Salvatorgården
Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1932
Matrikelnummer: 263, Christianshavns Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Arthur Wittmaack & Vilhelm Hvalsøe
Beskrivelse
Denne beboelsesejendom fordeler sig til tre gader og kaldes Salvatorgården. Den blev i 1932 opført med Arthur Wittmaack (1878-1965) og Vilhelm Hvalsøe (1883-1958) som arkitekter.
Beboere
Journalisten og forfatteren Paul Hammerich (1927-1992) boede i årene 1954-1955 på adressen Torvegade 55, 2.sal.
Han virkede i mange år på dagbladet Politiken og forlaget Gyldendal, men huskes særligt som forfatter til biografien Lygtemageren (om PH) og værket Danmarkskrøniken, som siden blev en DR-dokumentarserie om dansk samtidshistorie fra 1945 til 1972, hvor han kyndigt fortalte om periodens vigtigste begivenheder.
Endvidere var han medforfatter til populære tv-serier som Matador og Huset på Christianshavn.
Hammerichs tredje og sidste hustru var skuespillerinden og teaterdirektøren Malene Schwartz (f.1936).
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk