Opført: mellem 1730 og 1734
Matrikelnummer: 51, Frimands Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Denne ejendom opførtes mellem 1730 og 1734 med kælder og fire etager for hørkræmmerenken Barbara Krol.
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Beboere
Heinrich Ernst Peymann (1737-1823), der var ingeniørofficer og senere kommandant for København, boede her fra 1773 til 1775.
Han var en af de danske hovedpersoner under Københavns bombardement i 1807, hvor omtrent 10% af byen enten brændte eller blev beskadiget og han måtte efter stort pres fra byens prominente borgere underskrive den ydmygende kapitulation over for englænderne klokken fire om morgenen den 7.september 1807.
Peymann havde i kronprinsens (den senere Frederik den 6.) fravær fået kommandoen over København, dog uden bemyndigelse til at forhandle med englænderne. Da han med underskrivelsen af kapitulationen handlede ud over sine beføjelser dømtes han “…fra liv, ære og gods“, men blev senere benådet.
Som ingeniørofficer opførte han Livgardens Kaserne (1785) i Øster Voldgade samt et pakhus (1787) i Toldbodgade, der nu er en del af Admiral Hotel. Peymann døde i Rendsburg i Tyskland i 1823.
H. E. Peymann
Dr.med. L. I. Brandes (1821-1894) havde her sin bolig fra 1858 til 1862.
L. I. Brandes
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.122).
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk