Opført: 1796-1797
Matrikelnummer: 15, Strand Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Hofhattemageren Gudman Petersen fik i årene 1796-1797 opført både forhus, sidehus og baghus:
Forhuset blev oprindelig opført med kælder og tre etager, mens den fjerde etage blev tilføjet i 1853. Arkitekten er ukendt.
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Det vides endnu ikke hvad årstallene på facaden refererer til
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Højt og slankt står indgangspartiet til nr.50
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Om sidehuset foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller oplysninger (pr. 30.januar 2023).
Om baghuset foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller oplysninger (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Capelmusicus H. S. Paulli (1810-1891) var her bosiddende i 1838.
H. S. Paulli
For en tid omkring 1849 boede her den livet igennem omflakkende og søgende forfatter H. V. Kaalund (1818-1885).
Han bestred så forskellige hverv som huslærer, teglværksbestyrer, digter, telegrafist og overlærer ved det i 1859 nyoprettede Vridsløselille fængsel; ikke noget at sige til ,at han til tider var stærkt nervesvækket!
Kaalund debuterede i 1840 med digtet Kong Halfdan den Stærke, men hans popularitet blev først vundet med den nu klassiske børnebog Fabler for Børn (1845). Det blev en højt elsket vers- og billedbog med illustrationer af vennen, maleren J. Th. Lundbye (1818-1848). I 1858 udgav han digtsamlingen Et Foraar, som gav ham fuld anerkendelse som digter.
I 1875 skrev han dramaet Fulvia, der i 1881 opførtes på Det Kongelige Teater; i øvrigt samme år som han blev afskediget som lærer ved Vridsløselille fængsel. Ved sin død havde H. V. Kaalund bopæl på Frederiksberg.
H. V. Kaalund
Grosserer C. W. Jøhncke (????) boede her og drev fra samme adresse sin grosserervirksomhed.
Virksomheder
Grosserer C. W. Jøhncke (????) drev herfra sin virksomhed, da han i sommeren 1854 ansatte den 22-årige kontorist, Hans Peder Kofod. Den unge mand lod sig her friste af to pengebreve fra Sverige, som han åbnede og stjal indholdet af. Grossereren undrede sig over pengene ikke var indgået og lod Kofod udfærdige to skrivelser, der dog ikke indeholdt anmodningen om manglende betaling.
Grossereren undrede sig over de manglende indbetalinger og Kofod begyndte nu at tænke i mord. Under falsk navn sendte han Jøhncke et giftmiddel blandet med sukker, som han påstod var et middel mod “nervesmerter”, men Jøhncke indtog det ikke. Endnu et pengebrev dukkede imidlertid op og også dette beholdte Kofod, der nu var klar over, at han snart ville blive opdaget.
Den 23.januar 1856 blandede han stryknin i Jøhnckes kaffe. En halv times tid efter udløste det et ildebefindende med efterfølgende krampetrækninger. Familiens huslæge, professor Christensen, smagte på resten af kaffen og blev klar over, at det drejede sig om et forsøg på forgiftning.
Grosserer Jøhncke lå en uges tid i sengen, men anmeldte derefter Hans Peder Kofod til politiet. Sagen endte ved Højesteret, der idømte Kofod en dødsstraf, men efter indstilling om benådning fik den uheldige kontorist ændret sin dom til livsvarigt tugthusarbejde.
Cafe Diamanten ved C. Christiansen
Postkort afsendt i 1910
Annonce fra Illustreret Tidende – 20.oktober 1878 – nr.995
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske kriminalsager 1838-1938. S. Tage-Jensen. Bogforlaget Norden. 1945.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 66-67).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk