Opført: 1799-1801 / 1830
Matrikelnummer: 10, Strand Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Matrikel 10 i Strand Kvarter består af for-, side – og tværhus tilhørende Gammel Strand 40 samt forhuset Læderstræde 9:
Forhuset mod Gammel Strand opførtes 1799-1801 med kælder og fire etager for hofgravør David Ahron Jacobsen. Mindetavlen over porten til forhuset er til ære for Tivolis grundlægger Georg Carstensen (1812-1857). Relieffet viser Tivolis første hovedindgang.
Gammel Strand 40 opførtes i årene 1799-1801
Foto fra november 2008
De øverste etager af Gammel Strand 40
Foto fra november 2008
De nederste etager af Gammel Strand 40
Foto fra november 2008
Porten til Gammel Strand 40;
ovenover ses relieffet med Tivolis første hovedindgang
Foto fra november 2008
Foto fra november 2008
Det syv fag brede sidehus står med kælder og fire etager. Det blev som forhuset opført 1799-1801 af ovennævnte hofgravør Jacobsen. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Tværhuset er på blot et smigfag samt to fag i gavlen og står som for- og sidehuset med kælder og fire etager. Det blev som forhuset opført 1799-1801 af ovennævnte hofgravør Jacobsen. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om tværhuset (pr. 31.januar 2023).
Forhuset til Læderstræde 9 blev opført 1830 med kælder og fire etager for H. C. Schierning.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Læderstræde 15 med antikvariatet Bøger & Kuriosa i kælderen
Foto fra august 2007
Beboere
Gammel Strand 40:
Arkæologiprofessoren P. O. Brøndsted (1780-1842) havde her sin bopæl fra 1815 til 1818.
P. O. Brøndsted
Tivolis grundlægger og bladudgiver Georg Carstensen (1812-1857) var her bosiddende fra 1843 til 1845, da den verdensberømte have åbnede i 1843.
Inspirationen til Tivoli kom fra oplevelser verden over og ved åbningen 15.august 1843 med 3.615 gæster, var haven en sensation med sine fremmedartede bygninger. Pressen var ikke begejstret for dette Tivoli i modsætning til de ca.175.000 gæster, som strømmede til haven i den første sæson.
Komponisten og dirigenten H.C. Lumbye (1810-1874) var også stærkt medvirkende til havens succes ligesom det også skal nævnes, at H.C. Andersen (1805-1875) i Tivoli fandt inspirationen til Nattergalen. Af Carstensens gamle Tivoli er intet bevaret.
Blandt andre af Carstensens virksomheder var udgivelsen af det populære dameblad Figaro, fester i Rosenborg Have, vintertivoli i Casino i Toldbodgade m.m. Georg Carstensen døde kort før åbningen af forlystelsesetablissementet Alhambra på Frederiksberg i 1857. Bemærk mindepladen som er et relief af Tivolis første hovedindgang.
Georg Carstensen
Redaktionssekretæren og forfatteren Jacob Davidsen (1813-1891) stod i vejviseren kun opført som boende her i 1850.
Davidsen var uddannet typograf og var i midten af tyverne da han begyndte at oversætte bøger, der efterhånden blev en omfattende produktion. Som korrespondent for Aarhus Stiftstidende og med sine artikler i bladet Københavnsposten fik han ansættelse på sidstnævnte, hvor han i 1840erne arbejdede som redaktør frem til 1846.
Fra 1846 til 1852 var han redaktionssekretær ved dagbladet Flyveposten, der i folkemunde gik under navnet Lyveposten. Avisen var grundlagt af Edvard Meyer (1813-1880, der i 1852 solgte det for 100.000 rigsdaler til Jacob Davidsen og Gottlieb Siesby (1803-1884), der sammen drev det til 1862. Begge udgivere gik fallit i 1862 men Davidsen blev på Flyveposten frem til 1865, hvor han skiftede til redaktørjobbet på det nye Dansk Rigstidende, hvor han var frem 1867 da bladet gik ind.
Davidsen grundlagde derefter det politiske ugeblad Den Konservative, som han drev i den lange periode fra 1867 og frem til dets lukning i marts 1886.
Som kulturhistorisk forfatter udgav han Gamle Minder fra Frederiksberg og Vesterbro (1866), Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn (1880-1883), Fra vore Fædres Tid (1884) og Kjøbenhavnerliv i ældre og nyere Tid (1889). Disse bøger er fyldte med samtidsberetninger og skildringer om byens liv, topografi og meget andet.
I sine dagbøger udtrykker eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) sig om mangt og meget og Jacob Davidsen fik også følgende og ikke særligt pæne skudsmål den 8.april 1865 efter opførelsen af Andersens lystspil Da Spanierne var her:
“Flyveposten taler godt om mit Stykke, jeg er vis paa at det er af Holst og ikke som det hedder af Sisby, uagtet
han kunde nok have skrevet det samme, men aldrig Davidsen, dette flabede, fede Jøde-Affald, ægte Kloak-Plante“.
Jacob Davidsen
Inspektøren ved Polyteknisk Læreanstalt cand.polyt. Peter Faber (1810-1877) var her bosiddende fra 1850 til 1853.
Han var kendt, som en humørfyldt og livsglad person, der i 1853 som teknisk kapacitet blev chef for Danmarks første telegraftjeneste. Ved siden af sin profession var han en yderst produktiv tekstforfatter til sange, marcher m.m. I 1848 forfattede Faber teksten til marchen Dengang jeg drog af sted, der satte sig vigtige kulturhistoriske spor. Komponisten Emil Hornemann (1809-1870) leverede musikken dertil. Den udkom som skillingstryk dagen efter sejren ved Bov den 10.april 1848 og 18.000 soldater fik hver et eksemplar.
Af de mange fædrelandssange som Treårskrigen affødte, er denne vel nok den kendteste. Både Faber og Hornemann modtog ridderkorset samme år. Ligeså var Faber tekstforfatteren bag julesangene Sikken voldsom trængsel og alarm og Højt fra træets grønne top (musik af Hornemann). Sidstnævnte blev forfattet i broderens hjem på Gråbrødretorv juleaften 1847.
Peter Faber
Biskoppen og politikeren D. G. Monrad (1811-1887) havde i 1853 sin bopæl i Gammel Strand 40.
Monrad var et særpræget menneske og derfor har både hans samtid og eftertid haft svært ved, at give en nogenlunde afklaret karakteristik af hans person. Monrad blev teologisk kandidat i 1836 og to år efter magister i semitiske* sprog, hvorefter han foretog en udlandsrejse. Han blev i 1840 medredaktør af bladet Fædrelandet og var fra 1843 til 1846 redaktør af Dansk Folkeblad.
Fra 1846 til 1848 var Monrad sognepræst på Lolland, men under indtryk af de politiske begivenheder i København, rejste han hertil efter det første Casino-møde den 11.marts 1848 og deltog i det andet Casino-møde den 20.marts.
Den nationalliberale Monrads evner som tænker og debattør påkaldte hurtigt opmærksomheden fra ligesindede og han udnævntes til kultusminister** i Martsministeriet, men fratrådte allerede i november som følge af spørgsmålet om Slesvigs deling, men blev samme år indvalgt i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han arbejdede for et samfund med selvstændige og oplyste borgere.
Monrad skrev udkastet til Grundloven af 1849, der blev genstand for en hed debat, herunder de mange spørgsmål omkring valgretten. Grundlovsudkastet blev gennemarbejdet af Orla Lehmann (1810-1870) og blev herefter næsten enstemmigt vedtaget, hvorefter 189 års enevælde var forbi.
Fra 1849 til 1854 var D. G. Monrad biskop over Lolland-Falsters stift og politisk var han fra 1849 til 1865 medlem af Folketinget. I 1859 blev han igen kultusminister, 1860-1863 tillige indenrigsminister og fra 31.december 1863 til 8.juli 1864 var han landets konseilspræsident***. Som nationalliberal politiker ønskede han ikke Slesvigs deling og med krigen samt det efterfølgende nederlag i 1864, blev han som konseilspræsident den hovedansvarlige for det bitre nederlag.
Året efter bosatte Monrad sig med familien i New Zealand og levede der i fire år som nybygger. Hjemvendt til Danmark blev han i 1869 sognepræst i Brøndbyerne, men fra 1871 var han atter biskop over Lolland-Falsters stift. I 1882 blev han igen valgt til Folketinget og om end der stadig var stor respekt om ham, var fordums store indflydelse da så begrænset, at han nedlagde sit mandat i 1886.
* semitiske sprog – beslægtede mellemøstlige sprog bl.a. assyrisk, syrisk, arabisk og hebraisk.
** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.
*** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918, og siden da benævnt som statsminister.
D. G. Monrad
Journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933) – der oprindelig var læreruddannet – blev i 1886 reporter på Politiken. Der blev han hurtigt den mest populære, idet han berettede om social uretfærdighed, menneskeskæbner og fik indført sportssider samt en daglig kronik i avisen. Blandt andre ting han huskes for, var rejseskildringerne fra bl.a. Paris og USA, som tiltrak mange læsere.
Cavling var i 1904 medinitiativtager til oprettelsen af Dansk Journalistforbund, som årligt uddeler den pris der bærer hans navn. Samme år blev han chefredaktør for Politiken og sad i stillingen rem til 1927, hvor han blev medlem af bestyrelsen for Dagbladet Politiken A/S. Cavling boede her omkring 1890 i en lejlighed på 1.sal.
Henrik Cavling
Forfatteren til erindringsbogen Fra min klunketid, Otto Rung (1874-1945), boede her omkring 1937,
Otto Rung
Forfatteren, tekstforfatteren og manuskriptforfatteren Kjeld Abell (1901-1961) boede her i omkring 1938.
Kjeld Abell
Læderstræde 9:
Jævnfør vejviseren boede 1853 Musikdirectør H.C. Lumbye (1810-1874) i Læderstræde nr.9. Påvirket af østrigeren Siegls Concerter a la Strauss som Lumbye 1839 introducerede i København, befæstede han sin betydning for dansk musik. Den violin- og trompetspillende Lumbye påbegyndte da sin store produktion af galopper og Strauss-inspireret musik.
Via sit bekendtskab med Tivolis grundlægger Georg Carstensen (1812-1857) blev han stedets koncertdirigent og introducerede dér wienermusikken for et større publikum. 15.august 1845, der var Tivolis to års fødselsdag, spilledes for første gang Lumbyes udødelige Champagnegaloppen.
Til hans kendte kompositioner hører også Kjøbenhavns Jernbane Damp Galop (Jernbanegaloppen), ligesom han viste sin alsidighed med musik til balletter som Napoli, Fjernt fra Danmark og Livjægerne fra Amager, der alle var skrevet af vennen August Bournonville (1805-1879).
Som en fantastisk populær personlighed døde Lumbye i 1874 og hans mange kompositioner kan opregnes til omtrent 600 valse, polkaer og galopper.
H. C. Lumbye
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 65).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.98).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk