Klareboderne 14

 

Klareboderne 14 - lille - tv                    Klareboderne 14 - lille - th


Opført: 1730-1739

Matrikelnummer: 2, Købmager Kvarter

Fredet: 1988

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Klareboderne 14 består af forhus og sidehus, der i årene 1730-1739 blev opført for klokkestøber Heinrich Tessin:

 

 

Forhuset blev i 1779 forhøjet med en etage og forøget med to etager i 1847, heraf den ene som fabriksetage.

 

Klareboderne 14 - 1

Foto fra august 2007

 

Klareboderne 14 - 2

Foto fra august 2007

 

Klareboderne 14 - 3

Foto fra august 2007

 

 

Sidehuset er ligeledes fra årene 1730-1739. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om ejendommen (pr.19.januar 2023).

 

 

Beboere

Digteren og skuespilforfatteren Henrik Hertz (1798-1870) var i årene 1831-1833 blandt husets beboere.

I 1817 blev han student fra Metropolitanskolen og blev jurist i 1825, men det var med genskabelsen af den folkelige komedie i København, at hans navn vil blive husket; især med skuespil som Sparekassen fra 1836, der omhandler lotterispil og småborgerlighed samt Flyttedagen fra 1828, der gjorde nar af københavnernes mange flytninger indenfor voldene. Selv flyttede Hertz mindst 11 gange indenfor de gamle volde!

I alt blev det til 54 skuespil, hvoraf mange decideret var skrevet med sigtet på Johanne Luise Heiberg (1812-1890) som hovedrolleindehaver. Den konservativt indstillede Hertz skrev også den i tiden kendte politisk novelle Stemninger og Tilstande (1839), der var et angreb på de liberale strømninger, som var fremherskende i 1830ernes Europa. Han skrev ligeledes forskellige dramaer, der dog ikke opnåede komediernes popularitet.

     Henrik Hertz

 

 

Virksomheder                    

Dagbladet København blev grundlagt i 1889 af journalisten Ove Rode (1867-1933) og begyndte her med lokaler på første sal. Da avisen ikke var tilstrækkelig salgbar skød godsejer Johan Knudsen (1865-1942) 14.000 kr. i København og man rykkede så i 1890 til førstesalen på adressen Badstuestræde 7.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Glade sommerdage – kredsen om Bangsbo i 1890´erne. Hans Lyngby Jepsen. Gyldendal. 1987.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.94).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk