Opført: 1675 / 1767
Matrikelnummer: 5, Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Vilhelm Dahlerup
Beskrivelse
Matriklens to forhuse er fra henholdsvis 1675 (Lille Kongensgade 6) og 1767 (Kongens Nytorv 21), mens trappehuset til nr.21 formentlig er fra 1730erne:
Forhuset mod Kongens Nytorv er fra 1767 og opførtes for grovsmeden Michael Nitze. Under ledelse af arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907) fik huset sin nuværende facadeudsmykning i 1892.
Fra 1767 stammer denne elegant udseende ejendom
Foto fra marts 2009
Portpartiet med søjler, farvede vinduer m.v.
Foto fra marts 2009
Indtil 1854 lå porten under altanen og flyttedes til pladsen midtfor huset
Foto fra marts 2009
Trappehuset er formentlig fra 1730erne, hvor den stod i to etager. I 1795 tilføjedes den øverste etage. Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 31.januar 2023).
Det fire fag brede forhus mod Lille Kongensgade er fra 1675 og opførtes i tre etager for klejnsmeden Ulrich Grab. Omtrent 1770 fik huset sin fjerde etage samt kvisten over fire fag.
Lille Kongensgade 6 en augustdag i 2009
De øverste etager af Lille Kongensgade 6
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Den hyggelige Kongens Bar ligger i stueetagen
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Beboere
I Lille Kongensgade 6 boede digteren Ludvig Bødtcher (1793-1874) i perioden 1837-1841.
Ludvig Bødtcher
Mekanikus Christian Sørensen (1818-1861) havde for året 1844 adresse til Lille Kongensgade.
Han var oprindelig gået i lære som guldsmed, men skiftede til en læreplads som sætter. Dette skulle vise sig at være vejen for Sørensen, der fra barnsben havde syslet med mekanik og som kulminerede med opfindelsen af verdens første sættemaskine (forløberen for skrivemaskinen). Den står i dag på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.
Forløberen for taxameteret var også blandt Sørensens opfindelser og var et såkaldt Droske-Takst-Ur.
Christian Sørensen
I Kongens Nytorv 21 boede den italiensk fødte kongelige syngemester (operachef) Giuseppe Siboni (1780-1839) i 1823.
Han debuterede i 1797 som tenorsanger i Firenze og optrådte som sådan i flere europæiske hovedstæder. Siboni ankom til København medio december 1818, hvor han fik kontakt med musikalske kredse og efter to gange, at have optrådt ved hoffet optrådte han første gang på Det Kongelige Teater den 13.januar 1819.
Allerede 15.januar samme år (!) tegnede han en 11 år lang kontrakt som leder af teatrets syngeskole og han virkede tillige i en årrække som privat sanglærer i velstående kredse. Som syngemester stod han fast på sin musikalske ståsted, hvad der gennem årene gav skærmydsler med kapelmester Claus Schall (1757-1835) der til sidst fik denne til at tage sin afsked i 1833.
I 1825 fik Siboni kongelig tilladelse til at oprette et musikkonservatorium, der tog sin begyndelse i 1827, men som lukkede kort efter hans død (hjerneblødning) i 1839. I 1827 giftede han sig med grosserer-datteren Charlotte Johanne Marie Erichsen (1791-1868).
Siboni var også blandt de første i København som mødte den unge H. C. Andersen (1805-1875), der 5.september 1819 var ankommet til København. Hvor nu Danske Bank har sit parkeringshus på hjørnet af Vingårdsstræde og Asylgade boede Siboni i nr. 5, da han lørdag den 18.september 1819 holdt et middagsselskab. Da H. C. Andersen var ved at løbe tør for finanser opsøgte han Siboni, hvor han blev budt indenfor i stuen og dér demonstrerede både sang, digte og et par scener af Holberg. Andersen brød ud i tårer og selskabet, der bl.a. bestod af digteren Jens Baggesen (1764-1826) og komponisten C. E. F. Weyse (1774-1842) klappede ad den unge mand.
Weyse benyttede anledningen til at indsamle 70 rigsdaler, der over 7 måneder skulle sponsorere kosten hos madam Thorgesen i Holmensgade (nu en del af gaden Bremerholm). Ind til foråret 1820 var H. C. Andersen så på kost hos Siboni og derefter på kost hos madam Thorgesen i Holmensgade.
Giuseppe Siboni
Årene 1841-1842 boede digteren Henrik Hertz (1798-1870) som cand.juris i Kongens Nytorv 21.
I 1817 blev han student fra Metropolitanskolen og blev jurist i 1825, men det var med genskabelsen af den folkelige komedie i København, at hans navn vil blive husket; især med skuespil som Sparekassen fra 1836, der handler om lotterispil og småborgerlighed samt Flyttedagen fra 1828, som gjorde nar af københavnernes mange flytninger indenfor voldene.
Selv flyttede Hertz mindst 11 gange indenfor de gamle volde! I alt blev det til 54 skuespil, hvoraf mange decideret var skrevet med sigtet på Johanne Luise Heiberg (1812-1890) som hovedrolleindehaver.
Den konservativt indstillede Hertz skrev også den i tiden kendte politisk novelle Stemninger og Tilstande (1839), der var et angreb på de liberale strømninger, som var fremherskende i 1830ernes Europa. Han skrev ligeledes forskellige dramaer, der dog ikke opnåede komediernes popularitet.
Henrik Hertz
Forfatteren og journalisten Gustav Esmann (1860-1904) boede på 3.sal i Kongens Nytorv 21 i årene 1891-1892.
Efter et par år på jurastudiet var han i en årrække fra 1884 journalist på Dagbladet Politiken, som samme år blev grundlagt af Herman Bing (1845-1896), Edvard Brandes (1847-1931) og Viggo Hørup (1841-1902). På andre aviser som Vort Land og dagbladet København opererede han b. l. a. som teateranmelder
Som skarp iagttager og med god føling for hvad publikum ønskede sig, var han en populær skuespilforfatter og han har b. l. a. skrevet dramaet Pebersvende (1886), komedierne I provinsen (1890) og Den kære familie (1892), hvor sidstnævnte er det kendteste af hans skuespil, der tillige er blevet filmatiseret.
Som natteravn i det københavnske forlystelsesliv skabte han sig megen bevågenhed med både store og små skandaler og Lille Es, som han kaldtes, var en naturlig del af bohemelivet på Cafe Bernina, der lå i Vimmelskaftet 47.
Den gifte Esmann døde tragisk da en tilsyneladende forsmået elskerinde – Karen Elisabeth Hammerich – skød ham på Centralhotellet (nedrevet) på Rådhuspladsen og derefter sig selv.
Gustav Esmann
Virksomheder
I begyndelsen af 1850erne drev Ulrik Ipsen (1823-1900) herfra sin skræddervirksomhed Ulrik Ipsen & Co. I samme periode havde han købt Kongens Nytorv 21 sammen med sin svoger Johan Frederik Hoff (død 1900) og dennes bror Jens Hoff.
I stueetagen havde Ulrik Ipsen både sin bolig og sin virksomhed. herfra flyttede han senere til en ejendom i Tordenskjoldsgade.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 108).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.279).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk