Billeder følger senest i september 2025
Opført: før 1749
Matrikelnummer: 13, Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Disse to forhuse har været sammenbygget siden 1856 og udgør en lukket karré som omslutter et stort og rustikt gårdrum:
Østre forhus blev opført før 1749 og gennem ombygninger i ca.1770 samt 1856, står huset i dag over fire fag med kælder og fire etager.
Vestre forhus blev opført før bybranden i 1728 og via ombygning i 1773 samt fabriksetagens påbygning i 1830erne, står også dette forhus med kælder samt fire etager, men dog kun med tre fag.
Beboere
Til Østergade fra 1825 og til sin død var dette boligen for statsøkonomen, professor C. Olufsen (1764-1827), der tillige har skrevet sig ind i dansk litteraturhistorie med komedien Gulddåsen.
Af vejviseren fremgår det at han virkede som Professor og Lærer i Agerdyrkning; en stilling han havde bestridt siden 1815. Olufsen var egentlig uddannet jurist, men efter en tre år lang udlandsrejse i bl.a. England blev han for Det Classenske Fideikommis ansat – først på Næsgaard på Falster og kort efter i København – hvor han fra 1807 kun underviste gennem forelæsninger. Rejsen gav ham en ballast i samfundsøkonomi og et omfattende økonomisk-videnskabeligt forfatterskab indenfor land-, have- og skovbrug, statsøkonomi samt historie gav Olufsen stor anerkendelse.
I 1815 blev hans akademiske karriere kronet med et professorat i statsøkonomi. Dog er det oftest at hans navn knyttes som forfatteren til Gulddåsen, som han anonymt skrev og udgav i 1793.
C. Olufsen
Virksomheder
I Østergade 13 havde Kunstforeningen lokaler fra 1834 til 1854 og har nu adresse på Gammel Strand 48.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Det gode selskab. Kunstforeningens historier 1825-2000. Flemming Friborg. Gyldendal. 2000.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.133-134).
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk