Nikolaj Plads 10-12

Nikolaj Kirke

Opført: 1582-1591 / 1910 / 1915-1917

Matrikelnummer: 97, Øster Kvarter

Fredet: 1950

Arkitekt: Hans van Steenwinckel den Ældre / H. C. Amberg

Beskrivelse

Området ved Nikolaj Plads udgjorde oprindelig en lille fiskerlandsby og ønskede med tiden sin egen kirke, der blev opført i begyndelsen af 1200-tallet og opkaldt efter Nikolaj (de søfarendes helgen). Kirken er blevet kaldt dansk reformations moderkirke og det var da også her på stedet, at Hans Tavsen (1494-1561) som den første gennemførte en gudstjeneste på dansk.

Kirken blev udbygget i 1517 og på foranledning af rigshofmester Christoffer Valkendorf (1525-1601) fik den sit tårn i årene 1582-1591, hvad der tilskrives Hans van Steenwinckel den Ældre (ca.1550-1601). Et spir tegnet af Albertus Mathiesen (før 1635-1668) blev påbygget i 1669.

Kirken gik til grunde ved bybranden i 1795 bortset fra tårnet ( men spiret brændte!) samt de enorme stræbepiller, der begge stadig består.

C. A. Lorentzen

Ruiner af Nicolai kirke

tegning efter 1807 – SMK – public domain

Andreas Juuel (1817-1868)

Nikolaj Tårn

ca.1845 – public domain

Således så det umiddelbart ud før de nedenfor omtalte jernboder blev opført i 1845-1846

Først i 1805 blev ruinerne fjernet, men kirken blev ikke umiddelbart genopført og rundt om kirken blev Maven opført. Det var jernboder opført i 1845-1846 af P. C. Hagemann (1810-1853), hvorfra slagterne havde udsalg. Maven blev nedrevet i 1917, hvad man også kan opleve på dette lille filmklip

J. F. Willumsen

Slagterbutik ved Nicolai Tårn

1890 – Davids Samling – public domain

Her er motivet hentet fra en af P. C. Hagemanns jernboder

Sognebørnene blev fordelt på nabosognene Frue Kirke, Helligånds, Holmens og Garnisons. Brandvæsenet benyttede derpå tårnet som udsigtstårn og flyttede først derfra i 1882. Tårnet blev fredet i 1950.

Efterhånden stod selve kirken som en sagesløs bygning, men brygger Carl Jacobsen (1842-1914) ville gerne bekoste en genrejsning af spiret og lod arkitekten H. C. Amberg (1837-1919) tegne det, men med støtte fra de gamle tegninger af Albert Mathiesens spir fra årene 1665-1669. Det nye og delvis rekonstruerede spir stod færdigt i 1910.

I 1913 blev en formue skænket af søskendeparret departementschef P. N. Rentzmann (1845-1923) og Ida Rentzmann (1841-1910) til genopførelse af Nikolaj Kirke. H. C. Amberg var igen arkitekt på stedet, hvorefter grundstenen blev lagt 14.august 1915.

Kirken blev indviet den 11.november 1917 og en kirkebygning blev der, men kun set udefra! Indenfor indrettedes nemlig bibliotek og i dag rummer bygningen diverse kunstudstillinger og endvidere en restaurant, der ud fra menukortet at dømme så absolut er et besøg værd! Et næsten tre minutter langt filmklip fra indvielsen kan ses her

Kirken blev i 1918 af søskendeparret Rentzmann skænket til Københavns Kommune.

Kirken set fra Nikolajgade

Foto fra november 2014

Kirkens beskrivelse tager sin begyndelse med tårnet, som fra 1591 er den ældst bevarede bygningsdel.

Spiret og tårnet set fra Nikolaj Plads

Foto fra november 2014

Kirketårnet set fra tårnet på Christiansborg

Foto fra april 2009

Spiret og tårnet set fra Lille Kirkestræde

Foto fra november 2014

På kunstfærdig vis vises årstallet for tårnets opførelse

Foto fra november 2014

De enorme stræbepiller har sammen med tårnet stået her siden slutningen af 1500-tallet

Foto fra november 2014

Hovedindgangen til Kunsthallen Nikolaj over for Lille Kirkestræde

Foto fra november 2014

Her er vi på den side af kirken som vender mod Admiralgade og Nikolajgade

Foto fra november 2014

Her ses tårnet med stræbepillerne samt kirkebygningen fra 1915-1917

Foto fra november 2014

I denne del af kirkebygningen er der indrettet en restaurant,

der også har udeservering i sommermånederne

Foto fra november 2014

Små kvindehoveder ses på den lille udbygning over for Admiralgade og Nikolajgade

Foto fra november 2014

Mellem de to stræbepiller på hjørnet står denne bronzebuste fra 1987 forestillende

kunstmaleren Svend Aage Tauscher (1911-1982) og udført af Troels Lybecker (f.1931);

busten blev opsat i 1988

Foto fra november 2014

Brønden blev anbragt på pladsen i 1918 og blev på initiativ af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse efter tegninger af Martin Nyrop og udført af billedhuggeren Anders Bundgaard.

Billeder følger senest i september 2025

Her er vi tilbage ved udgangspunktet: kirketårnet fra 1591

Foto fra november 2014

Herunder ses postkort fra ca.1910 til 1920 af kirken/kirketårnet:

Nikolaj Plads 10-12 - 18 - ældre postkort

Slagterboderne omkring tårnet blev i 1845-1846 opført af arkitekten P.C. Hagemann

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1904

Nikolaj Plads 10-12 - 19 - ældre postkort

Slagterboderne blev kaldt Maven og her stod humoristen og tegneren Storm P. i slagterlære hos sin far

Postkort nr.669 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

Nikolaj Plads 10-12 - 20 - ældre postkort

Kirketårnet set fra Lille Kongensgade før den fik sit spir i 1910

Postkort nr.1303 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1910

Nikolaj Plads 10-12 - 21 - ældre postkort

Nikolaj tårn inden det fik sit spir;

Maven med Slagterboderne ses nederst

Postkort nr.64 udgivet af Fritz Benzen – ca.1910

Nikolaj Plads 10-12 - 22 - ældre postkort

Kuglen på Nikolaj Tårn

Postkort udgivet af Corneliussens Forlag – ca.1912

Nikolaj Plads 10-12 - 23 - ældre postkort

Kirken set fra Højbro Plads

Postkort udgivet af Geert Forlag – afsendt i 1916

Nikolaj Plads 10-12 - 24 - ældre postkort

Nikolaj Kirke set fra Christiansborg Slotsplads

Postkort udgivet af Dansk Lystrykkeri – afsendt i 1920

Virksomheder

Hovedbiblioteket havde til huse her fra 1917 til 1957, hvor den flyttedes til Kultorvet. Hovedbiblioteket har som bekendt adresse i Krystalgade.

Orlogsmuseet havde lokaler her fra 1958 til ca.1980, hvor de rykkede til Christianshavn og nu indgår som en del af ????

Siden 1981 har Nikolaj Kunsthal haft til huse her. Læs mere her

Vil du vide mere

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.199).

Nikolaj Plads i 700 år. Steffen Linvald. A. Vollmond & Co. 1982.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her

Links

Nikolaj Kunsthal

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk