Hindegade 4 / Fredericiagade 39

Københavns Kommunes Ungdomsskole – tidl. Hindegades Skole og Sankt Annæ Gymnasium

 

                   


Opført: 1863-1864 / 1952

Matrikelnummer: 512, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: J. A. Stillmann


Beskrivelse

Der er kælder og fire etager i denne gamle skolebygning fra krigsåret 1864. Ejendommen vender til både Fredericiagade og Hindegade og blev tegnet af J. A. Stillmann (1822-1875).

 

Ejendommen set fra Fredericiagade; bag muren ligger den gamle skolegård

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Et kig op ad den enorme endegavl til Fredericiagade

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

Endegavlens nederste del

Foto fra januar 2017

 

Et skilt ved siden af indgangen via Fredericiagade

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

Her ser man så ejendommen fra Hindegade

Foto fra januar 2017

 

Ejendommens endegavle er næsten identiske

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

I tilknytning til skolebygningen ligger en enetages bygning på 42 kvm, der blev opført i 1952. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om denne bygning (pr. 30.januar 2023).

 

 

Virksomheder                    

Hindegades Skole lå her fra 1864 til 1923. Undervejs tog skolen navneforandring til Hindegades Friskole (1890) og sluttelig til Hindegades Kommuneskole (1915). Skolen blev nedlagt i 1923 alene på grund af områdets affolkning.

Efter nedlæggelsen af Hindegades Skole flyttede Kjær & Lyngbyes Skole ind her under det nye navn Sankt Annæ Vester Skole. Blågårds Seminarium lejede tillige lokaler her og lod de lærerstuderende få adgang til skolens praktiske undervisning.

Efter Københavns Drengekor var blevet grundlagt i 1924 med Mogens Wöldike (1897-1988) som leder arbejdedes der ihærdigt på en mere seriøs løsning, der førte til oprettelsen af en sangskole suppleret med almindelige skolefag. Dette blev kommunalt assisteret og finansieret og den første klasse så dagens lys allerede i 1929. Flere klasser kom snart til og i 1952 blev der tillige oprettet en gymnasieklasse.

På sangskolen gik blandt andre som børn de senere så kendte sangere Gustav Winckler (1925-1979) og John Mogensen (1928-1977). Sidstnævnte blev taget ud af Øresundsvejens Skole og begyndte her i 3.klasse. Han blev i øvrigt optaget i Københavns Drengekor.

Året efter tager institutionen navneforandring til Sankt Annæ Gymnasium og pladsen blev efterhånden så trang, at man i 1972 kunne flytte både skole og gymnasium til de nuværende lokaliteter på Sjælør Boulevard.

Ejendommen huser i dag Københavns Kommunes Ungdomsskole. Se mere på www.ungdomsskolen.kk.dk

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.129).

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.

Københavns Kirkeskolers Krønike. Michael Neiiendam. C. E. C. Gads Forlag. 1941.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk