Blandt omdrejningspunkterne i det stykke København, som ligger indenfor voldene, hører Gammel Torv til de vægtigste. I Københavns ældste tider lå byens centrum her, hvor Nørregade og Vestergade skærer hinanden; torvet daterer sig til før Absalon. Gammel Torv var byens centrum og er da også byens ældste torv og markedsplads, der i middelalderen var meget større end nu.
På torvet afholdtes fester med ridderturneringer i 1500- og 1600-tallet. Indtil bybranden i 1795 var Gammeltorv adskilt fra Nytorv da byens 4. rådhus lå, hvor Strøget i dag skiller torvene. Lykkeligvis undlod man på stedet at genopføre et nyt rådhus, hvorved det indre København nu har et af sine større åndehuller.
Gammel Torv og Caritas-springvandet set fra Nygade
Foto fra august 2013
Artiklen fortsætter efter adresserne
Find mere om gadens huse ved at klikke på disse links
Gammel Torv 22 / Frederiksberggade 8
Gammel Torv 24 / Frederiksberggade 2
Set mod Nytorv som er torvet på den anden side af Strøget
Foto fra august 2013
Torvet var i århundreder præget af den livlige torvehandel, hvor folk fra oplandet afhændende sine varer på byens torve. I 1970erne og 1980erne var torvet tilholdssted for punkerne, ligesom hippierne i 1960erne og begyndelsen af 1970erne holdt til ved Storkespringvandet. Gammel Torv er i arkitekturmæssig henseende en cocktail af stilarter, men trods forskellighederne har facaderne dog vist sig nådige for hinanden.
Paul Fischer (1860-1934)
En vinterdag på Gammel Torv
1917 – public domain
Fjerkræmarkedet på Gammel Torv
Postkort afsendt i 1909
Fjerkræmarkedet på Gammel Torv
Postkort afsendt i 1905
Gammel Torv set mod Nygade (Strøget) samt Nytorv til højre
Postkort nr.669 udgivet af C. St. – ca.1910
Martin Rudolf Heland (1765-1814)
Nytorv og Gammeltorv i København med Petri og Frue Kirkes Spir
Tegning fra 1804-1807 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
H. G. F. Holm (1804-1861)
Æresport for de danske troppers hjemkomst i 1851
Akvarel fra 1851 – tilhører Københavns Museum – public domain
Æresporten midt mellem Gammel Torv og Nytorv blev tegnet af arkitekten N. S. Nebelong (1806-1871) for de hjemvendte soldater efter Treårskrigen
H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København
Midt på torvet ses Caritas-springvandet, der blev opstillet (som brønd !) i 1609 og her kunne borgerne som et led i vandforsyningen fylde sine spande med vand, som var ført ind fra Emdrup Sø. Fra springvandet springer guldæbler på officielle festdage i hovedstaden, herunder på de kongelige fødselsdage samt grundlovsdag den 5.juni.
Caritas betyder barmhjertighed/næstekærlighed og symboliseres her med kvinden og hendes to børn
Foto fra august 2013
Springvandet set i retning mod Nytorv
Foto fra august 2013
Caritas-springvandet med Frederiksberggade (Strøget) til venstre
Foto fra august 2013
Springvandets centrale figur er bronceskulpturen af kvinden med de to børn
Foto fra august 2013
Caritas-springvandet set i retning mod Nørregade
Foto fra august 2013
Foto fra august 2013
Gammel Torv
Postkort nr.676 udgivet af Frits Benzen – ca.1910
Caritas-springvandet
Postkort nr.1023 udgivet på Corneliussens Forlag – ca.1905
Gammel Torv – der står fejlagtigt Nytorv på dette postkort!
Postkort afsendt i 1908
En opsigtsvækkende henrettelse fandt sted her den 24.januar 1522, hvor ærkebispen i Lund – Didrick Slagheck – først blev bundet til en stige for derefter at blive kastet levende i et bål. Han havde siddet som fange i Blåtårn på Københavns Slot siden november 1521 og blev ført til Amagertorv og videre ad Vimmelskaftet og Skoubogade til Gammel Torv.
Slagheck var ophavsmanden til det stockholmske blodbad i dagene 8. og 9.november 1520, hvor 82 modstandere af kong Christian II blev henrettet på Stortorget. Blandt de henrettede var der to biskopper, tre borgmestre, førende borgere, adelsmænd og disses medhjælpere og tjenestefolk. Et vidne berettede at blodet simpelthen flød fra det højtliggende torv, hvor ligene lå i dynger. Først den 10.november flyttede man ligene til bydelen Södermalm, hvor de blev brændt.
Anledningen til disse rædsler var Christian II´s hyldning som konge af Sverige og den efterfølgende fest på Stockholms Slot, hvor mange af gæsterne blev indespærret og anklaget for kætteri. En pavelig kommissær undersøgte sagen om de henrettede biskopper og Christian II så sig nødsaget til, at ofre Slagheck for ikke selv at komme i søgelyset.
Eilif Petersen (1852-1928)
Dirdrick Slagheck
(portrætstudie til maleriet “Christian II undertegner dødsdommen over Torben Oxe”)
Nasjonalgalleriet, Oslo – public domain
Gammel Torv for den dels vedkommende der ligger i Vester Kvarter
Det er Caritas-springvandet der ses på kortet og mod syd ses Københavns fjerde rådhus, der lå på Nytorv
Øverst t.v. ses Vestergade og øverst t.h. ses Nørregade
Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Det gamle København som Arkitekturby. V. Lorenzen. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1932.
Gader og navne i Absalons by 1-2. Poul Holst. 1957.
Københavns gadenavne. Evan Bogan. Bogans Forlag. 2003.
Københavnske gadenavne i fortid og nutid. Steffen Linvald. Dansk Kautionsforsikring A/S. 1967.
Københavnske gadenavne og deres historie. Bent Zinglersen. Politikens Forlag. 1972.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.70).
Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.
Pynt på gesimsen – facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920. Kristian Hvidt. G. E. C. Gad. 1983 (s.140 og 143-144).
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk