Tidligere Hestgardekasernen og Civiletatens Materielgård
Billeder følger senest i september 2025
Opført: ca.1684 / 1771 / 1798/ 1938-1940
Matrikelnummer: 289, Vester Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Andreas Kirkerup / G. D. Anthon / Thorvald Jørgensen
Beskrivelse
Dette kompleks af bygninger er hver især beskrevet for sig:
Den to etager høje Hestgardekaserne i nr.26 blev i 1798 opført af hofarkitekt A. J. Kirkerup (1749-1810). Den er en genopbygning efter dens forgænger, som brændte i 1798. Den lange, gule længe som går fra Frederiksholms Kanal til Vester Voldgade, er via en parallel længe forbundet med diverse mellembygninger, der herved danner i alt tre gårde.
Billedtekst: Den svære kvaderfugning er meget iøjnefaldende.
Den 21 fag lange Materielgården i nr.28 blev i 1771 opført af hofbygmester G. D. Anthon (1714-1781) efter tegninger af Jacob Fortling (1711-1761). Bygningen er i en etage med det for rokokoens så velkendte valmtag. I midten af bygningen er en indkørsel under en to etager høj gavlkvist med hejs.
Billedtekst: Hejsekvisten over porten.
Gavlkvisthuset over tre fag – der i sin tid tjente som bolig for foderknægten ved Hestgardekasernen – stod antagelig opført i 1684 og dermed den eneste “overlevende” bygning fra det oprindelige kompleks (side 215 i bogen Forsvaret i byggeriet – byggeriet i Forsvaret). Foderknægten var ansvarlig for fodringen af Hestgardens heste. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af huset (pr. 23.marts 2017).
Bag det lille trefagshus ses nok et baghus i bindingsværk, men her over otte fag.
Bagved igen ses en enetages halvtagsbygning på 11 fag samt en etfagskvist.
Forhuset til Vester Voldgade 119 er enetages grundmuret bygning. Der er seks fag, hvoraf de tre er tilbagetrukket.
I forlængelse af den enetages bygning ses en fire fag lang bygning, der over to fag har to etager og resten i kun en etage.
Bag sidstnævnte bygning er en to etager høj og i alt 28 fag lang tværbygning.
Herefter ses en enetagers mellembygning og derefter et syv fag langt baghus i to etager.
Som det kan ses er mellemrummet mellem de to tværhuse af to syvfags mellemhuse delt op af i alt tre gårde.
Til Vester Voldgade 119 ses også Hømagasinet (til livgardens heste) fra ca.1799. Til fordel for Thorvald Jørgensens Postgirobygning i nr. 123 blev store dele af Høstmagasinet nedrevet i 1939.
Nr. 123 er den gamle Postgirobygning fra 1940, der efter tegninger af Christiansborgarkitekten Thorvald Jørgensen (1867-1946) stod opført efter to års byggearbejde.
Billedtekst: Alle kasernens gamle bygninger blev restaureret i begyndelsen af 1990erne.
Beboere
Frederiksholms Kanal 26
Komponisten H. C. Lumbye (1810-1874) havde her sin bolig omkring 1842.
Påvirket af østrigeren Siegls Concerter a la Strauss som Lumbye i 1839 introducerede i København, befæstede han sin betydning for dansk musik. Den violin- og trompetspillende Lumbye påbegyndte da sin store produktion af galopper og Strauss-inspireret musik.
Via sit bekendtskab med Tivolis grundlægger Georg Carstensen (1812-1857) blev han stedets koncertdirigent og introducerede dér wienermusikken for et større publikum. 15.august 1845, der var Tivolis to års fødselsdag, spilledes for første gang Lumbyes udødelige Champagne-galoppen.
Til hans kendte kompositioner hører også Kjøbenhavns Jernbane Damp Galop (Jernbanegaloppen), ligesom han viste sin alsidighed med musik til balletter som Napoli, Fjernt fra Danmark og Livjægerne fra Amager, der alle var skrevet af vennen August Bournonville (1805-1879).
Som en fantastisk populær personlighed døde Lumbye i 1874 og hans mange kompositioner kan opregnes til omtrent 600 valse, polkaer og galopper.
H. C. Lumbye
Frederiksholms Kanal 28
Siden 1771 har der i nr.28 været atelierer og boliger for diverse kunstnere. Nedenfor ses et udvalg af disse:
Billedhuggeren Didrick Gercken (1692-1748) boede også i nr. 28 i en årrække.
Ungkarlen Johannes Wiedewelt (1731-1802) der i 1759 var udnævnt til kongelig hofbilledhugger boede her 1759-1802 og i nogle år også hans to søstre samt en nevø.
Wiedewelt arbejde her på Frederik V´s gravmæle, der kan beses i Roskilde Domkirke. Trods kunstnerisk succes led han med tiden også økonomisk nød. Mange af hans ting var pantsat eller solgt og dertil kom hans gentagne slagtilfælde, som svækkede ham.
Wiedewelt forlod Materialgården om aftenen fredag den 17. december 1802 og druknede sig i Sortedamssøen. Først om tirsdagen blev liget fundet og derefter bragt her til Materialgården. Herfra blev Wiedewelt så bragt til Assistens-kirkegården, hvorfra han begravedes juleaften.
Johannes Wiedewelt
Herefter overtoges boligen og atelieret af Nicolai Dajon (1748-1823), der boede her til sin død i 1823.
Dajon skabte her sine to statuer til Frihedsstøtten, henholdsvis “Tapperhed” og “Borgerdyd“. Her udførte han også i 1817 Tordenskjolds gravmæle til Holmens Kirke. Sarkofagen af sort marmor er hentet fra rester af andre sarkofager, som stod på Frue Plads efter bombardementet i 1807.
Nicolai Dajon
Jens Juel (1745-1802)
Portræt af billedhuggeren, professor Nikolaj Dajon
1780erne – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Efter Dajons død gik der fem år før den næste kunstner fik bolig i Materialgården. Efter et ni år langt italiensophold flyttede så H. E. Freund (1786-1840) ind her, hvor han med støtte fra bl.a. Georg Hilker og Constantin Hansen indrettede boligen efter pompejansk mønster.
København var dengang ikke større end at snakken hurtigt gik og Freund blev tilbudt at indrette flere rigmænds hjem. Resultatet blev at ikke kun værelserne, men også møblementet var i denne klassiske stil.
H. E. Freund
C. A. Jensen (1792-1870)
Billedhuggeren Hermann Ernst Freund
1819 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain
Christen Købke (1810-1848)
Billedhuggeren H. E. Freund modellerer et relief
tegning fra 1838, Sorø Kunstmuseum – public domain
Billedhuggeren og professor ved Kunstakademiet, J. A. Jerichau (1816-1883) boede her ad to omgange; henholdsvis 1853-1855 og igen 1858-1869. Han var fra 1846 gift med nedennævnte kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881).
J. A. Jerichau
Den polskfødte kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) boede her ad to omgange; henholdsvis 1853-1855 og igen 1858-1869. Hun var fra 1846 gift med ovennævnte billedhugger J. A. Jerichau (1816-1883).
E. Jerichau Baumann
Rudolph Striegler (1816-1876)
Elisabeth Jerichau Baumann (1816-1876)
Fotografi tilhørende Det Kongelige Bibliotek – public domain
Nedenfor præsenteres udvalgte værker af Elisabeth Jerichau Baumann:
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
Moder Danmark
1851 – Ny Carlsberg Glyptotek – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
H. C. Andersen læser historien om Engelen
1862 – H. C. Andersens Hus, Odens Bys Museer – public domain
Elisabeth Jerichau-Baumann (1819-1881)
Grevinde Danner
1856 – privateje – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
Billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, kunstnerens ægtefælle
1846 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881=
En såret dansk kriger
1865 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
Brødrene Grimm
ca. 1855 – Staatliche Museen zu Berlin – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
Selvportræt
1858 – Fyns Kunstmuseum – public domain
Far og søn – billedhuggerne H. V. Bissen (1798-1868) og Vilhelm Bissen (1836-1913) – har begge haft atelier i den søndre fløj af Materialgården. I den nordre del af bygningen havde H. V. Bissen værksted indtil Freunds død i 1840 og senere har bl.a. J. A. Jerichau arbejdet her indtil han flyttede til Charlottenborg. Med alle mulige planter og dyr (bl.a. firben, skildpadder) skabte H. V. Bissen her et miljø og for sin person et særkende.
Han nærmest boede her med sin hjemmestrikkede, lyseblå stribet bluse på, der også blev båret under måltiderne; også når der var gæster til stede! Undtagelsen var dog om tirsdagen, når bl.a. L. N. Høyen (1798-1870) var blandt gæsterne og hér skulle holde et af sine kunsthistoriske foredrag, ja, så kunne Bissen trække i en sort frakke, hvis han da ikke foretrak en ren bluse. Ak, de kunstnere!
Langt de fleste af hans værker er blevet til her i Materialgården og blandt flere kan nævnes Istedløven, Landsoldaten samt Frederik VII´s rytterstatue, der står på Christiansborg Slotsplads og som sønnen, billedhuggeren Vilhelm Bissen dog måtte fuldførte.
H. V. Bissen
Vilhelm Marstrand
H. W. Bissen
1867 – public domain
Efter faderens død vedblev Vilhelm Bissen (1836-1913) at arbejde her, men opgav dog privatboligen efter en kort årrække og flyttede til Vester Voldgade. Hans yngre bror Rudolf blev dog boende her i Materialgården.
Vilhelm Bissen voksede op her mellem kanalen og volden og uddannedes af både sin far og på Kunstkademiet. Et otte år langt ophold i Rom gav ham en kunstnerisk ballast kombineret med talentet, som han tydeligvis havde arvet efter faderen.
Af Vilhelm Bissens kendte arbejder kan nævnes statuen af Grundtvig foran Marmorkirken samt rytterstatuen af Københavns grundlægger biskop Absalon på Højbro Plads, som afsløredes i 1902. Desuden skal nævnes hans såkaldte storke, som egentlig mere ligner hejrer på Storkespringvandet (1894) på Amagertorv.
Vilhelm Bissen
Kunstmaleren Malthe Engelsted (1852-1930) boede på adressen Frederiksholms Kanal 28a, st. fra november 1911 til 1916.
Malthe Engelsted
Et udvalg af Malthe Engelsteds værker kan ses herunder:
Malthe Engelsted (1852-1930)
Hos inspektøren
1885 – Nordjyllands Kunstmuseum – public domain
Malthe Engelsted (1852-1930)
Gæstebrevet
1880 – privateje – public domain
Malthe Engelsted (1852-1930)
L´Hombre
Maleri fra 1887 – public domain
Fra venstre ses Erik Ritzau (1839-1903), Gustav Feilberg (1836-1895), Rasmus Malling-Hansen (1835-1890)
og Johannes Kaper (1838-1905). Damen i baggrunden er Anna Ritzau (1854-1911), der var Erik Ritzaus anden kone.
Malthe Engelsted (1852-1930)
Interiør med pige ved klaver
årstal kendes ikke – public domain
Malthe Engelsted (1852-1930)
Musikprøven
1882 – public domain
Malthe Engelsted (1852-1930)
Drenge på skovtur
1885 – public domain
Malthe Engelsted (1852-1930)
En nøgen dreng
1890 – public domain
Malthe Engelsted (1852-1930)
Kongens Bryghus ved Frederiksholms Kanal
akvarel fra ca.1900 – public domain
Efter Vilhelm Bissens død i 1913 flyttede billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945; f. Brodersen) ind her med sin mand, komponisten Carl Nielsen (1865-1931). De fik bolig i den sydlige fløj, hvor Wiedewelt i sin tid havde resideret. Anne Marie Carl Nielsen boede her til sin død i 1945.
Hun var i 1882 flyttet fra sin fødeegn ved Kolding og bosatte sig i København, hvor hun samme år blev elev hos August Saabye (1823-1916). Allerede i 1884 debuterede hun på Charlottenborgs forårsudstilling og blev snart et navn. Det blev hendes talent for dyreskulpturer, der så tro mod dyrenes gøren og laden gjorde hende europæisk berømt.
Af hendes alment kendte værker kan nævnes rytterstatuen af Christian IX (afsløret 15.november 1927 på Christiansborg ridebane), der var 15 år undervejs. Endvidere Den fløjtespillende Pan, der som monument for ægtemanden Carl Nielsen blev rejst ved Grønningen i 1940. Som store anerkendelser for sin kunst modtog hun Ingenio et Arti i 1927 og Thorvaldsens Medalje i 1932.
Anne Marie Carl Nielsen
Rytterstatuen af Christian IX;
udført af Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)
Postkort nr.56 udgivet af Rudolf Olsen – afsendt i 1932
Det var på grund af hustruens status som billedhugger, at Carl Nielsen her kunne flytte ind i 1915 og boede frem til 1920 og igen fra 1923 og frem til sin død.
Han var i 1883 taget til København fra Fyn og tog straks kontakt til dansk musiklivs daværende nestor, Niels W. Gade (1817-1890). Allerede i januar 1884 kom Carl Nielsen ind på Musikkonservatoriet, hvorefter karrieren langsomt men sikkert gik den rigtige vej. Men da komponisthvervet ikke gav ham til dagen og vejen måtte han i 1889 søge optagelse som andenviolinist i Det Kongelige Kapel.
Han fik i 1890 tildelt det Anckerske Legat og drog herefter på en rejse til Tyskland, Frankrig og Italien. I Paris mødte han billedhuggeren Anne Marie Brodersen og de giftede sig 10.maj 1891 i Firenze.
I 1902 opførtes hans første opera Saul og David på Det Kongelige Teater og skulle naturligvis selv svinge taktstokken for orkestret. I naturlig forlængelse af sit talent blev han orkesterleder på Det Kongelige Teater fra 1908 til 1914 og fra 1915 overtog han stillingen som dirigent i Musikforeningen, hvor han for første gang fremførte sin 4. og 5. symfoni. 1915 var også året hvor Carl Nielsen indtrådte i Musikkonservatoriets direktion, hvor han i en kort årrække bl.a. underviste i musikteori.
Carl Nielsens største værk er utvivlsomt den komiske opera Maskarade (efter Holbergs komedie) der fik premiere i 1906 og siden da har været en klassiker på den danske scene. Nævnes skal også hans selvbiografi fra 1927 Min fynske barndom, der senere blev filmatiseret.
I 1926 blev han ramt af sygdom og medførte gennem årene indtil flere hjerteanfald, men i 1931 bukkede han under og døde på Rigshospitalet.
Carl Nielsen
Virksomheder
Hestgarden var livvagter for kongen og blev oprettet tilbage i 1661. De rykkede med ind i 1793 og stod bl.a. også for vagttjenesten på det overfor liggende Christiansborg. I sin korte regeringsperiode nedlagde J. F. Struensee (1737-1772) Hestgarden, men blev straks genoprettet efter dennes fald.
Hestgarden var her frem til 1866, hvor den nedlagdes og 2.artilleriregiment kunne så flytte ind i 1868. Kasernen blev omdøbt til Artillerikasernen og flyttede i 1925 ud efter kasernen på Artillerivej (Amager) stod færdig.
Civiletatens Materialgård var basen for arbejdet med statens civile bygningsarbejder, som især voksede i 1720erne i forbindelse med ombygningen af Københavns Slot. Materialgården blev delt i 1716 således, at Civiletatens Materialgård rådede over 70% af arealet, mens Fæstningens Materialgård blot fik 30% idet fæstningsarbejdet omkring København i det store hele var fuldført.
Undervisningsministeriet overtog den gamle kaserne i 1925, hvor de siden har haft til huse.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Forsvaret i byggeriet – byggeriet i Forsvaret. Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002. T. C. Jacobsen. Forsvarets Bygningstjeneste. 2002.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 60-61).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red.Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.91-92).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.271-272).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk