Frue Dannemands Gård
Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1791-1793
Matrikelnummer: 289, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Andreas Hallander
Beskrivelse
Esplanaden 34 består af to forhuse:
Vestre forhus har kælder og tre etager og er bygget over otte fag. Det blev i 1791 opført af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828).
Sammenbygget med vestre forhus ses østre forhus, der blev opført 1792-1793 for brændevinsbrænder Jacob Hansen. Huset er inddelt i fem fag og fordeler sig på kælder samt tre etager.
Beboere
Ifølge vejviserne var Commandeur og Generaladjudant Olfert Fischer (1747-1829) boede her 1802-1803.
Hans navn knytter sig til Slaget på Reden den 2.april 1801, hvor han ledede det københavnske søforsvar. Fra sin ansættelse som kadet i marinen fra 1753 udmærkede Olfert Fischer sig ved fremragende sømandsskab, hvad der formodentlig førte til, at han i sommeren 1799 blev chef for linjeskibet Oldenborg, der skulle beskytte handelen i de østasiatiske farvande. Skibet løb imidlertid ind i en orkanagtig storm ved den sydafrikanske kyst og Fischer tog den kloge beslutning, at landsætte sin besætning samtidig med, at fem engelske skibe gik ned med mand og mus.
Kort efter hjemkomsten i 1801 udnævntes han til chef for søforsvaret af København og kun få måneder efter kom han i aktion idet England – anført af lord Nelson og Hyde Parker – angreb København fra søsiden den 2.april 1801. Olfert Fischer havde kommandoen over samtlige 14 danske blokskibe, som han ledede fra flagskibet Dannebrog, der lå midt i forsvarslinjen.
Skibet blev ramt og brød i brand, men trods Fischer var blevet såret i hovedet fortsatte han ledelsen af forsvaret fra batteriet Trekroner, hvor mandskabet primært bestod af håndværkere, arbejdere og fiskere, som var hvervet umiddelbart før det seks timer lange slag, der endte med dansk overgivelse.
Under Københavns bombardement i 1807 havde Olfert Fischer ingen kommando, men var indtil 1813 chef for Trekroners batteri. En korvet der bærer hans navn, har som et dansk bidrag bl.a. været benyttet under Golfkrigen.
Olfert Fischer
Her i nr. 34 boede også Frederikke Dannemand (1790-1862; døbt Bente Mortensdatter Rafsted) fra 1821 til 1847.
Hun var danmarkshistoriens sidste maitresse (kongelig elskerinde). I 1829 gav Frederik VI (1768-1839) hende rang af oberstinde og hun fik derfor sit pudsige navn. Kongen tog hende som elskerinde omkring 1808 og fik hende i 1810 her i nr.Esplanaden 34 (dengang Toldbodvej) og fra 1821 i nabohuset nr.32.
Sammen fik de fire børn foruden, at kongen havde seks børn med sin dronning, Marie Sofie Frederikke (1767-1852).
Frederikke Dannemand var generelt ringeagtet i datidens København og sladderen løb når kongen havde været på besøg; som regel hver søndag aften til the.
F. Dannemand
Lensgreven og politikeren C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs (1817-1896) havde her sin københavneradresse og boede i stueetagen i årene 1864-1879.
Fra 1865 til 1870 var han landets konseilspræsident (statsminister). I 1865-1866 var han medlem af Folketinget og fra 1866 til 1880 medlem af Landstinget (nedlagt med Grundloven af 1953). Han blev slået til Ridder af Elefanten i 1869.
Krag-Juel-Vind-Frijs
På første sal boede højrepolitikeren og godsejeren J. B. S. Estrup (1825-1913) fra 1880 til 1896.
Han var folketingsmedlem fra 1854 til 1855 og derefter landstingsmedlem i 1864, fra 1866 til 1898 og endelig fra 1900 til sin død i 1913. Sidste periode var i øvrigt som kongevalgt medlem.
Den ministerielle løbebane begyndte som indenrigsminister fra 1865 til 1869 i den godsejerdominerede regering Krag-Juel-Vind-Frijs, hvor han bl.a. gennemførte store jernbanelove og anlægget af Esbjerg Havn. Fra 1875 til 1894 var han både finansminister og konseilspræsident (statsminister) og dermed danmarkshistoriens længst siddende regeringsleder og finansminister. Med Estrups fortolkning af grundloven om at regeringen godt kunne have magten trods et folketingsflertal imod sig, samt hans provisoriske (foreløbige) love fra 1877, skabte han sig fjender blandt store dele af befolkningen.
Det kulminerede med et skudattentat den 21.oktober 1885, hvor Estrup slap heldigt fordi det ene skud prellede af på en frakkeknap og det andet gik under venstre arm. Estrup tog samme dags aften til middagsselskab og blev søndagen efter hyldet af godt 15.000 mennesker. Attentatet foranledigede en skærpelse af straffeloven, politistyrken blev forøget og et særligt gendarmerikorps blev oprettet – kaldet De Blå Gendarmer.
Den 19-årige attentatmand og typograflærling, Julius Rasmussen (1866-1889) blev anholdt og fik siden 14 års fængsel i Horsens Tugthus, hvor han begik selvmord. I bogen Julius fra 1999 berettes om Julius Rasmussens liv og levned og ikke mindst attentatet mod Estrup.
Ønsker man at fordybe sig i Estrups liv og levned anbefales hermed Ditlev Tamms bog Konseilspræsidenten, der dokumenterer og beskriver Estrups liv på en særdeles læseværdig måde.
J. B. S. Estrup
August Jerndorff
J. B. S. Estrup
1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 26-27).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske kriminaldramaer. Poul Erik Møller Pedersen. Chr. Erichsens Forlag. 1988.
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.45).
Julius – typografen der satte Estrup pistolen for brystet – og sit liv over styr. Vagn Nygaard. Aschehoug. 1999.
Konseilspræsidenten. Ditlev Tamm. Gyldendal. 1996.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk