Borups Højskole – Barchmanns Palæ
Opført: 1740erne
Matrikelnummer: 244, Vester Kvarter
Fredet: 1950
Arkitekt: Philip de Lange / Thorvald Jørgensen
Beskrivelse
Frederiksholms Kanal 24 blev opført i 1740erne for etatsråd Jacob Barchmann af murermester Phillip de Lange (1704-1766). En ikke nærmere beskrevet ombygning af huset blev i 1903-1904 forestået af arkitekten Thorvald Jørgensen (1867-1946).
Bygningen er opført som en tilbygning og hørte indtil 1926 sammen med hjørneejendommen til Ny Kongensgade 1. Borups Højskole har siden 1926 ligget her på adressen, der nu er en udskilt matrikel af Barchmanns Palæ.
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Beboere
Ifølge vejviseren boede den netop pensionerede Contreadmiral L. F. Lassen (1756-1837) her i 1816.
Militærhistorisk set blev han et navn som chef for blokskibet Prøvestenen under Slaget på Reden den 2.april 1801 og hans bedrift fremhæves i historien fordi han blev til blokskibet var sønderskudt og kun to kanoner var brugelige. Lassen forlod det herefter med det meste af besætningen.
Han fortsatte karrieren indtil 1815, hvor hans stilling blev sparet væk. Dog havde man ikke glemt Lassens bedrifter og han fik efter sin afskedigelse titel af kontreadmiral med en pension svarende til sin løn og siden fik han årligt et større økonomisk tillæg. Herfra flyttede han videre til Kompagnistræde 23.
L. F. Lassen
Søofficeren H. B. Dahlerup (1790-1872) boede her i en periode omkring 1830.
H. B. Dahlerup
Juristen og rigsgreven W. C. von Sponneck (1815-1888) havde her sin bolig i årene 1840-1841.
Hans eftermæle knytter sig mest til jobbet som finansminister i perioden fra 1849 til 1854, hvor han med grundlæggende reformer, dygtigt og smidigt fik tilpasset dansk forvaltning i overgangen fra enevælde til folkestyre. Her kan nævnes en række liberaliseringer af toldgrænser i de slesvig-holstenske områder, afskaffelsen af tallotteriet og konsumptionsskatten samt indførelsen af frimærker i 1851.
I perioderne 1849-1853 og 1867-1869 var han medlem af Folketinget, men trak sig fra politiske liv og var nationalbankdirektør fra 1868 til 1873. Sponneck blev direktør for den i 1873 nystiftede Kjøbenhavns Handelsbank A/S og bestred posten til sin død i 1888. I 1990 blev banken fusioneret med Den Danske Bank under navnet Danske Bank.
Herfra flyttede Sponneck til adressen Store Kongensgade 67.
W. C. von Sponneck
Som praktiserende læge boede Emil Hornemann (1810-1890) her i perioden 1843 til 1855.
Som læge oplevede han på tætteste hold de ofte både tarvelige og kummerlige boligforhold i København og med studierejser til både England og Frankrig voksede hans ideer om socialhygiejniske foranstaltninger.
Allerede i 1850 havde Hornemann sammen lægekollegaen C. E. Fenger (1814-1884) advaret mod en eventuel koleraepidemi og i det hele taget talrige gange opfordret myndighederne til, at indføre mere hygiejniske boligforhold for samfundets laveste klasser. Et eksempel på denne kamp blev udgivelsen af en pjece med den sigende titel Frisk luft, sæbe og vand. Katastrofen indtraf desværre og følgen blev en koleraepidemi i 1853, der kostede 4.700 københavnere livet.
Som formand for Lægeforeningen var det var på hans initiativ at Lægeforeningens Boliger (Brumleby på Østerbro) blev en realitet i koleraåret; i øvrigt med Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) som arkitekt. Endnu samme efterår kunne man flytte ind i disse første af hovedstadens sociale boligbyggerier, der i høj grad skyldtes Hornemann ligesom han støttede og opmuntrede tilblivelse af Arbejdernes Byggeforening i 1865.
I 1854 blev han professor og flyttede året efter til en nu nedrevet ejendom i Gothersgade.
Emil Hornemann
Politikeren og juristen P. G. Bang (1797-1861) var her bosiddende i perioden 1857-1861.
P. G. Bang
Værftsdirektøren C. C. Burmeister (1821-1898) var medstifter af Burmeister & Wain og boede her fra 1874 til 1891.
I 1836 begyndte Carl Burmeister (som mekanikerlærling på værkstederne på Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde og hvor han jævnligt fulgte H. C. Ørsteds forelæsninger.
Netop hjemvendt fra en fire år lang studierejse, hvor han arbejdede på anerkendte mekaniske værksteder i Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig, vendte Burmeister hjem til Danmark i 1846 og grundlagde samme år maskinværkstedet Baumgarten & Burmeister sammen med Hans Heinrich Baumgarten (1806-1875).
Virksomheden suppleredes allerede året efter med et støberi og senere begyndte fremstillingen af bl.a. dampmaskiner. Igen udvidedes virksomheden og denne gang med et skibsværft, hvis første skib blev søsat i 1854. I 1862 trak Baumgarten sig tilbage fra virksomheden – der da havde ca.450 ansatte – men blot tre år efter optog Burmeister englænderen William Wain (1819-1882) som kompagnon og det blev begyndelsen til det verdensberømte skibsbyggeri.
I 1872 omdannedes virksomheden til aktieselskabet B&W A/S, hvis første bestyrelsesformand blev finansmanden C. F. Tietgen (1829-1901).
Carl Burmeister trak sig i 1890 fra ledelsen af B&W, der på det tidspunkt beskæftigede omtrent 1.800 mennesker. Som arbejdsgiver var han medvirkende til oprettelse af sygekasser, alderdomskasser og begravelseskasser for virksomhedens medarbejdere, ligesom han i 1865 var involveret i stiftelsen af Arbejdernes Byggeforening, som opførte arbejderboliger i København, hvor kartoffelrækkerne er den mest kendte.
B&W Skibsværft A/S gik konkurs i 1986 efter flere års vanskeligheder. Om værftets historie er der skrevet flere bøger, hvoraf flere er listet nedenfor.
Herfra flyttede han til Nørre Farimagsgade 15, som ligger uden for denne sides geografiske område.
C. C. Burmeister
P. S. Krøyer
Fra Burmeister og Wains jernstøberi
1885 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 60).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Om B&W og tilknyttede personer
B&W – værftet der ikke måtte overleve. Niels Bjørn Hansen. Forlaget Sohn. 2008.
Dømt. Jan Bonde Nielsen. Forlaget Forum. 1980.
Frikendt. Jan Bonde Nielsen. Forlaget Engel og Eneqvist. 1986.
Juvelen der blev til skrot: kampen om B&W 1945-1996. Ole Lange. Gyldendal. 2001.
Virksomhed og arbejderliv: bånd, brudflader og bevidsthed på B&W 1850-1920. N. J. Nielsen. Museum Tusculanum. 2002.
Værftet bag de 1000 skibe: Burmeister & Wain Skibsværft. Erik Eriksen. Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri. 1993.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk