Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1805-1806
Matrikelnummer: 395, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: J. H. Rawert
Beskrivelse
Ejendommen opførtes i årene 1805-1806 med kælder og fire etager af den daværende stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823). Huset er bygget over fem fag og blev fredet i 1945.
Beboere
Fra 1808 til 1810 var søofficeren Poul de Løvenørn (1751-1826) boende her i nr.28. Han var i 1784 stifter af det kongelige søkortarkiv.
Poul de Løvenørn
Stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) boede selv her omkring 1808 i ejendommen, som han opførte 1805-1806.
J. H. Rawert
Skibsrederen, politikeren, nationalbankdirektøren L. N. Hvidt (1777-1856) boede her fra 1812 til sin død i 1856.
Som liberal politiker kæmpede han tidligt for en fri forfatning og var fra 1834 til 1848 medlem af Stænderforsamlingen* i Roskilde. Fra 1840 blev han endvidere medlem af Borgerrepræsentationen og allerede i 1841 blev han dets formand og bestred denne post frem til 1853.
Hvidt gik derfor 20.marts 1848 i spidsen for den 10-15.000 store skare af borgere, der fra rådhuset på Nytorv (nu Københavns Byret) gik ad Strøget og hen til Christiansborg Slotsplads for, at anmode kong Frederik VII (1808-1863) om et demokratisk styre til afløsning for enevælden. Hvidt blev selv minister i det første ministerium under det nye demokrati – Martsministeriet** – men udtrådte som andre toneangivende ministre allerede i november.
* Stænderforsamlingerne eller den officielle betegnelse De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger blev oprettet i 1831. Anledningen var julirevolutionen i Paris og de strømninger som derfra kom til Danmark om, at lade menigmand få indflydelse. Forsamlingerne, der lå i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe (Holsten), var kun rådgivende og på grund af de tilknyttede (og skrappe!) valgrets- og valgbarhedsregler, var disse forsamlinger forbeholdt de få. Eksempelvis var der kun stemmeret for 2,8 % af befolkningen. Stænderforsamlingerne ophørte i 1848, da Danmark gik fra enevælde til demokrati.
** Martsministeriet blev dannet den 22.marts 1848 efter samme måneds Hippodrom- (12.marts) og Casinomøder (11. og 20.marts) samt folkeoptoget (21.marts) til kong Frederik VII, der boede på Christiansborg. Anledningen var februarrevolutionen i Paris, hvis strømninger nåede Danmark og kravet om demokrati, Slesvigs indlemmelse i kongeriget m.m. blev stærkt debatteret i de toneangivende kredse i København. Kongen indvilgede i overgangen fra enevælde til demokrati, der altså blev en ublodig affære modsat mange andre steder i Europa. Imidlertid ønskede Slesvig og Holsten en fri forfatning, men Martsministeriet afviste dette og udløste dermed Treårskrigen 1848-1851. Ministeriet iværksatte også valgene til Den Grundlovgivende Rigsforsamling samt udkastet til en grundlov. Martsministeriet sad frem til 11.november 1848.
L. N. Hvidt
Som Lector i Lovkyndigheden ved Universitetet flyttede F. T. J. Gram (1816-1871) ind her i 1848; for vejviseren 1850ff ses han som Professor juris.
Han var godsforvaltersøn og blev efter sin juraeksamen i 1841 ansat som volontør i Danske Kancelli*, som dengang lå i det nuværende Finansministerium. Ved universitetet var han lektor fra 1847 og professor fra 1849. I 1856 blev han assessor i Højesteret og i 1859 tiltrådte han stillingen som provst ved Kommunitetet og Regensen, hvor han på sidstnævnte boede til sin død.
Det var i disciplinerne formueret og søret, at Gram blev et navn i den juridiske verden og på Regensen betragtedes han som “en Fader af Alumnerne og var dem alle en forstaaende og hjælpsom ældre ven” (Dansk Biografisk Haandleksikon).
Gram flyttede her fra Kronprinsessegade til Gammel Strand 36 i 1853.
* Danske Kancelli var indtil 1848 den del af dansk centraladministration, der særligt behandlede forhold i Danmark og Norge (indtil 1814).
F. T. J. Gram
Juristen og politikeren Anders Sandøe Ørsted (1778-1860) boede her til leje hos ovenstående L. N. Hvidt fra 1851 og frem til sin død.
Han skrev juridiske afhandlinger på samlebånd og betegnedes af mange, som grundlægger af den moderne retsvidenskab. Som embedsmand var han vellidt og respekteret; han var dommer i Hof- og Stadsretten fra 1801 og gjorde siden tjeneste i Danske Kancelli* fra 1812 til 1848. Politisk slog han også på tromme, idet han som tilhænger af enevælden og modstander af Ejderpolitikken** stemte imod grundloven i 1849.
I april 1853 efterfulgte han C. A. Bluhme (1794-1866) som premierminister, men regeringen var ingen succes; nok mest p. g. a. regeringens fremfærd over for de Nationalliberale som stod Frederik den VII (1808-1863) nær.
Ørsted trak sig helt fra politik da hans regering blev afskediget i december 1854. I 1847 tildeltes han den for almindelige borgere så usædvanlige Elefantorden. Ørsted var gift med Adam Oehlenschlägers søster – Sophie Oehlenschläger (1782-1818) – og så længe hun levede afholdt de litterær salon i deres hjem for tidens skønånder, heriblandt digteren Jens Baggesen (1764-1826).
Efter hustruens død giftede A. S. Ørsted sig allerede året efter med Mathilde Elisabeth Rogert (1782-1824), men hun døde efter kun fem års ægteskab og han giftede sig aldrig på ny. A. S. Ørsted var bror til fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851).
* Danske Kancelli var indtil 1848 den del af dansk centraladministration, der særligt behandlede forhold i Danmark og Norge (indtil 1814).
** Ejderpolitikken var en nationalliberal politik, der havde til formål at knytte Slesvig til kongeriget, hvilket skulle ske via en fællesforfatning. Grænsen skulle gå til Ejderen og denne politik førte Danmark ud i to krige, henholdsvis treårskrigen 1848-1850 og krigen 1864. Den sidste krig blev Ejderpolitikkens endeligt idet Danmark tabte den, og den nye grænse lå da helt frem til 1920 ved Kongeåen.
A. S. Ørsted
I årene 1853-1857 havde arkæologen J. J. A. Worsaae (1821-1885) sin bopæl her i Kronprinsessegade 28.
Han regnes for grundlæggeren af den videnskabelige arkæologi og blev højt værdsat for sine udgravninger, sine videnskabelige bøger og som initiativtager til registrering af danske historiske og forhistoriske mindesmærker, der under Worsaaes ledelse blev udarbejdet som grundlag for fredning af danske kulturminder.
Han blev i 1843 assistent ved Oldnordisk Museum, som var ledet af Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), hvis Treperiodesystem blev videreudviklet af Worsaae til bl.a. en tredeling af Jernalderen samt en opdeling af Stenalderen i henholdsvis Yngre og Ældre.
Det faglige højdepunkt kom i 1850 da han ved Mejlgård på Djursland konstaterede dynger af skaller fra især skaldyr som østers, muslinger og snegle. Her konkluderede han, at der i Danmark havde været bopladser i en tid, der gik forud for de store stengrave. Fundet af skaldyngerne blev af zoologen Japetus Steenstrup (1813-1897) kaldet køkkenmøddinger og dette ord indgår nu i det arkæologiske sprog verden over.
Fra 1858 og til sin død i 1885 virkede Worsaae som inspektør ved Rosenborg-samlingerne, hvor han i den forbindelse havde tjenestebolig på adressen Øster Voldgade 4a.
J. J. A. Worsaae
Kabinetssekretær J.P. Trap (1810-1885), der var grundlægger af det topografiske værk Trap Danmark, boede her 1857-1871.
Hans navn i dansk topografi knytter sig til ansættelsen i kabinetssekretariat fra 1834, der i 1857 kulminerede med titlen som kabinetssekretær. Trap nåede at arbejde for fire konger og de mange tjenesterejser landet rundt, gav ham et indgående kendskab som suppleredes via spørgeskemaer til lokalkendte personer.
Med dette efterhånden enorme materiale udgav han 1858-1860 Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Danmark, der også i de følgende fem udgaver kendes som Trap Danmark. Femteudgaven af Trap Danmark udkom 1958 til 1972 og er trods sin alder stadig et særdeles nyttigt redskab, for de som ønsker lokaliteter kortlagt ud fra bl.a. topografiske og historiske perspektiver. Sjetteudgaven blev introduceret i 2016 og vil være komplet i 2020erne.
Med en eneret fra 1841 og til sin død stod han også for udgivelsen af Hof- og Statskalenderen, som han bl.a. fornyede med statistiske oplysninger, postadresser m.m. Endvidere var Trap en højtstående frimurer og engagerede sig tillige i arbejdet for både blinde og døve; således var han i perioden 1865-1885 både direktør og bestyrelsesformand for Det Kgl. Døvstummeinstitut. J. P. Trap tog sin afsked fra kabinetssekretariatet i 1884 efter at have tjent kongehuset i 50 år.
Billedtekst: J. P. Trap forfattede selv teksten til værket Billeder af berømte danske Mænd og Kvinder, som han udgav 1867-1869.
J. P. Trap
Fra 1858 til 1875 havde arkitekten, byplanlæggeren og lokalpolitikeren Ferdinand Meldahl bopæl her i ejendommen.
Meldahl, med sit store netværk af politikere og finansfolk, formåede som ingen anden at sætte præg på det indre København. I 1858 blev han medlem af Kunstakademiet og 1864-1905 professor sammesteds og var desuden dets direktør 1873-1890 og igen 1899-1902.
Af hans mange tiltag skal nævnes opførelsen af Blindeinstituttet på Kastelsvej (1858), genopbygningen af Frederiksborg Slot (1860-1875), restaureringen af Rosenborg Slot (1866-1890) og ikke mindst færdiggørelsen af den Tietgen-finansierede Marmorkirke i årene 1876 til 1894. Som byplanlægger havde han store visioner, hvor han eksempelvis foreslog, at omdanne Nationalmuseet til hovedbanegård samt nedrive Nyboder og Kastellet til fordel for nyt boligbyggeri!
Fra 1866 til 1892 sad Meldahl som medlem af Københavns Borgerrepræsentation. En strålende karriere for en mand, der i 1844 blev udlært som murer.
Ferdinand Meldahl
P. S. Krøyer (1851-1909)
Portræt af arkitekten F. Meldahl
1882 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
I perioden 1875-1880 boede journalisten og politikeren C. St. A. Bille (1828-1898) her på adressen.
C. St. A. Bille
Den mangeårige direktør for Gyldendal – Peter Nansen (1861-1918) – boede her fra 1912 og frem til sin død.
Peter Nansen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.113).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Politiets Registerblade – adresser i København 1890-1923
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk