Opført: 1796
Matrikelnummer: 43, Øster Kvarter
Fredet: 1950
Arkitekt: ukendt / Logan Nørgaard
Beskrivelse
Adressen rummer henholdsvis et hjørnehus og et sidehus, der begge er beskrevet nedenfor:
Hjørneejendommen blev opført i 1796 med kælder og tre etager for spisevært Johan Morten Eisen, der året efter fik opført Højbro Plads nr.15. Ejendommen har to fag til Højbro Plads, et skråt fag samt 15 fag til Lille Kirkestræde.
Foto fra januar 2008
De blot to fag til Højbro Plads
Foto fra januar 2008
Facaden til Lille Kirkestræde set i retning mod Højbro Plads
Foto fra januar 2008
Set fra Højbro Plads
Foto af ejendommen klokken 7.03 den 8.maj 2006
Sidehuset er ligeledes fra 1796. Om dette foreligger endnu ikke yderligere oplysninger (pr. 31.januar 2024).
Arkitekten Logan Nørgaard (f.1931) forestod i 1975 en facaderestaurering af både Lille Kirkestræde 5 / Højbro Plads 13 og nabohuset Lille Kirkestræde 3.
Paul Fischer (1860-1934)
Livligt folkeliv på Højbro Plads
Årstallet ikke angivet – public domain
Hjørneejendommen ses til venstre på maleriet
Erik Henningsen (1855-1930)
Fra Frue Plads
Maleri fra 1890 – public domain
Lille Kirkestræde ses her i baggrunden med hjørneejendommen til højre på maleriet
Beboere
Det Kongelige Teaters syngemester J. F. Frølich (1806-1860) boede her 1832-1835. Han leverede en del af musikken til Bournonvilles balletter.
J. F. Frølich
Fra 1870 til 1873 boede kunstmaleren og professor August Jerndorff (1846-1906) på tredjesalen i Lille Kirkestræde 5.
Efter sin konfirmation kom han i malerlære hos malermesteren Carl Bernhard Lübschitz, hvor han var i to år. Det var ønsket om at blive egentlig kunstmaler, der førte ham til tegneskolen på Teknisk Institut, hvorfra han blev dimitteret i 1863 og efterfølgende kom på Kunstakademiet. I 1868 fik han afgangsbevis som maler og virkede i karrieren med landskabsmotiver og kristne motiver , men det er som portrætmaler, at Jerndorff vil blive husket.
I 1891 fik han en titulær titel som professor, men et egentlig professorat fik han først i 1901. I 1874 flyttede han herfra til Rosenvængets Allé 38 på Østerbro.
August Jerndorff
Et udvalg af Jerndorffs værker ses herunder:
August Jerndorff (1846-1906)
J. B. S. Estrup
1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
August Jerndorff (1846-1906)
Brygger J. C. Jacobsen
1886 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
August Jerndorff (1846-1906)
Japetus Steenstrup
1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
August Jerndorff (1846-1906)
Skuespilleren Peter Jerndorff og hans hustru Amalie
1890 – public domain
August Jerndorff (1846-1906 -fuldført af Frants Henningsen efter Jerndorffs død)
Et møde mellem finansmænd om danske foretagender i Østen
1904-1906 – public domain
Maleriet viser bestyrelsen for ØK der er samlet hos direktøren for Landmandsbanken (i dag Danske Bank) Isak Glückstadt (1839-1910), der ses til venstre. Nummer to fra venstre er H.N. Andersen (1852-1937) som var grundlæggeren af ØK og som nummer tre er det admiralen, politikeren og forretningsmanden Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932). Nummer to fra højre er direktøren for Privatbanken (i dag Nordea) Axel Heide (1861-1915) og yderst til højre er det professoren, konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer (1845-1918).
August Jerndorff (1846-1906)
Peter Henrik Claude du Plat
1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
August Jerndorff (1846-1906)
Olaf Rye
1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.38).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 90).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.133).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk