Opført: 1898 / 1932
Matrikelnummer: 639, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Hjørneejendommen Kronprinsessegade 54 / Sølvgade 10 er fra 1932 og ejendommen vil på grund af dens særlige udformning blive beskrevet her i to dele:
Med fire fag og et bredt hjørnefag samt syv fag til Kronprinsessegade står huset i seks etager. Det ligner en forglemmelse at den øverste etage nærmest er “sat på” den store kordongesims, men ved andet øjekast “slipper” man også for en ligegyldig facade.
Som et plus skal fremhæves de halvrunde vinduer over stueetagen, samt den øvre facades indfattede vinduer, der ligesom er lagt ned! Ejendommens otte fag brede og fem etager høje udbygning virker hensigtsmæssig og dermed arkaden sin berettigelse.
Så nær på Kongens Have kunne man nok have ønsket en mindre afvigende arkitektur
Ikke mindst etagehøjden skæmmer området!
Foto fra juni 2007
Arkadebygningen langs Kronprinsessegade
Foto fra juni 2007
Facaden mod Sølvgade
Foto fra juni 2007
Klerkegade 19 er fra 1898 og består af to gule, sammenhængende bygninger. Der er fem etager og af de otte fag, er de fire fag nærmest Kronprinsessegade fremhævet. Stueetagen er glatpudset, mens den øvrige facade er filtset. Stueetagens vinduer adskiller sig fra husets øvrige ved, at have sålbænke.
Klerkegade 19 stod opført i 1898
Foto fra juni 2007
Virksomheder
Den allestedsnærværende Netto er repræsenteret i stueetagen mod Sølvgade og Kronprinsessegade.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk