Trøstens Bolig / Soldins Stiftelse
Opført: 1812-1815
Matrikelnummer: 8, Klædebo Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: C. F. Hansen
Beskrivelse
Arkitekten C. F. Hansen (1756-1845), der var ophavsmanden til de overfor beliggende Frue Kirke og Metropolitanskolen, stod ligeledes for opførelsen af denne fireetagers ejendom, der blev til i årene 1812-1815.
Dyrkøb 1 set i retning mod Fiolstræde
Foto fra januar 2009
Ejendommen set fra Dyrkøb
Foto fra januar 2009
Porten til Dyrkøb 1
Foto fra januar 2009
Hjørnet af Dyrkøb og Fiolstræde
Foto fra januar 2009
Foto fra januar 2009
Her er vi på hjørnet af Fiolstræde og Skindergade i retning mod Gammel Torv
Foto fra januar 2009
Portalen fra Skindergade
Foto fra januar 2009
Nr.34 set i retning mod Fiolstræde
med det nu lukkede Kaabers Antikvariat i kælderen
Foto fra januar 2009
Beboere
Til Skindergade boede teologen og filologen Børge Riisbrigh Thorlacius (1775-1829) i perioden 1799-1803.
Efter i 1799 at være vendt hjem efter en tre år lang udlandsrejse blev han i 1801 lektor ved universitetet og allerede 1802 ekstraordinær professor i græsk og latinsk filologi, der i 1803 fulgtes af et egentligt professorat i latinske sprog.
Fra 1809 var Thorlacius medlem af direktionen i Det Kongelige Bibliotek, i 1810 medlem af De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og var i 1814 medstifter af Det Danske Bibelselskab, der stadig har eneret på udgivelse af bibler i Danmark. I 1815 forsvarede han sin teologiske doktorgrad, samme år som han indtrådte i den kommission, der skulle udarbejde en ny oversættelse af det nye testamente, som Thorlacius også havde haft del i ved udgivelsen i 1819.
Som klassisk-filologisk professor skrev han en del afhandlinger om forskellige emner i både den græske og romerske filologi og arkæologi, foruden han også skrev om den islandske filologi.
Herfra flyttede han videre til Rådhusstræde 3.
B. R. Thorlacius
Virksomheder
Oprindelig kendtes ejendommen som Trøstens Bolig og var hjem for små håndværkere, men i 1854 overtoges ejendommen af Samuel Soldin og Hustru Hanna Soldins Stiftelse, men fra da af som boliger for uformuende enker eller ugifte kvinder.
I 1974 overtoges ejendommen af Kunstnerkollegiet, som er et kollegium for studerende fra Kunstakademiet samt Universitetet. Der er i alt 32 lejligheder.
Over porten til Skindergade 34
Foto fra januar 2009
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.204).
Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.260-261).
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.142).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk