Opført: 1700-tallet
Matrikelnummer: 450, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1950
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Fredericiagade 86-88 er beskrevet nedenfor. De udgør en del af Andelsboligforeningen Rigenshus.
Læs mere på deres hjemmeside
Fredericiagade 86 er antageligvis ældre end 1735 og stod dengang i to etager bindingsværk. I 1700-tallets sidste halvdel blev bygningen omsat i grundmur. Huset er opført over otte fag og har en fin gavlkvist over fire fag, hvorover en luge ses bevaret.
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Fredericiagade 88 er fra før 1751 og stod oprindelig opført som to etager højt bindingsværk. I midten af 1700-tallet blev huset grundmuret til gaden og fik tillige den tredje etage. Der er otte fag og over tredje etage ses en opstående spids over fire fag. Til nr.88 hører et to etager højt sidehus over seks fag, der opførtes før 1751.
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Som nævnt udgør Fredericiagade 86-88 en del af Andelsboligforeningen Rigenshus, hvis huse blev restaureret af Erik Møllers Tegnestue i perioden 1976-1980. Københavns Kommune præmierede dette arbejde i 1983.
Beboere
I Fredericiagade 86 var skuespilleren Carl Winsløw (1796-1834) i årene 1822-1823, at tælle blandt husets beboere.
Han var handelsuddannet og derefter kontoransat, men 18 år gammel blev han optaget på elevskolen, der lå i Hofteatret på Christiansborg. Han blev langt fra modnet til scenen, der kun gav ham små roller og trods kongelig ansættelse som skuespiller fik han stadig de mindre roller.
Men da Jonas Collin (1776-1861) – H. C. Andersens velgører – blev medlem af Det Kongelige Teaters direktion, lysnede udsigterne sig for Winsløw og fik et studieophold i Berlin, hvor han mødte skuespilleren Ludvig Devrient (1784-1832), der inspirerede og motiverede Winsløw til de afgørende egenskaber, der kræves for at stå på en scene.
Winsløws udvikling til karakterskuespiller sås i hans evne til, at vise alsidighed og give sine roller en psykologisk profil. Det var også hans trang og evne til at sminke og farvelægge sig til rollerne, der efterhånden blev almindeligt blandt kollegerne.
Med tiden fik han større roller i eksempelvis vaudevillen Aprilsnarrene (af Johan Ludvig Heiberg) og lystspillet Østergade og Vestergade (af Thomas Overskou), men hans helt store præstation var som den samvittighedsløse og grumme Ludvig XI i den historiske tragedie af samme navn (af Casimir Delavigne), hvor publikum efter tæppefald var som “Gennemisnet og fuld af Rædsel over det Billede, Winsløw havde malet af den frygtelige Konge, kunde ingen rejse sig eller tænke paa at gaa; da med ét, som om en elektrisk Gnist havde antændt de lamslaaede Livsaander, udbrød et tusindstemmigt Bifaldsraab” ifølge den senere officer og kommandør Alexander Wilde (1815-1896), der overværede premieren 15.maj 1834.
Carl Winsløw døde i oktober 1834 af kræft i halsen.
Carl Winsløw
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 271).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 56).
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk