Larsbjørnsstræde 18

 

   Larsbjørnsstræde 18 - lille - tv                    Larsbjørnsstræde 18 - lille - th


Opført: 1796-1797

Matrikelnummer: 90, Nørre Kvarter

Fredet: 1981

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Denne hjørneejendom blev for spækhøker Poul Wolfsback opført i 1796 med kælder og tre etager. Fire fag er vendt mod Larsbjørnsstræde, herefter et skråt hjørnefag og endelig fem fag til Studiestræde.

 

Larsbjørnsstræde 18 - 1

Huset i retning mod Studiestræde, der skimtes til højre

Foto fra august 2016

 

Larsbjørnsstræde 18 - 4

Foto fra august 2016

 

Larsbjørnsstræde 18 - 5

Foto fra august 2016

 

Larsbjørnsstræde 18 - 6

Foto fra august 2016

 

Larsbjørnsstræde 18 - 7

Foto fra august 2016

 

Larsbjørnsstræde 18 - 8

Smigfaget og de fire fag til Studiestræde

Foto fra august 2016

 

  Larsbjørnsstræde 18 - 3

10 år tidligere tog huset sig således ud;

bemærk at træet kun var en fjerdedel, end hvad den er i dag

Foto fra august 2006

 

      Larsbjørnsstræde 18 - 9

Foto fra august 2016

 

Larsbjørnsstræde 18 - 10

Foto fra august 2016

 

Larsbjørnsstræde 18 - 11

Foto fra august 2016

 

 

Beboere

Det var på første sal mod gården, at Niels Heidenreich (1761-1844) omsmeltede Guldhornene* i 1802. Han havde natten mellem 4.og 5.maj 1802 stjålet to guldhorn fra Antikvitetskammeret, der lå i Kunstkammeret (bygningen ligger i Rigsdagsgården), hvor Rigsarkivet nu bl.a. har til huse (Rigsdagsgården 9).

Heidenreich logerede i stuen, men havde på første sal adgang til et køkken mod gården, hvor han i et skab opbevarede guldhornene i 14 dage, hvorefter han omsmeltede dem over køkkenets ildsted til bl.a. skospænder og smykker. Efter tyveriet blev der udsat en dusør på 1.000 rigsdaler, men Heidenreich blev først opdaget i 1803 da han i grådighed forsøgte, at blande messing i guldet og bl.a. lavede efterligninger af ostindiske mønter. For sine kriminelle aktiviteter nåede han, at købe ejendommen Klareboderne 12. Dommen lød på livstid i tugthus hvor han sad indtil sin løsladelse i 1840. Heidenreich døde i 1844 på Frederiks Hospital, der nu udgør DesignMuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet).

Til hans historie hører også at han tilbage i 1789 var blevet dødsdømt efter, at have lavet falske pengesedler. Dommen blev dog omstødt til livsvarigt tugthus, men han blev løsladt i 1797. 

Guldhornstyveriet inspirerede digteren Adam Öehlenschläger (1779-1850) til sit for romantikken banebrydende digt Guldhornene, der indledes med de berømte ord “De higer og søger i gamle bøger“.

*De to guldhorn blev fundet ved Gallehus nær Møgeltønder i Sønderjylland. Det første blev fundet den 20.juli 1639 af Kirsten Svendsdatter og det andet den 21.april 1734 af husmanden Erik Lassen. Guldhornene stammede fra 400-tallet og havde hver en vægt på lidt over tre kilo.

 

Niels Simonsen

Kirstine Svends finder guldhornet ved Gallehus den 20. juli 1639

1859 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Harald Slott-Møller

Pigen der finder guldhornet

1906 – Haderslev museum – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.128).

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.95-96).

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Pisserenden– (om Nørre Kvarter)

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk