Opført: 1816-1817
Matrikelnummer: 80, Klædebo Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Henrik Thyberg
Beskrivelse
Forhuset opførtes 1816-1817 med kælder og fire etager af tømrermester og arkitekt Henrik Thyberg (1776-1844). Fra opførelsen har der været butik på første etage; fra 1837 har der været butik i kælderen.
Foto fra august 2006
Foto fra august 2006
Beboere
Cand. juris T. W. K. Rumohr (1807-1884) havde her sin bolig i årene 1833 til 1838.
Han var egentlig uddannet som jurist, men huskes som forfatter til historiske romaner om bl.a. Tordenskjold og Niels Juel. I tredjeudgaven af Dansk Biografisk Leksikon beskriver Peder Hesselaa, at “alle disse romaner er så vidtløftigt fortalt, overfyldt som der med sidespring og forfatterens direkte henvendelse til læseren“. Hesselaa beretter endvidere at “man nu om stunder har svært ved at forstå den enestående popularitet de i sin tid opnåede“.
T. W. K. Rumohr
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.123).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk