Knabrostræde 12

 

Knabrostræde 12 - lille - tv                    Knabrostræde 12 - lille - th


Opført: 1799-1801

Matrikelnummer: 109, Snarens Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: C. C. Martens


Beskrivelse

Med kælder og tre etager står denne gulmalede ejendom, som blev opført af murermester C. C. Martens (1754-1820). Huset er bygget over syg fag, hvoraf yderfagene er brede.

 

Knabrostræde 12 - 1

Foto fra august 2006

 

Knabrostræde 12 - 2

Foto fra august 2006

 

Knabrostræde 12 - 3

Foto fra august 2006

 

 

Beboere

Fra 1807 til 1811 boede papirfabrikanten, politikeren og kammerråden Johan Christian Drewsen (1777-1851) her i nr.12.

Drewsen var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Lyngbys første folketingsmedlem.

Drewsen, Johan Christian

     J. C. Drewsen

 

Jørgen Roed

J.C. Drewsen

1843 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Statistikeren, skribenten og historikeren Frederik Thaarup (1766-1845) boede her omkring 1811.

Efter sin juridiske eksamen var Thaarup ansat i Rentekammeret 1787-1793. Undervejs havde han arbejdet med statistisk videnskab, der i 1790 mundede ud i Kort Veiledning til det Danske Monarchies Statstik og i 1791-1794 med Materialier til det danske Monarchies Statistik. For og med dette banebrydende arbejde udnævntes Thaarup i 1793 som professor i statistik, hvor han pålagdes at eksaminere i faget ved juridiske eksamener, ligesom han holdt forelæsninger om sin videnskab.

Som følge af en strid med professorkollegaen J. F. W. Schlegel (1765-1836), rejste Thaarup til Norge, hvor han bestred et job som foged til 1804 og sammensteds styrkede udviklingen af både skole- og fattigvæsen. I Norge blev han tillige gift i 1798 med nordmanden Christine Cold Rynning (1776-1806), der imidlertid døde på Bornholm, hvor Thaarup var blevet øens amtmand.

I 1810 vendte han tilbage til København til stillingen som kommitteret ved Generaltoldkammeret, som han bestred indtil personalereduktionen i 1816. Derefter gik turen til en stilling som toldkassererstilling i Helsingør, som dog afsluttedes i 1819. Thaarup vendte atter tilbage til København, hvor han til sin død levede som skribent og forfatter og tillige udgav tidsskriftet Pernia fra 1813 til 1821 og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra 1825 til 1831.

At Thaarup aldrig slap sine statistiske studier ses også på hans redaktion af Dagen, som han forestod fra 1822 til 1835, hvor han også beskæftigede sig med indlandsstof samt Sverige og Norge. Alt i alt levede Frederik Thaarup en omflakkende tilværelse og faldt aldrig til ro i en stilling, men hans statistiske og administrative evner kunne ingen antaste, hvad også tildelingen af titlen som etatsråd i 1812 vidner om.

Thaarup, Frederik

  Frederik Thaarup

 

I vejviserne for 1822 til 1832 ses politiassessor Christian Reiersen (1792-1876) blandt beboerne her i nr.48. Han virkede ligeledes som censor for den kritikfjendske enevælde og blev legendarisk for sine altid afsluttende godkendelser Må trykkes, Reiersen.

 

Forfatteren og præsten J. C. Hostrup (1818-1892) – der var ophavsmanden til skuespillet Genboerne – havde her sin bolig omkring 1848.

Han fik i 1843 sin teologieksamen, hvorefter han blev huslærer i Kokkedal og senere præst i både Silkeborg og Hillerød.

Den lille elskværdige Hostrup var også en værdsat foredragsholder, men som komediedigter har han sat sig varige spor, bl.a. med eventyrkomedien En spurv i tranedans (1846) og det sommerlige lystspil Et Eventyr paa Fodreisen (1848).

Dog er det med komedien Genboerne, at Hostrups navn er udødeliggjort. Det er historien om modsætninger og forsoninger mellem borgerskab og studenter, der første gang blev opført 1844 i Hofteatret og senere samme år i Det Kongelige Teater, dog i en renset skikkelse.

Hostrup, J. C.

      J. C. Hostrup

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.98).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk