Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1796-1798
Matrikelnummer: 29, Strand Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Laurits Thrane m.fl.
Beskrivelse
Denne matrikel består af flere ejendomme, der nedenfor ses særskilt beskrevet:
Amagertorv 21: Forhuset opført 1796-1798 i tre etager og en mezzaninetage af murermester Lauritz Thrane (1757-1809). Huset blev mange år senere moderniseret af arkitekten Valdemar H. Hammer (1866-1943).
Amagertorv 23: Forhuset opført 1796-1798 i fire etager for kræmmer Otto Didrik Lorentzen. Det høje indgangsparti til H&M (Hennes & Mauritz) stammer fra den præmierede ombygning i 1989.
Amagertorv 25: Der foreligger endnu ingen oplysninger om huset (pr. 31.januar 2023).
Amagertorv 27 og 27a: Forhuset opført 1797-1798 med kælder og fire etager af tømrermester I. Heinrich Meyer (sammen med Læderstræde 30). Dele af kælderen er fra før 1536 og blev derfor fredet i 1989.
Læderstræde 28 blev 1800 opført for hofskorstensfejer (!) Johan Samuel Starinsky. Huset står som dengang bygget over seks fag og i tre etager.
Ejeren Hennes & Mauritz fik i 1989 bl.a. ombygget facaden mod Læderstræde med adresserne 22-30.
Alle ovenstående ejendomme blev ombygget i perioden 1988-1990 forestået af arkitekterne Svend Kirk Axelsson (f.1937), Erik Sørensen (f.1942) og Knud Holscher (f.1930) og i 1990 præmieret af Københavns Kommune.
Beboere
Amagertorv 23
I nr. 23 boede litteraturhistorikeren og sprogmanden Christian Molbech (1783-1857) fra 1821 til 1831.
Christian Molbech
Juristen og rigsgreven W. C. von Sponneck (1815-1888) havde her sin bolig i 1839.
Hans eftermæle knytter sig mest til jobbet som finansminister i perioden fra 1849 til 1854, hvor han med grundlæggende reformer, dygtigt og smidigt fik tilpasset dansk forvaltning i overgangen fra enevælde til folkestyre. Her kan nævnes en række liberaliseringer af toldgrænser i de slesvig-holstenske områder, afskaffelsen af tallotteriet og konsumptionsskatten samt indførelsen af frimærker i 1851. I perioderne 1849-1853 og 1867-1869 var han medlem af Folketinget, men trak sig fra politiske liv og var nationalbankdirektør fra 1868 til 1873.
Sponneck blev direktør for det i 1873 nystiftede Kjøbenhavns Handelsbank A/S og bestred posten til sin død i 1888. I 1990 blev banken fusioneret med Den Danske Bank under navnet Danske Bank. Herfra flyttede Sponneck til adressen Frederiksholms Kanal 24.
W. C. von Sponneck
Amagertorv 25
Skippersønnen C. F. Sørensen (1818-1879) var oprindelig maleruddannet og først som 28-årig blev han optaget på Kunstakademiets modelskole. Det er som marinemaler, at han huskes. Hans inspirationer kom ikke blot fra land, men han studerede mange gange til søs om sommeren, der om vinteren omsattes til malerier.
Det var fortrinsvis i farvande som Kattegat, Nordsøen og Skagerrak, at han hentede sine motiver, men også fra deciderede studieophold i bl.a. England, Tyskland, Frankrig og Italien. Fra både Island og Færøerne stammer også en del malerier fra 1874. I forhold til Eckersbergs detaljerede marineværker lagde C. F. Sørensen i højere grad vægt på naturens elementer, som eksempelvis høje bølger og vejrforhold.
Han blev medlem af Kunstakademiet i 1856 og udnævntes 1869 til titulær professor. C. F. Sørensen boede her omkring 1847.
C. F. Sørensen
Et udvalg af C. F. Sørensens værker ses herunder:
C. F. Sørensen
Kystparti med stejle klinter, i forgrunden fiskerdreng
public domain
C. F. Sørensen
Parti fra Øresund, i baggrunden Tibberup Mølle og Kronborg, i forgrunden koner, der vasker
1878 – public domain
C. F. Sørensen
Et vrag på Jyllands vestkyst ved solnedgang
1847 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
C. F. Sørensen
Affæren ud for Svinemünde 17. marts 1864
1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Amagertorv 27
Omkring 1805 boede musikeren, sangeren og komponisten Edouard du Puy (ca.1770-1822) i nr.27.
Edouard du Puy
I årene 1823-1824 boede statistikeren, skribenten og historikeren, Frederik Thaarup (1766-1845) på Amagertorv 27.
Efter sin juridiske eksamen var Thaarup ansat i Rentekammeret 1787-1793. Undervejs havde han arbejdet med statistisk videnskab, der i 1790 mundede ud i Kort Veiledning til det Danske Monarchies Statstik og i 1791-1794 med Materialier til det danske Monarchies Statistik. For og med dette banebrydende arbejde udnævntes Thaarup i 1793 som professor i statistik, hvor han pålagdes at eksaminere i faget ved juridiske eksamener ligesom han holdt forelæsninger om sin videnskab.
Som følge af en strid med professorkollegaen J. F. W. Schlegel (1765-1836) rejste Thaarup til Norge, hvor han bestred et job som foged til 1804 og sammensteds styrkede udviklingen af både skole- og fattigvæsen. I Norge blev han tillige gift i 1798 med nordmanden Christine Cold Rynning (1776-1806), der imidlertid døde på Bornholm, hvor Thaarup var øens amtmand.
I 1810 vendte han tilbage til København til stillingen som kommitteret ved Generaltoldkammeret, som han bestred indtil personalereduktionen i 1816. Derefter gik turen til en stilling som toldkassererstilling i Helsingør, som dog afsluttedes i 1819. Thaarup vendte igen tilbage til København, hvor han til sin død levede som skribent og forfatter samt som udgiver af tidsskriftet Pernia fra 1813 til 1821 og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra 1825 til 1831. At han aldrig slap sine statistiske studier ses også på redaktionen af Dagen, som han forestod fra 1822 til 1835, hvor han også beskæftigede sig med indlandsstof samt Sverige og Norge.
Alt i alt levede Frederik Thaarup en omflakkende tilværelse og faldt aldrig til ro i en stilling, men hans statistiske og administrative evner kunne ingen antaste, hvad også titlen som etatsråd i 1812 vidner om.
Frederik Thaarup
Diplomaten og ministeren H. E. Reedtz (1800-1857) var bosiddende her omkring 1827.
H. E. Reedtz
Læderstræde 22
I Læderstræde 22 boede dynamoprincippets opfinder, ingeniøren Søren Hjorth (1801-1870), i perioderne 1831-1839 samt 1841-1844.
Han var egentlig uddannet jurist men fik 1854 under et ophold i England udtaget patent på den første maskine, som arbejdede efter dynamoprincippet. Han opnåede dog aldrig at få noget udbytte af sin opfindelse, men anerkendes som den første opfinder af princippet.
Efter sin juridiske eksamen i 1821 blev han godsforvalter på Bonderup ved Korsør og fra 1828 var Hjorth ansat i Rentekammeret, først som volontør og fra 1836 som kammerskriver og sekretær. Med sin medfødte nysgerrighed for teknik gik han til forelæsninger på Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde og sideløbende hermed udviklede han en tærskemaskine til sin far.
Understøttet af fondsmidler tog Hjort i 1834 på en rejse til England, for at studere anvendelsen af dampkraft på veje og jernbaner. Efter nok en studierejse gennem England, Frankrig samt Belgien i 1841 begyndte han med en bogholder Schram, at beregne økonomien for driften af en jernbanestrækning mellem København og Roskilde.
Som næstformand og senere formand for Industriforeningen skabte han den fornødne interesse for, at søge koncession for den analyserede jernbanestrækning. Industriforeningen fik den 100-årige koncession og i 1844 kunne Søren Hjorth sætte sig i stolen som teknisk direktør for det Det Sjællandske Jernbaneselskab, der ikke mindst takket være Hjorths ihærdighed åbnede Danmarks første jernbane 27.juli 1847.
Han opsagde sin stilling allerede i 1848 og drog nok engang til England, hvor han i 1851 fremkom med teorien om dynamoprincippet og som tre år senere blev patenteret via en dynamomaskine. Stadig beskæftiget med dynamoprincippet vendte han hjem til Danmark i midten af 1850erne, hvor han bestred et engelsk stålagentur.
Søren Hjorth
Læderstræde 26
Forfatteren til heltedramaet Niels Ebbesen, Christian Levin Sander (1756-1819), boede i 1808 på adressen Læderstræde 26 og var fra 1800 titulær professor og lærer i pædagogik og metodik.
Han var født i Holsten og uden en regelmæssig skolegang, modtog han først egentlig og gratis undervisning som 14-årig, der foregik hos borgmesteren i Itzehoe. Efter flere års ophold i Altona og Kiel blev han 1779 lærer i byen Dessau, hvor både et anstrengende arbejde og konflikter påvirkede hans svagelige helbred. I 1783 tog han sin afsked fra skolen og drog til København, hvor han året efter ansattes som huslærer hos Christen Ditlev Reventlow (1748-1827).
Sander havde udgivet både digteriske og pædagogiske værker og i København begyndte han sine tyske oversættelser af danske digtere, af hvilke kan nævnes Johannes Ewald, P. A. Heiberg og Knud Lyhne Rahbek. Alle udgivelserne var uden nævneværdig succes bortset fra nogle digte, der oversattes fra dansk til både tysk og engelsk. Først med heltedramaet og tragedien Niels Ebbesen fra 1796, slog Sander sit navn fast i dansk litteratur, og det opførtes januar 1797 på Det Kongelige Teater.
Efter at have opgivet sin stilling som huslærer blev han i 1789 ansat som fuldmægtig i en kreditkasse og fra 1791 ansat som sekretær i General-Vejkommissionen. Sander udnævntes i 1800 til titulær professor i forbindelse med sin ansættelse som lærer ved et nyoprettet pædagogikseminarium. Gennem årene udgav han flere pædagogiske bøger suppleret med artikler i forskellige tidsskrifter, der fra 1811 førte ham til universitetet, hvor han forelæste om pædagogik og tysk.
C. L. Sander
Læderstræde 28
På adressen Læderstræde 28 boede H. C. Ørsted (1777-1851) i 1815, der som bekendt opdagede elektromagnetismen i 1820.
Ørsted var fra 1806 drivkraften bag grundlæggelsen af Polyteknisk Læreanstalt (han var dets første direktør), som havde til huse i Studiestræde 6 fra 1829 til 1890. Hans opdagelse af elektromagnetismen i 1820 gav ham verdensberømmelse og blev udgangspunkt for andres opfindelser som telegrafen, telefonen, elektromotorer m.v. To år efter sin opdagelse tog han på rejse til Tyskland, hvor han mødte Goethe og rejste videre til Paris, hvor han mødte Ampere.
H.C. Ørsted var et beundret menneske, som besad en alsidighed med så forskellige interessefelter som fysik, sprog, filosofi m.m. Omkring 2.000 ord tillægges ham som ophavsmand, både fra oversættelser af fremmede ord til dansk. Af ord som han selv skabte kan nævnes autoritetstro, billedkunst, elektromagnetisk (!), fordampe, modstandskraft, nejsiger, rumfang, tankeeksperiment og udstråling.
På hans initiativ indviedes Polyteknisk Læreanstalt den 5.november 1829 og der fulgtes hans forelæsninger af bl.a. brygger J.C. Jacobsen (1811-1887), gæringsfysiologen Emil Chr. Hansen (1842-1909) og filosoffen F.C. Sibbern (1785-1872). Blandt sine mange venner bør nævnes hans bror, juristen A. S. Ørsted (1778-1860), teologiprofessoren H. N. Clausen (1793-1877), biskop J.P. Mynster (1775-1854) og eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875).
H.C. Ørsted døde af lungebetændelse den 9.marts 1851 og ligger begravet på Assistens Kirkegård.
H. C. Ørsted
I nr.28 boede filologiprofessoren J. N. Madvig (1804-1886) i årene 1831-1838.
Fra 1829 var han professor i klassisk filologi og forelæste mest over Cicero* samt den romersk litteratur og med sin metodiske sikkerhed som tekstkritiker nød han stor international anerkendelse ligesom hans latinske grammatik tillige blev udgivet i flere lande. I 1841 skrev Madvig bogen Latinsk Sproglære, som snart lå i alle latinskoler landet over.
I 1848 udnævntes han til undervisningsinspektør ved det lærde skolevæsen, men var imidlertid blevet politisk aktiv, hvor han sluttede sig til de Nationalliberale**, men arbejdede også samtidig for en deling af Slesvig. Det var også i 1848 at Madvig valgtes til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og samme år blev kultusminister*** i Novemberministeriet. Ministerposten beholdt han til 1851, hvor han frem til 1879 igen virkede som professor. Som minister gennemførte Madvig reformer ved både universitetet og de lærde skoler. Madvig blev valgt til Folketinget ved det første valg i december 1849 og sad der til 1853, mens han i perioden 1855-1874 var medlem af Landstinget.
Som politiker var Madvig både mådeholdende og forsigtig, men den stringente retsfølelse prægede altid hans arbejde. En decideret blindhed ramte ham omkring 1876, men han bestred fortsat sit professorat og var fra samme år formand for Carlsbergfondets direktion.
*Cicero (106 f.K. – 43 f.K.) var en romersk politiker og advokat, der med sine mange efterladte breve, skrifter og taler, anses som faderen til den moderne latinske prosa og har i høj grad præget den europæiske dannelseshistorie frem til nutiden.
**De Nationalliberale var en politisk gruppering, der i høj grad prægede den politiske udvikling i Danmark fra slutningen af 1830erne og frem til omtrent 1870. De kæmpede massivt mod enevælden og fik da også sæde i dansk demokratis første ministerium (kaldet Martsministeriet). Politisk stod de for et ”Danmark til Ejderen” der bl.a. forsvaredes med succes mod Preussen under treårskrigen 1848-1850. Deres pres på konsekvent at indlemme Holsten i kongeriget førte via Novemberforfatningen 1863 til krigen mod Preussen i 1864, som Danmark ikke alene tabte, men også medførte tabet af Sønderjylland. For De Nationalliberale betød det en kraftig tilbagegang i den folkelige tilslutning og efterhånden gik flere til godsejerpartiet Højre. Blandt de stærke kræfter i De Nationalliberale kan nævnes J.F. Schouw (1789-1852), H. N. Clausen (1793-1877), L.N. Hvidt (1777-1856), Orla Lehmann (1810-1870), D.G. Monrad (1811-1887), C. C. Hall (1812-1888) og A.F. Krieger (1817-1893).
***kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet
J. N. Madvig
Virksomheder
Gummivarefirmaet Julius Kopp lå i Amagertorv 21 indtil en gang i 1960erne. Det var grundlagt af skibsbyggeren Julius Kopp (1837-1932), der i 1858 rejste til USA og i 1863 under den amerikanske borgerkrig deltog i det berømte Slaget ved Gettysburg. Kopp vendte hjem til København, hvor han i 1872 løste borgerskab som grosserer og dermed kunne påbegynde sin virksomhed (alskens gummivarer).
Sønnen Hans Angel Kopp (1876-1955) overtog ledelsen af firmaet i 1917. I familien gik far og søn under navnene Overkoppen og Underkoppen!
I nr.23 lå i årtier konditoriet F. A. Ottos Eftf., der var blevet grundlagt i 1826.
F. A. Ottos Eft´s Conditori
Postkort – afsendt i 1911
Konditoriet set indefra
Postkort udgivet af Holger Ferlov – afsendt i 1908
I en længere årrække lå Restaurant Steen i nr. 23, men på grund af konkurs måtte ejeren Johannes Steen lukke restauranten.
Restaurant Steen, Amagertorv 23
Postkort nr. 2 udgivet af Alex. Vincent´s Kunstforlag
Andersens Jordbærkælder lå i årtiet i nr.27
Postkort nr.24 udgivet af V. Crone – afsendt 1905
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Amagertorv i fortid og nutid. Steffen Linvald. Sparekassen Jylland. 1979.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. Gyldendal. 1887-1905.
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 282).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 16-17 og 139).
København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 4).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk