Haregade 1-22

 

Haregade 1-22 - lille - tv                    Haregade 1-22 - lille - th


Opført: ????

Matrikelnummer: ej matrikuleret, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt:


Beskrivelse

Ejendommen er en del af Nyboder og er derfor ikke matrikuleret.

 

Haregade 1-22 - 1

Haregade 1-22 udgør en del af Nyboders “klassiske” gule længer; her set fra Borgergade

Foto fra juli 2009

 

Haregade 1-22 - 2

Længen set fra Kronprinsessegade

Foto fra juli 2009

 

Haregade 1-22 - 3

Gadenavnet påmalet ved nr.1

Foto fra juli 2009

 

 

Beboere

I Haregade 1 boede søofficeren og historikeren H. G. Garde (1790-1875) fra 1827 til 1830.

Gardes lange karriere i flåden begyndte med hans titel af kadet i 1802 og som sekondløjtnant var han chef for kanonbåden Næstved under Slaget på Reden i 1801. Efter at have virket som bl.a. indrulleringsofficer, et ophold i Dansk Vestindien og chef for diverse vagtskibe var Garde i årene 1834-1851 chef for Søetatens Drengeskole.

Fra 1849 virkede han som kommandør eskadrechef for Østersøens vestlige farvand og for sin rolle i Treårskrigen 1848-1851 under slaget ved Eckernförde den 5.april 1849, blev han stillet for en krigsret, der gav ham seks ugers ophold i Kastellets arrest og dette stoppede hans karriere.

Som søhistoriker skrev Garde bl.a. Efterretninger om den dansk-norske Sømagt (1832-1835), Den dansk-norske Sømagts Historie 1700-1814 (1852) og Den dansk-norske Sømagts Historie 1535-1700 (1861).

Læs her mere om H. G. Garde

Garde, H. G.

      H. G. Garde

 

Sangeren Bent Werther (1932-1973) blev født i Haregade 10, som søn af Gudrun og Ernst Werther, der var maskin-konstabel på Holmen. 

Bent Werther huskes nok bedst fra gruppen Four Jacks, der blev dannet i 1956 og over årene med skiftede besætning, bestod af Otto Brandenburg (1934-2007), James Rasmussen (f.1937), John Mogensen (1928-1977), Poul Rudi (f.1930) og Erik Aae Jensen (????). Gruppen havde mange hits som eksempelvis Bare man har det godt, Mandalay og Oh Marie jeg vil hjem til dig.

Bent Werther forlod gruppen i 1963 for at gå solo, men det var med Gustav Winckler (1925-1979)) fra slutningen af tresserne, at han igen fik succes med bl.a. Bare der er sol i dine øjne.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den danske arkitektur. Hovedredaktør: Anne Louise Sommer. Gyldendal. 2009 (s. 144-149).

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 8).

Nyboder i opgang og nedgang. Mogens Lebech. Foreningen Fremtiden. 1962.

Sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før 1728. Kirsten Lindberg. Forlaget Skippershoved. 2000 (bind 5).

 

Links

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk