Opført: 1797 / 1896-1897
Matrikelnummer: 39, Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Martin Borch
Beskrivelse
Den renæssancelignende Højbro Plads 5 skyldes arkitekten Martin Borch (1852-1937), der i årene 1896-1897 var ophavsmanden til denne fire etager høje ejendom.
Højbro Plads 5 er udført i nederlandsk renæssancestil – bortset fra nederste etage!!
Foto fra marts 2013
Foto fra marts 2013
Foto fra marts 2013
Foto fra marts 2013
Nr. 7 blev i 1797 opført i tre etager for isenkræmmerenken Anne H. Rahr. I 1854 blev ejendommen forhøjet til de nuværende fire etager.
Højbro Plads 7;
de franske altaner er meget kunstfærdige men upassende til huset
Foto fra maj 2006
Beboere
Balletmester Galeotti (1733-1816) boede i nr.7 fra 1808 til 1817.
Galeotti
Erik Ritzau (1839-1903) – der i 1866 grundlagde det berømte Ritzaus Bureau – boede i nr.7 fra 1867 til 1874.
Til at begynde med udgjorde kundekredsen kun 4 abonnenter, men voksede pludselig så stærkt, at det engelske nyhedsbureau Reuter allerede i 1868 ønskede, at overtage virksomheden, men Erik Ritzau takkede pænt nej.
Efter hans død af tyfus i 1903 blev bureauet videreført af sønnen Laurits “Lauritz” Ritzau (1885-1967). Ritzaus Bureau ejes i dag af de store dagblade.
Erik Ritzau
Overrabbineren, professor David Simonsen (1853-1932) boede her på 3.sal fra 1884 til 1893, hvor han på daværende tidspunkt arbejdede som hjælpepræst i synagogen i Krystalgade. Han var den første danskfødte overrabbiner for Mosaisk Troessamfund i København og dette virke lå i perioden 1892-1902. David Simonsen skrev desuden talrige afhandlinger om dels jødiske og dels orientalske forhold.
David Simonsen
Annonce fra Illustreret Tidende.nr.681, 13.oktober 1872
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.88-89).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 4).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk