Moltkes Palæ (tidligere Danneskiold-Laurvigens Palæ)
Opført: 1700-1702 / 1878-1880
Matrikelnummer: 278a, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1932
Arkitekt: Ernst Brandenburger / J. C. Krieger / Theodor Zeltner / Gotfred Tvede
Beskrivelse
For Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) blev dette palæ opført 1700-1702 under ledelse af arkitekten Ernst Brandenburger (før 1665-1713); Gyldenløve var søn af kong Frederik III (1609-1670) og frillen Margrethe Pape.
Palæet er med kælder samt to etager og har henholdsvis ni fag til Bredgade og 12 fag til Dronningens Tværgade. Dog er de syv fag mod Dronningens Tværgade 4 en forlængelse fra årene 1878-1880, der under ledelse af arkitekt Theodor Zeltner (1822-1904) opførtes som museumsbygning for Den Moltkeske Malerisamling.
Theodor Zeltners seks fag lange tilbygning i Dronningens Tværgade
Mod Bredgade skal også bemærkes den flotte trefagskvist med balustrade, balkon og figurer i sandsten. Sandstens-udsmykningen er fra perioden 1716-1723 og skyldtes overlandbygmester J. C. Krieger (1683-1755). Udsmykningen er interessant i sig selv; især stueetagens blomsterranker der bæres af elefanterne, samt løvehovederne i og under de konsolbårne frontoner. For en god ordens skyld er dekorationerne fra de senere tilbygninger og naturligvis ikke fra Kriegers tid!
I stueetagen er det elefanter som bærer blomsterrankerne
Løvehoveder ses både i og over de konsolbårne frontoner
Da Håndværkerforeningen overtog palæet i 1931 lod det det ombygge ved arkitekten Gotfred Tvede (1863-1947).
H. G. F. Holm (1804-1861)
Schumachers Gård
akvarel fra 1830 – tilhører Københavns Museum – public domain
Moltkes Palæ ses til venstre og Schumachers Gård ses som nummer to fra højre
H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København
Beboere
Greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen (1688-1754), der var søn af Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), boede her fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til sin død i 1754.
Han blev i 1713 gift med Ulrikka Eleonora Reventlow (1690-1754), der var søster til Frederik IV´s anden dronning, Anna Sophie Reventlow (1693-1743). Det var i grevens ejertid, at bl.a. sandstensudsmykningen blev realiseret under ledelse af ovennævnte J. C. Krieger.
F. A. Danneskiold-Laurvigen
Johann Salomon Wahl (1689-1765)
Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen
Maleri fra ca.1730 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Den ældste søn Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvigen (1717-1762) arvede palæet efter faderens død, men døde allerede 1762 og hans enke Anna Joachimine Ahlefeldt (1717-1795) solgte derfor stedet til afdødes bror i 1763.
F. L. Danneskiold-Laurvigen Anna Joachimine Ahlefeldt
F. L. Danneskiold-Laurvigen
Uidentificeret kunstner – public domain
Broderen, lensgreve Christian Conrad Danneskiold-Laurvigen (1723-1783) købte som nævnt stedet, men det blev en kort ejerperiode: Da han var meget teaterinteresseret og tilsyneladende var brændt varm på den unge kongelige skuespillerinde jomfru Mette Rose (1745-1819), bortførte han hende i 1765 og holdt hende bl.a. skjult her i palæet. Sikken en skandale! Frederik V (1723-1766) blev rasende og forviste lensgreven til sit gods i Norge, foruden denne også måtte udrede en betydelig erstatning til skuespillerinden.
Lensgreven vendte dog snart hjem, men da han tilsyneladende ikke havde mange eller for den sags skyld nogen talenter, rykkede han tilbage til godset i Norge. Der døde han syg og nedbrudt i 1783.
Christian Conrad Danneskiold-Laurvig
C. G. Pilo (1711-1793)
Christian Conrad Danneskiold-Laurvigen
1763 – Larvik Museum – public domain
Storkøbmanden Frederik de Coninck (1740-1811) købte herefter palæet i 1785 og foretog kostbare ændringer af interiøret. Palæet var i øvrigt hans vinterbolig fra 1783 til 1796 (han købte palæet i 1785). Om sommeren boede han på Næsseslottet (ved Holte), som han lod opføre i 1783.
Den hollandsk fødte de Coninck kom til Danmark i 1763, hvor han med sin kompagnon N. L. Reiersen (1742-1795) fra 1775 lagde grunden til en anseelig rederi- og handelsvirksomhed. Fra 1790 drev han sit eget firma under navnet de Coninck & Co., hvor han på baggrund af Danmarks neutralitet, profiterede på leverancer og handel med de krigsførende lande og skabte ham en kæmpe formue.
Som mange andre af tidens handelshuse kom han i vanskeligheder under Englandskrigene, men firmaets soliditet var stærk nok til, at modstå de ugunstige tider. Selv døde han som en rig mand, men 11 år efter hans død (1822) gik firmaet fallit. Den entreprenante de Coninck var i 1790 medstifter af Grosserer-Societetet (fra 2007 Dansk Erhverv).
Frederik de Coninck
Daniel Orme (ca.1766-ca.1832)
Frédéric de Coninck
1799 – Museet for Søfart, www.mfs.dk – public domain
Efter det første Christiansborg var brændt i 1794 blev kongefamilien imidlertid husvilde. Mens den øvrige del fik bolig på Amalienborg købte enkedronning Juliane Marie palæet af de Coninck i 1794, men hun døde allerede to år efter.
Peder Als (1725/1726-1776)
Juliane Marie, dronning af Danmark
1753 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Det tyskfødte ægtepar, storkøbmanden Constantin Brun (1746-1836) og forfatterinden Friederike Brun (1765-1835), havde adresse her i godt 40 år, hvor der i pagt med tiden holdtes saloner, hvor især notabiliteter indenfor kunst og litteratur var indbudt.
Det var dog fruen i huset, som var sjælen i disse selskabeligheder, da herren i højere grad var optaget af forretninger: Den vidt berejste Friederike Brun var i højeste grad ansigtet udadtil og havde under sine udlandsrejser stiftet bekendtskab med bl.a. Goethe, Madame de Stäel og Lady Hamilton foruden den verdensberømte landsmand, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.
Hun var blandt Københavns fornemme damer og kunne med palæet som ramme afholde saloner med gæster som digterne Adam Öehlenschläger og Jens Baggesen, komponisten Frederik Kuhlau, brevskriversken Kamma Rahbek o. m. fl.
Med udgangspunkt i egne oplevelser udgavn Friederike flere rejsebøger om sine årelange ture rundt i Eruropa, hvor hun bl.a. mødte Goethe (som delvist blev inspireret af hendes tekster) samt hendes store kærlighed, filosoffen Carl Victor von Bonstetten (1745-1832), der i årene 1797-1801 opholdt sig her i palæet.
Hun udgav også digtsamlinger, der høstede stor succes på europæisk niveau. Friederike Brun pådrog sig i 1788-1789 en forkølelse, der resten af hendes liv medførte en stærkt nedsat hørelse. En epoke i Guldalderen endte da hun døde i 1835 og året efter hendes 20 år ældre mand, Constantin Brun.
Friederike Brun
C. W. Eckersberg (1783-1853)
Friederike Brun
ca.1816 – public domain
I 1810 erhvervedes palæet af storkøbmanden Constantin Brun, der i den florissante handelsperiode havde tjent formuer på handel med bl.a. ost og korn. Brun klarede sig gennem krisen fra 1807 (englandskrigene) og den efterfølgende lavkonjunktur og havde derfor råd til at købe palæet, som han og hustruen Friederike havde beboet siden 1798.
Landstedet Sophienholm ved Lyngby hørte også til hans besiddelser, hvor han og Friederike om sommeren var værter for tidens største personligheder. Ægteskabet var ikke lykkeligt – trods fem børn – men Constantin Brun vedblev, at sende penge til hustruen på dennes til tider lange udlandsrejser.
Constantin Brun
Jean-Laurent Mosnier (1743-1808)
Constantin Brun
1800 – Det Nationalhistoriske Museim på Frederiksborg Slot – public domain
Johan Ludvig Lund (1777-1867)
Constantin Brun
1812 – public domain
Arkitekten og murermesteren J. H. Lütthans (1783-1852) ejede palæet indtil 1852. Lütthans havde bl.a. opført Den Treschowske Stiftelse på adressen Klerkegade 25g-h.
Premierministeren og lensgreven A. W. Moltke (1785-1864) købte palæet som sin vinterbolig i 1840 og boede her lejlighedsvis til sin død.
Moltkes Palæ, som ejendommen har heddet siden da, var sammen med det Schimmelmannske Palæ (i dag Odd-Fellow-Palæet) de centrale samlingssteder for eliterede borgere i 1800-tallets første halvdel.
A.W. Moltke blev jurist i 1805 og bestred i mange år forskellige poster i centraladministrationen samtidig med, at han ejede og drev Bregentved Gods ved Ringsted. I 1831 blev han landets finans- og gehejmestatsminister og fra 1845 præsident i Rentekammeret. I 1848 blev han Martsministeriets samt de følgende regeringers leder frem til 1852, da man stod for at indføre helstatspolitikken.
Moltke blev den noble og højt ansete statsmand, der med sine moderate synspunkter formidlede en nogenlunde rolig overgang fra enevælde til folkestyre.
A. W. Moltke
På 1.sal boede teologen Erik Lassen Oksen (1849-1924) i årene 1876-1879.
Han bragte aviser og gik ture med eventyrdigteren H.C. Andersen (1805-1875) da de var naboer i Nyhavn 18. Oksen fejrede juleaften i Andersens lejlighed i 1873.
Han blev huslærer på Bregentved Gods og senere sognepræst ved Fakse Ladeplads og senere Herfølge.
Erik Lassen Oksen
Virksomheder
Den Moltkeske Malerisamling havde adresse her til 1930, hvor det opløstes og mange kostbare malerier efterfølgende blev solgt på auktion. Samlingen var i 1804 blevet åbnet for offentligheden i Niels Juels Palæ på Kongens Nytorv, men grundet pladsmangel flyttede man altså hertil i 1880.
Håndværkerforeningen har siden 1930 haft sine kontorer her og købte palæet i 1931. Foreningen lod snart arkitekt Gotfred Tvede (1863-1947) både ombygge og tilbygge palæet, så den i det store hele har udseende som i dag.
Læs mere på www.moltke.com
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks Bygningskultur 1-2. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978.
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.46 og 48).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 39).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 73).
København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 8).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk