Meddelelser om mit Levnet, som samme år blev udgivet af hans søn, udgiveren og forfatteren C. L. N. Mynster (1820-1883). J. P. Mynster var lillebror til lægen O. H. Mynster (1772-1818).
* kapellan var en præst ved set kapel/slotskapel, mens en residerende kapellan var den eller de af præsterne, som ikke var sognepræst. Titlen kapellan blev officielt afskaffet den 1.maj 1981.
* premierminister var indtil 1866 regeringslederens titel i Danmark. Titlen blev derefter konseilspræsident og siden 1918 har benævnelsen været statsminister.
* konfessionarius er titlen for en kongefamilies særlige præst.
* Stænderforsamlingerne eller den officielle betegnelse De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger blev oprettet i 1831. Anledningen var julirevolutionen i Paris og de strømninger som derfra kom til Danmark om, at lade menigmand få indflydelse. Forsamlingerne, der lå i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe (Holsten), var kun rådgivende og på grund af de tilknyttede (og skrappe!) valgrets- og valgbarhedsregler, var disse forsamlinger forbeholdt de få. Eksempelvis var der kun stemmeret for 2,8 % af befolkningen. Stænderforsamlingerne ophørte i 1848, da Danmark gik fra enevælde til demokrati.
* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.
J. P. Mynster
J. V. Gertner (1818-1871)
J. P. Mynster
Maleri fra 1853 – public domain
J. V. Gertner (1818-1871)
Jacob Peter Mynster
1842 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
I årene 1856-1857 boede politikeren Balthazar Christensen (1802-1882) her i nr.6.
I 1829 blev han jurist og var de følgende år ansat under koloniforvaltningen på Guinea-kysten og 1839 nedsatte han sig som advokat, men da også den politiske interesse var vakt, valgtes han 1840-1843 som medlem af Borgerrepræsentationen og tillige fra 1841, som medlem af Stænderforsamlingen (se ordforklaring ovenfor) i Roskilde. Han var medstifter af næstformand for Bondevennernes Selskab i 1846, bl.a. sammen med A. F. Tscherning (1795-1874) og var dets formand fra 1848 til 1858.
Sin store advokatvirksomhed måtte han opgive i 1848 da det politiske arbejde efterhånden krævede meget af hans tid og han blev samme år medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling (se ordforklaring ovenfor) samt medlem af Folketinget fra 1849 til 1853.
Balthazar Christensen skiftede herefter til Landstinget, hvor han sad til 1866 og igen i Folketinget fra 1866 til 1873 samt fra 1875 og til sin død i 1882.
Balthazar Christensen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.38).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk