Opført: 1854
Matrikelnummer: 180e, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Fredericiagade 16 opførtes 1854 med kælder samt fire etager for kgl. køkkenrevisor Hans Fr. Funck og fungerer i dag som erhvervsejendom.
Foto fra april 2010
Foto fra april 2010
De nederste etager er kvaderpudset
Foto fra april 2010
Foto fra april 2010
Beboere
Professor i Lovkyndighed, retsfilosoffen F. C. Bornemann (1810-1861), var blandt ejendommens beboere i årene 1856-1858.
Han var cand.jur. fra 1833 og blev ansat som voluntør i kancelliet (centraladministrationen), hvorefter han med den senere biskop Hans Martensen (1808-1884) drog ud på føromtalte studierejse.
I 1839 blev Bornemann lektor ved det juridiske fakultet, hvor han påbegyndte sine filosofiske behandlinger af retsvidenskaben, der først og fremmest omhandlede strafferetten og arveretten, hvoraf størstedelen først blev udgivet efter hans død. Fra 1840 var han ekstraordinær professor og fra 1844 ordinær professor samt ad flere omgange universitetets rektor. I 1857 udnævntes han til etatsråd.
F. C. Bornemann var søn af den ligeledes retslærde M. H. Bornemann (1776-1840) og dermed bror til teologiprofessoren J. A. Bornemann (1813-1890).
F. C. Bornemann
Fredericiagade 16 var fra 1856 til 1890 bopæl for revydirektøren, visedigteren, forfatteren, redaktøren Erik Bøgh (1822-1899).
Han var oprindelig uddannet lærer, men virkede en tid i Sverige som portrættegner og skuespiller. Senere kom han til Norge og skabte den første revy i 1848. I 1849 vendte Erik Bøgh tilbage til Danmark og opførte samme år Danmarks første revy – nytårsrevyen på Casino i Toldbodgade – hvor han fra 1855 til 1860 var tilknyttet som kunstnerisk leder.
Denne stilling bestred han med stor dygtighed og energi samtidig med, at han var en meget produktiv og elsket vise- og skuespilforfatter samt oversætter af teaterstykker, der altid henvendte sig til det brede borgerskab.
Erik Bøgh var det københavnske teaters ledende kraft og som censor ved Det Kongelige Teater og fra 1881 til sin død i 1899 kæmpede han mod den fremherskende moderne digtning. Fra 1860 til 1877 redigerede han den populære og letbenede Folkets Avis, som han skaffede et i Danmark hidtil ukendt abonnentantal.
Fra 1877 indtrådte han i redaktionen af Ferslews Dagens Nyheder, hvorfra han trak sig tilbage efter sit 25-års jubilæum som journalist i 1885. I aviserne skrev han mange føljetoner, der sammen med bl.a. viserne blev udgivet i bogform.
Erik Bøgh
Kammerherre G. J. Quaade (1813-1889) var fra 1858-1860 at tælle blandt ejendommens beboere. Han var desuden chef for Udenrigsministeriets 2. departement.
G. J. Quaade
Lægen og fysiologen P. L. Panum (1820-1885) der oprindelig kom fra Bornholm hører til blandt de mest betydningsfulde danske videnskabsmænd. Skolegangen påbegyndtes i Flensborg, siden i Kiel og endelig i København, hvor han i 1845 færdiggjorde sin medicinske embedseksamen.
Panum blev herefter ansat som kandidat ved Almindeligt Hospital (nedrevet; lå i Amaliegade), men allerede i 1846 blev han sendt til Færøerne, hvor en omfattende mæslingeepidemi hærgede. Der behandlede og undersøgte han færingerne og påviste bl.a., at mæslinger smittes fra person til person og ikke via luften samt, at børn under fem måneder ikke angribes. Det var den første større danske, epidemiologiske undersøgelse af en smitsom sygdom og Panum blev nu snart en kendt og respekteret videnskabsmand.
De erfaringer han høstede udnyttede han bl.a. da en koleraepidemi ramte øen Bandholm i 1850, hvor han nedkæmpede sygdommen ved brug af karantæne. I 1851 disputerede han for en doktorgrad om stoffet fibrin og tog samme år på en to år lang studierejse til henholdsvis Leipzig og Paris. I 1853 udnævntes Panum ved universitetet i Kiel til ekstraordinær professor i medicinsk kemi og almindelig patologi.
Derefter fulgte så i begyndelsen af 1864 et professorat ved Københavns universitet i henholdsvis fysiologi, fysiologisk kemi samt komparativ anatomi. Ved sin tiltræden oprettede han et fysiologisk laboratorium bag universitetets festsal for så i 1867, at flytte til et større i Bredgade. Panums videnskabelige arbejder var knyttet til dette laboratorium i de følgende 21 år. Arbejdsområderne var store, da han foruden fabrindisputatsen også skrev om blodprøver, blodtransfusion, blodmængde m.m.
Som eksperimentalfysiolog var han den første der påviste, at man ved temperaturpåvirkning kan fremkalde misfostre i hønseæg. Panum undersøgte også de giftige stoffer, der opstår ved forrådnelse og skrev desuden også afhandlinger om optik.
Han boede her på 3.sal i årene 1868-1869.
P. L. Panum
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 54).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk