Opført: 1785-1791
Matrikelnummer: 38, Købmager Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Johan Peter Boye Junge
Beskrivelse
Adressen består af to forhuse, der begge ses afbildet og beskrevet nedenfor:
Nr.4: Forhuset opførtes 1785 i fem etager af bygmester Johan P. Boye Junge (1735-1807) for grosserer Christian Hansen. Huset er bygget over fem fag.
Kronprinsensgade 4
Foto fra august 2007
De øverste etager på Kronprinsensgade 4
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Nr.6: Forhuset opførtes i 1791 med kælder og tre etager for assessor Friderich Horn af ovennævnte bygmester Junge. Den fjerde etage blev bygget i 1836 og ved en ombygning i 1897 af kælder samt første etage fik huset derved fem etager. Huset er på syv fag.
Kronprinsensgade 6
Foto fra august 2007
De øverste etager af Kronprinsensgade 6
Foto fra august 2007
De øverste etager af nr.4 og 6
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Beboere
Den senere politiker, filologen J. N. Madvig (1804-1886), var blandt lejerne i nr.4 i årene 1827-1828.
Fra 1829 var han professor i klassisk filologi og forelæste mest over Cicero* samt den romersk litteratur og med sin metodiske sikkerhed som tekstkritiker nød han stor international anerkendelse, ligesom hans latinske grammatik tillige blev udgivet i flere lande. I 1841 skrev Madvig bogen Latinsk Sproglære, som snart lå i alle latinskoler landet over.
I 1848 udnævntes han til undervisningsinspektør ved det lærde skolevæsen, men var imidlertid blevet politisk aktiv, hvor han sluttede sig til de Nationalliberale**, men arbejdede også samtidig for en deling af Slesvig. Det var også i 1848 at Madvig valgtes til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og samme år blev kultusminister*** i Novemberministeriet. Ministerposten beholdt han til 1851, hvor han frem til 1879 igen virkede som professor.
Som minister gennemførte Madvig reformer ved både universitetet og de lærde skoler. Madvig blev valgt til Folketinget ved det første valg i december 1849 og sad der til 1853, mens han i perioden 1855-1874 var medlem af Landstinget. Som politiker var Madvig både mådeholdende og forsigtig, men den stringente retsfølelse prægede altid hans arbejde. En decideret blindhed ramte ham omkring 1876, men han bestred fortsat sit professorat og var fra samme år formand for Carlsbergfondets direktion.
* Cicero (106 f.K. – 43 f.K.) var en romersk politiker og advokat, der med sine mange efterladte breve, skrifter og taler, anses som faderen til den moderne latinske prosa og har i høj grad præget den europæiske dannelseshistorie frem til nutiden.
** De Nationalliberale var en politisk gruppering, der i høj grad prægede den politiske udvikling i Danmark fra slutningen af 1830erne og frem til omtrent 1870. De kæmpede massivt mod enevælden og fik da også sæde i dansk demokratis første ministerium (kaldet Martsministeriet). Politisk stod de for et ”Danmark til Ejderen” der bl.a. forsvaredes med succes mod Preussen under treårskrigen 1848-1850. Deres pres på konsekvent at indlemme Holsten i kongeriget førte via Novemberforfatningen 1863 til krigen mod Preussen i 1864, som Danmark ikke alene tabte, men også medførte tabet af Sønderjylland. For De Nationalliberale betød det en kraftig tilbagegang i den folkelige tilslutning og efterhånden gik flere til godsejerpartiet Højre. Blandt de stærke kræfter i De Nationalliberale kan nævnes J.F.Schouw (1789-1852), H.N.Clausen (1793-1877), L.N.Hvidt (1777-1856), Orla Lehmann (1810-1870), D.G.Monrad (1811-1887), C.C.Hall (1812-1888) og A.F.Krieger (1817-1893).
*** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet
J. N. Madvig
I nr.6 boede lægen, professor J. D. Herholdt (1764-1836) i 1807-1808.
Blot 19 år gammel tog han den lægevidenskabelige embedseksamen, hvorefter han fortsatte studierne ved Det Kirurgiske Akademi i Bredgade. Siden blev han ansat i søværnet, hvor han virkede under stillinger som overskibskirurg, reservekirurg, divisionskirurg og til sidst som stabsmedicus (stabslæge)fra 1806.
På en afhandling om fosterdød under fødslen blev Herholdt dr.med. i 1802 og sideløbende med sit virke i søværnet, var han ekstraordinær professor på universitetet fra 1805. I 1818 blev han ordinær professor og virkede som overmedicus (overlæge) på Frederiks Hospital i perioden 1819-1826.
Privat drev Herholdt også en praksis med stor samvittighed og ligesom på hospitalet var denne præget af, at patienten var i centrum. Denne omsorg og samvittighed kostede ham dog jobbet på hospitalet idet ledelsen mente, at omkostningerne var blevet for store, men afskeden havde formentlig nok afsæt i en anden sag. For trods sit flotte karriereforløb og en af sin tids fremmeste læger er det hans naive håndtering og behandling af Synålejomfruen, der har givet Herholdt en tvivlsom berømmelse.
Rachel Hertz (1793-1841) – der var en ung jødisk pige – blev af Herholdt i 1819 behandlet for nogle knuder, som viste sig at indeholde synåle. Hun forklarede dette med, at hun havde slugt flere breve synåle og at disse banede sig vejen fra indvoldene til huden.
Den erfarne Herholdt troede forunderligt nok på hendes forklaring og skrev en latinsk afhandling derom, som dog fik andre læger til at så tvivl om Rachel Hertz´ forklaring. Først i 1825 blev hun afsløret da hun af familien hun var anbragt hos konstant blev overvåget gennem et hul i døren. Snart kunne de konstatere at pigen selv stak nålene ind gennem huden!
Året efter oversatte Herholdt sin afhandling til dansk og fortsatte sin beretning om Synålejomfruen, der selv stak mindst 400 nåle gennem sin hud.
J. D. Herholdt
David Monies (1812-1894)
Professor, dr. med. J.D. Herholdt
1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Årene 1824-1825 havde lægen og zoologen, professoren Ludvig Jacobson (1783-1843), sin adresse i nr.6.
Ludvig Jacobson
M. H. Bing (1807-1883), der senere blev medstifter af Bing & Grøndahl, boede i nr.6 som bog- og papirhandler i årene 1843-1845.
M. H. Bing
I 1888-1890 boede på 2.sal i nr.4 den senere professor, lægen Knud Faber (1862-1956).
Knud Faber
I nr.6 havde arkitekten Niels Rosenkjær (1886-1928) i årene 1916-1928 en lejlighed på fjerde sal.
Virksomheder
Boghandleren Julius Hoffenberg (1828-1895) grundlagde her sin boghandel, der i 1874 sammen med andre blev til Hoffensberg, Jespersen & Trap. I 1890 blev det som aktieselskab omdannet til A/S Det Hoffenbergske Etablissement.
C. Riis Bonne Linoleum AS lå i Kronprinsensgade 6
Postkort afsendt i 1910
I nr.6 ligger Café Sommersko (grundlagt 1976), der måske er den af byens caféer, som er mest parisisk indrettet. Menukortet er meget alsidigt, men denne hjemmesides redaktør må dog anbefale en Sommersko-burger.
Se mere på www.sommersko.dk
Annonce fra Illustreret Tidende nr.688, 1.december 1872
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 109-110).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Så gik 200 år – en beretning om Kronprinsensgade. Steffen Linvald. Udgivet af ejere og beboere. 1985.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk