Indenforvoldene.dk                                                                                                                  

Arkitekter     Gader     Personregister     Stednavne     Tidstavle

  Broer     Bygningsudtryk     Christian IV og København     Gamle postkort     H.C. Andersen og København    Indmurede kanonkugler  

  Kirker og menigheder     Kvarterer     Københavnske originaler     Nedlagte gader og stræder     Nyboder   

   Seværdigheder     Smutveje     Søren Kierkegaard og København         

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

  tilbage til Kongens Nytorv                          
 
 

Kongens Nytorv 1

 

Charlottenborg

 

         

 

Opført

Matr.nr.

Fredet

Arkitekt

1672ff

271, Øster Kvarter

1918

Lambert van Haven / Evert Janssen

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Beskrivelse

Den ældste af bygningerne på Kongens Nytorv, Charlottenborg - navngivet efter enkedronning Charlotte Amalie (1650-1714) - blev i 1670erne og 1680erne opført for halvbroderen til Christian V (1646-1699), Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704). Charlottenborg er formentlig opført med Evert Janssen (før 1655-ca.1692), Hans van Steenwinckel den Yngste (1639-ca.1700) og Lambert van Haven (1630-1695) som arkitekter I forbindelse med udgravningen af Nyhavn, var kongen på dette tidspunkt i færd med at anlægge Kongens Nytorv. Dette barokslot blev et stort, trefløjet, symmetrisk bygningsværk med et tilhørende prægtigt haveanlæg og den fjerde fløj mod udstillingsbygningen blev tilbygget få årtier senere. Særligt er Charlottenborgs facade mod torvet meget effektfuld, idet pavillonerne træder frem og nærmest indrammer facademidten.

Billedtekst: Mod torvet ser facademidten elegant ud med sine sandstens- og granitbeklædte port, der mellem de fire pilastre træder frem som midtrisalit.

                   Pilastrene har kapitæler med ørne.

                   Fakkelarmene i smedejern pryder pavillonerne omkring portalen fra Kongens Nytorv.

                   Fløjen mod udstillingsbygningen består af tre pavilloner, hvoraf kuppelsalsbygningen ses som den midterste.

 

Bag Charlottenborg og langs Nyhavn lå Botanisk Have fra 1778 til 1872, hvor det opstod på det da nedlagte voldterræn.

 

 

 

Beboere

Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) boede her fra midten af 1670erne og frem til 1699. Da dronning Charlotte Amalie samme år var blevet enke, måtte Gyldenløve finde en passende bolig, men fik i stedet opført palæet på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade 2.

 

 

Da kong Christian V (1646-1699) døde måtte enken dronning Charlotte Amalie (1650-1714) fraflytte Københavns Slot (nedrevet 1730) og finde et passende enkesæde. Valget faldt på Charlottenborg og betød, at statholder Ulrik Frederik Gyldenløve så måtte fraflytte stedet. Det er fra Charlotte Amalie at Charlottenborg har sit navn.

 

 

Den svenskfødte hofmaler og professor ved Kunstakademiet Carl Gustaf Pilo (1712-1793) boede her i perioden 1770-1772.

    

Carl Gustaf Pilo     

 

 

Arkitekten Nicolas Henri Jardin (1720-1799) boede her fra 1770 til 1773.                                   

    

     Nicolas Henri Jardin 

 

 

I 1770 samt fra 1774 og frem til sin død boede Johan Edvard Mandelberg (1731-1786) her på Charlottenborg.

     

   J. E. Mandelberg     

 

 

Kunstmaleren Peder Als (1725-1776) boede her fra 1770 til 1776).                                                  

     

Peder Als            

 

 

Fra 1770 og frem til sin død boede kobberstikkeren, professor Johan Martin Preisler (1715-1794) her på Charlottenborg.

     

Johan Martin Preisler

 

 

Arkitekten C. F. Harsdorff (1735-1799) boede her ad flere omgange fra 1771 og senest fra 1786 og frem til sin død.

    

    C. F. Harsdorff     

 

 

Skuespilleren Joachim Daniel Preisler (1755-18099 havde her sin bolig i årene 1780 til 1785.

   

Joachim Daniel Preisler

 

 

Jens Juel (1745-1802) - der ved sin død havde boet her i otte år - blev i 1780 udnævnt til hofportrætmaler og i 1784 til professor ved Kunstakademiet; en stilling han bestred til sin død. Uddannet i Hamborg og påvirket af ophold i Dresden, Paris og Rom, udvikledes hans beherskelse af både harmoni og naturlighed. Med farvesans og fin karakterskildring skabtes portrætter som Christian 7., Frederik Schwarz, prinsesse Louise Augusta samt billederne af familierne Rabens og Ryberg. Jens Juel anses for 1700-tallets mest fremtrædende danske portrætmaler. Hans to døtre blev gift med C.W. Eckersberg (1783-1853).

     

Jens Juel          

 

 

I perioden 1788-1809 boede kunstmaleren, arkitekten og billedhuggeren Nicolai Abildgaard (1743-1809) på Kunstakademiet med titel af professor og historiemaler; fra 1785 tillige med titel af justitsråd. Ved siden af Jens Juel (1745-1802) var han omkring 1800 det betydeligste navn i dansk kunstliv. Frihedsstøtten på Vesterbrogade (til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788) blev til efter hans tegninger og indviet i 1797. Som arkitekt var han bl.a. manden bag Schweizerhuset og Apistemplet i Frederiksberg Have samt ejendommen Nytorv 5. Abildgaards billeder kan for en væsentlig dels vedkommende ses på Statens Museum for Kunst og af andre sider af hans kunstvirksomhed kan nævnes rollen som rådgiver i kunst og arkitektur for arveprins Frederik VI (1768-1839) samt professoratet på Kunstakademiet, hvor han udøvede en meget stor indflydelse på sine elever, af hvilke det største navn blev billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Nicolai Abildgaard var bror til lægen og dyrlægen P.C.Abildgaard (1740-1801), der på eget initiativ grundlagde den danske veterinærskole i 1773 og som ved hjælp af nedslagtning og karantæne blev kendt for udryddelsen af kvægpest.

     

Nicolai Abildgaard   

 

 

Fra 1799 og frem til sin død boede den tyskfødte kobberstikker J. F. Clemens (1748-1831) her på Charlottenborg, hvor han fra 1813 var professor ved Kunstakademiet. I 1778 udnævntes han til hofkobberstikker.

     

J. F. Clemens         

 

 

Botanikeren og veterinæren Erik Nissen Viborg (1759-1822) havde boæl her i årene 1800-1801.

     

Erik Nissen Viborg    

 

 

Lægen Jens Bang (1737-1808) havde her adresse i årene 1807-1808. Med særlig interesse for anatomien og obstetrikken begyndte han på Fødselsstiftelsen i Amaliegade, at forelæse for jordemødre allerede i 1764 og holdt fra 1768 tillige anatomiforelæsninger på Kunstakademiet, for hvilken han i 1805 blev professor i anatomi. Disse aktiviteter betød at han først fik sin medicinske eksamen i 1773, men allerede året blev han dr.med. på en afhandling om, hvorledes skuldrene under en fødsel ledes gennem bækkenet. Jens Bang var blandt mange andre ting medlem af Videnskabernes Selskab både i Danmark og Norge, viceborgmester (sundhedsvæsenet) i København og direktør for Københavns fattigvæsen.

     

Jens Bang         

 

 

Kunstmaleren C. A. Lorentzen (1749-1828) boede her i den lange periode fra 1807 til 1828. I 1803 udnævntes til professor ved Kunstakademiet.

      

C. Lorentzen       

 

 

Fra 1809 og frem til sin død boede billedhuggeren Simon Carl Stanley (1738-1813) i palæet.

    

Simon Carl Stanley  

 

 

Just Mathias Thiele (1795-1874) boede her fra 1827 og var akademisekretær ved Kunstakademiet. H. C. Andersen besøgte Thiele her på Charlottenborg og hentede fra dennes 4-årige datter, Ida, inspirationen til eventyret Den lille Idas blomster. Mod Kongens Nytorv boede familien Thiele i en lejlighed, der lå til venstre i porten.

     

J. M. Thiele        

 

 

Guldaldermaleren C. W. Eckersberg (1783-1853) flyttede i 1818 ind som nyudnævnt professor på Charlottenborg, hvor han boede til sin død af kolera i 1853. Som elev på Kunstakademiet var både Nicolai Abildgaard (1743-1809) og Jens Juel (1745-1802) blandt hans lærere og i 1809 tildeltes han akademiets store guldmedalje, hvorefter han det følgende år påbegyndte sin store studierejse til Paris og senere Rom. Hjemvendt fra Rom i 1816 blev han i 1818 professor ved Kunstakademiet og overtog samme år Abildgaards gamle lejlighed. Indtil slutningen af 1820erne var Eckersberg en meget efterspurgt portrætmaler og eftertiden husker ham især for billederne Det Nathansonske familiebillede fra 1818 og En nøgen, fra ryggen set, kvinde sætter sit hår foran et spejl fra 1837. Som professor og maler fik Eckersberg en afgørende betydning for talentfulde elever som Christen Købke, Constantin Hansen, Vilhelm Bendz, Martinus Rørbye, Vilhelm Marstrand m.fl.; han omtales derfor som Den danske malerkunsts fader. Eckersberg var gift med begge døtre af kunstnerkollegaen Jens Juel (1745-1802).

    

C. W. Eckersberg     

 

 

Arkitekten G. F. Hetsch (1788-1864) boede her på Charlottenborg fra 1833 og frem til sin død. Han huskes som arkitekten bag bl.a. synagogen i Krystalgade (1831-1835), Fiolstræde 17 (1850-1851) samt den katolske Sankt Ansgar Kirke i Bredgade (1840-1842), der var blandt de første røde murstensbygninger i det ellers facadepudsede og oliemalede København. Hans virkefelt var især interiørarkitekturen, hvor han bl.a. ledede udsmykningen af svigerfaderens store projekt med opførelsen af det andet Christiansborg (brændte 1884). Hetsch var desuden ophavsmand til møbler og interiører på Amalienborg, forskellige palæer i Bredgade, gravmonumenter og meget andet. Fra 1828 til 1857 sad han som chef for Den Kongelige Porcelænsfabrik og desuden bestred han et professorat ved Kunstakademiet samt direktørposten for Teknisk Skole.

Hetsch var hele to gange svigersøn til arkitektkollegaen C. F. Hansen (1756-1845) idet han i 1823 giftede sig med datteren Anette Hansen (1795-1827) og da hun døde efter blot fire års ægteskab giftede Hetsch sig i 1829 med hendes lillesøster Caroline Hansen (1800-1874).

 

    

G. F. Hetsch        

 

 

Billedhuggeren H. V. Bissen (1798-1868) ses i vejviseren for 1835 som beboer på Charlottenborg, men langt de fleste af hans værker er blevet til i Materialgården på Frederiksholms Kanal og blandt flere kan nævnes Istedløven, Landsoldaten samt Frederik VII´s rytterstatue, der står på Christiansborg Slotsplads, som sønnen Vilhelm Bissen dog måtte fuldførte.

    

H. V. Bissen       

 

 

Hjemvendt fra sit 40 år lange Italiens-ophold fik billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) en bolig her på Charlottenborg. Han havde da i mange år stået som den førende skikkelse inden for den nyklassicistiske kunst. Som 30-årig drog han til Rom og inspireredes af antikkens billedhuggerkunst og skabte et hav af værker i den italienske hovedstad. Her skal nævnes pave Pius den 7.´s gravmonument i Peterskirken (1823) samt den 35 meter lange Alexanderfrise til Quirinalpaladset; et værk han skabte på kun otte måneder. Hans hjem og værksted i Rom blev nærmest et valfarts- og mødested for mange kendte danske kunstnere, men på trods af sin berømmelse og talrige udmærkelser, forblev han at være den jævne mand; dog altid kompromisløs og ydmyg over for sin kunst. Den 168 centimeter høje og både tysk- og italiensktalende Thorvaldsen skænkede sine samlinger til Danmark og ved Christiansborg opførte man Thorvaldsens Museum, hvor man kan bese hans formidable værker. På Jørgen Sonnes frise rundt om museet skildres Thorvaldsens hjemkomst i 1838 og der ses bl.a. Öehlenschläger, Johan Ludvig Heiberg, J.F. Schouw, Grundtvig og H. C. Andersen. Også i Frue Kirke kan man se værker af Thorvaldsen: Under et ophold i Danmark i 1819-1820 fik han bestillingerne på figurerne af Kristus og de 12 apostle, og med vilje lavede han figurerne for store, for som han udtrykte "..at hans statuer ikke skulle stå i skilderhuse". Thorvaldsen døde af et hjerteslag i Det Kongelige Teater og ligger begravet i gården i sit museum.

    

        Bertel Thorvaldsen

 

 

Fra 1847 og til sin død boede kunstmaleren C. A. Jensen (1792-1870) her på Kongens Nytorv 1.

 

 

Allerede fra 14-års alderen modtog kunstmaleren Niels Simonsen (1808-1885) tegneundervisning på Kunstakademiet. Det var dog som billedhugger, at han begyndte sin kunstnerkarriere, bl.a. med figurer på det andet Christiansborg, som brændte i 1884. De træge indtægter som han fik i de følgende år gjorde, at han valgte et karriereskifte til malerkunsten. I midten af 1830erne blev han efterhånden en efterspurgt kunstner og i 1834 drog han til München på en to år lang studierejse, der blev finansieret ved offentlig understøttelse. Opholdet varede otte år og han var efterspurgt af flere kongehuse, ligesom han også blev tilbudt et professorat i byen. På opfordring fra Christian VIII vendte David Simonsen hjem sent i 1845. Hans værker er oftest motiver fra Treårskrigen og krigen i 1864, hvor især ”Infanterister, der redder en kanon på tilbagetoget fra Dannevirke” er det mest kendte og benyttede motiv i eftertidens bøger og artikler om krigen i 1864. Fra 1854 til 1883 var Simonsen professor ved Kunstakademiets modelskole. Han havde her sin bopæl fra 1856 til 1884.                 

    

Niels Simonsen     

 

 

Blandt 1800-tallets største danske malere var Wilhelm Marstrand (1810-1873), der boede her fra 1854 og frem til sin død. I 1826 begyndte han som elev af C.W. Eckersberg (1783-1853) og tre år senere optoges han på Kunstakademiets modelskole. Han vakte tidlig opmærksomhed på grund af sit usædvanlige talent og i 1836 drog han på sit første udlandsophold, som endte i Rom, hvor han mødte billedhuggeren Berthel Thorvaldsen (1770-1844). Senere opholdt han sig i München og derfra vendte han hjem i 1841. Frem til det næste udlandsophold i 1845 portrætterede han bl.a. Tivolis stifter Georg Carstensen (1812-1857). Netop hjemvendt fra studieophold i Italien blev han i november 1848 udnævnt til professor ved Kunstakademiet. Fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851 var blandt de efterhånden flere kendte danskere, som blev portrætteret af Marstrand. I årene 1864-1866 malede han til Roskilde Domkirke det berømte Christian den 4. på Trefoldigheden (ca.1863) og i festsalen på Københavns Universitet kan ses det store maleri Universitetets stiftelse, som han kun nåede at male skitserne til; maleriet blev senere færdiggjort af Carl Bloch (1834-1890). Marstrand blev i 1848 udnævnt til professor ved Kunstakademiet, men først i 1854 overtog han Eckersbergs lejlighed her på Charlottenborg. Marstrand døde i 1873 som følge af en lungebetændelse.

    

Vilhelm Marstrand   

 

 

Arkitekten og professoren Christian Hansen (1803-1883) boede her fra 1866 og frem til først i 1880erne. Allerede i 1816 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han uddannede sig til arkitekt under ledelse af professor G.F. Hetsch (1788-1864). For et rejsestipendium tog Christian Hansen 1831 til Italien og i 1833 videre til Grækenland, hvor han befandt sig godt og allerede året efter blev udnævnt til kongelig græsk arkitekt. I Athen deltog han i udgravningen af Akropolis samt i byplanlægning og restaurationsarbejder, heraf flere gange i samarbejde med lillebroderen, arkitekten Theophilus Hansen (1813-1891). Hovedværket i Christian Hansens græske karriere var dog opførelsen af universitetet i Athen (1839-1850). Det danske hovedværk er opførelsen af Kommunehospitalet (1859-1863), men nævnes skal også opførelsen af Zoologisk Museum i Krystalgade, Sct. Josef Hospital i Griffenfeldtsgade samt Holbæk Kirke. Fra 1851 til 1881 var han kgl. bygningsinspektør og professor fra 1857 til 1883. Han boede derefter til sin død hos broderen i Wien.

    

Christian Hansen    

 

 

Fra 1869 og frem til sin død boede kunstmaleren Jørgen Roed (1808-1888) her på Charlottenborg, hvor han dels havde bolig i stueetagen og dels på anden sal.      

    

Jørgen Roed        

 

 

Billedhuggeren og professoren Theobald Stein (1829-1901) boede her fra 1885 til 1890.                 

   

Theobald Stein     

 

 

Her boede kunstmaleren Julius Exner (1825-1910) i årene 1889-1910. I 1839 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han var elev af først J.L.Lund (1777-1867) og siden af C.W. Eckersberg (1783-1853). Selv om Exner kun foretog en et år lang studierejse til Italien og foretog enkelte ture til Sverige, så regner mange hans italienske billeder for værende de bedste. Exners popularitet var stor, ikke mindst fordi hans folkelivsbilleder af amagerkanernes liv og levned var præget af glædelige motiver, som f.eks. En amagerkone (1852), Episode af et gilde på Amager (1854) og Blindebuk (1866). Fanø blev mål for hans sommerophold og derfra har Exner også leveret mange motiver som f.eks. det muntre Præsentation for en kender (1887) og et af hans få udendørsmotiver Kammerater, hvor to Fanøpiger fodrer et får. I 1876 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og blev sammensteds senere udstillingskomiteens formand i årene 1890-1895.                                   

    

Julius Exner       

 

 

Kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) boede her på Kongens Nytorv 1 fra 1885 og frem til sin død.

    

                 Jørgen Sonne

 

 

Fra 1876 til 1908 havde arkitekten, byplanlæggeren og lokalpolitikeren Ferdinand Meldahl bopæl her på Charlottenborg. Med sit store netværk af politikere og finansfolk formåede han som ingen anden, at sætte præg på det indre København. I 1858 blev han medlem af Kunstakademiet og 1864-1905 professor sammesteds og var desuden dets direktør 1873-1890 og igen 1899-1902. Af hans mange tiltag skal nævnes opførelsen af Blindeinstituttet på Kastelsvej (1858), genopbygningen af Frederiksborg Slot (1860-1875), restaureringen af Rosenborg Slot (1866-1890) og ikke mindst færdiggørelsen af den Tietgen-finansierede Marmorkirke i årene 1876 til 1894. Som byplanlægger havde han store visioner, hvor han eksempelvis foreslog, at omdanne Nationalmuseet til hovedbanegård samt nedrive Nyboder og Kastellet til fordel for nyt boligbyggeri! Fra 1866 til 1892 sad Meldahl som medlem af Københavns Borgerrepræsentation. En strålende karriere for en mand, der i 1844 blev udlært som murer.

    

Ferdinand Meldahl   

 

 

Kunstmaleren Frants Henningsen (1850-1908) boede her som professor fra 1896 og frem til sin død i 1908.          

      

   F. Henningsen        

 

 

Arkitekten bag bl.a. Københavns Rådhus - Martin Nyrop (1849-1921) - havde  sin bopæl her i palæet fra 1907 og frem til 1914.

     

Martin Nyrop       

 

 

 

Atelier

De mange kunstnere som havde bopæl eller studerede på kunstakademiet havde selvsagt ateliermuligheder. Der er også eksempler på kunstnere, der havde adgang til et atelier på Charlottenborg efter endt uddannelse, selv hvis de ikke havde ansættelse her.

 

Kunstmaleren Erik Henningsen (1855-1930) havde i en periode omkring 1902 sit atelier her på Charlottenborg. I årene 1873-1877 blev han uddannet fra Kunstakademiet og fik i 1879 sin debut med billedet "En Dilettant", men populariteten begyndte først med billedet "Morgen i Adressekontorets gård" (1881). Med sine klare farver udtrykte han socialrealistiske motiver fra de dårligst stillede mennesker dagligdag i 1800-tallets sidste årtier og blev en af tidens populæreste kunstnere. Billeder som "Barnemordet" (1886), "Sat ud" (1892) og "Såret arbejder" (1895) hører til de ypperste af hans værker, men også som illustrator slog han sine folder. De fleste danskere er bekendt med Tuborg-reklamen af den kraftige og svedige mand, som står på landevejen; et motiv Henningsen lavede i forbindelse med Tuborgs 25-års jubilæum i 1900. Erik Henningsen var bror til maleren, professor Frants Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.                                     

    

    

Erik Henningsen    

 

 

Virksomheder                    

Den i 1736 nyoprettede Kurantbank havde her sine første kontorer. Banken rykkede siden til Børsen.

 

Det Musicalske Societet  der var Københavns første musikalske selskab blev stiftet her og hvor den tillige afholdte sine koncerter.

 

Siden oprettelsen i 1754 har Kunstakademiet haft til huse her, men først i 1769 løb den første kunstudstilling her af stablen. Siden 1807 har der årligt været udstillinger her. Indtil for få år siden lå også Arkitektskolen her, men har nu sine faciliteter på Holmen.

 

Efter rådhuset var brændt på Gammel Torv under bybranden i 1795 måtte Charlottenborg ligge hus til tallotteriet frem til 1818.

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vil du vide mere:

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Architectura 22. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2000.

Danmarks arkitektur - byens huse - byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 1).

Danmarks Bygningskunst - fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  SE WEBUDGAVEN HER 

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003  SE WEBUDGAVEN HER 

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927.

H. C. Andersens København - en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 105).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 156-158).

Kortbog 1:4000 - København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu - og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Minderige huse - kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  SE WEBUDGAVEN HER

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 - læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS - Den Offentlige Informationsserver - oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Copyright  Indenforvoldene.dk   2009-2014