Opført: 1808-1809
Matrikelnummer: 193, Nørre Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: C. C. Martens
Beskrivelse
Matriklen består af hjørnebygningen til begge gade samt forhuset til Teglgårdsstræde:
Hjørnebygningen er fra 1808-1809 med kælder og fire etager af murermester C. C. Martens (1754-1820). Huset er typisk for den klassicistiske arkitektur, der i rigt mål opstod efter Københavns bombardement i 1807. Der er 10 fag til Nørre Voldgade, et skråt hjørnefag og 11 fag til Teglgårdsstræde.
Nørre Voldgade 20; Teglgårdsstræde ses til venstre
Foto fra august 2007
Facaden til Nørre Voldgade
Foto fra august 2007
Den seværdige indgang til Nørre Voldgade 20
Foto fra august 2007
Facaden til Teglgårdsstræde samt den orange nr.15
Foto fra august 2007
Forhuset i Teglgårdsstræde 15 er fra 1808-1809 og ligeledes opført af ovennævnte murermester Martens. Der er her fem fag til gaden samt kælder og tre etager.
Teglgårdsstræde 15 fulgt af hjørneejendommen Nørre Voldgade 20
Foto fra august 2007
Den pudsede facade med sin iøjnefaldende orange farve på de to øverste etager
Foto fra august 2007
Beboere
Nørre Voldgade 20
Filosofiprofessoren F. C. Sibbern (1785-1872) boede til Nørre Voldgade omkring 1831.
Han blev i 1813 udnævnt til professor og virkede som sådan helt frem til 1870. Som filosof lagde Sibbern i sit lange liv vægten på erfaringen – især den personlige livserfaring – og sit vedholdende arbejde for at udforme en filosofisk anskuelse for livets og tankens berettigelse slap han aldrig.
Hans filosofiske hovedværk var Psykologisk Patologi (1828), men hans navn hæftes dog overvejende ved brevromanen Gabrielis Breve (1826), som han skrev på baggrund af sin ulykkelige kærlighed til Sophie Ørsted (1782-1818), der var gift med den fremtrædende jurist A. S. Ørsted (1778-1860).
Den vellidte Sibbern både inspirerede og påvirkede navne som eksempelvis Søren Kierkegaard (1813-1855) og Poul Martin Møller (1794-1838), mens han dyrkede venskaber med blandt andre forfatteren Steen Steensen Blicher (1782-1848) og salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872).
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også Sibbern, som får følgende karakteristik:
“Min Fader havde altid sat stor Pris paa Sibbern, baade paa Grund af hans interessante Samtale og paa Grund af hans elskelige og humane Personlighed, der jo havde faaet et saa smukt Udtryk i hans “Gabrielis Breve”. Men ved siden af Sibberns Elskværdighed, kan det jo ikke nægtes, at hans Person var meget aparte og tildels komisk. Han var høj og langbenet og havde dertil et Par Fødder af en aldeles umanerlig Størrelse; saa store, at min Fader en Gang i Hastværk, i Professorernes Aftrædelsesværelse paa Universitet, havde taget hans Galosker paa ovenpaa sine egne. Han havde smukke Øjne, men en klumpet næse og en Mund, der nærmest lignede en Revne eller en Sprække; dertil en stærk fremstaaende Hage. han bar en Paryk, som var meget slet gjort, og et Par Flipper af den Slags, som man kaldte “Vatermördere”, imellem hvilke Hovedet sank langt ned. Dels paa Grund af hans Ydre, dels paa Grund af hans aparte Væsen kom han naturligvis til at høre til de personer, om hvem man fortalte mange Anekdoter.
Der fortælles saaledes, at, da han en Sommeraften spadserede paa Gaden i Kjøbenhavn og beundrede det dejlige Maaneskin, faldt det ham pludselig ind, at Frederiksborg Slot maatte tage sig prægtigt ud i Maaneskin. han satte strax sin Plan i Værk og gik til Frederiksborg, men han havde ikke taget med i sin Beregning, at, da han kom dertil, stod Solen allerede højt paa Himlen”.
F. C. Sibbern
I Nørre Voldgade 20 boede musikhandleren og komponisten Emil Hornemann (1809-1870) i krigsårene 1835-1836.
Han var uddannet i klaverspil hos Frederik Kuhlau (1786-1832) og J. P. E. Hartmann (1805-1900) og sammen med en partner åbnede han i 1844 forretninger, som både handlede med musik og malerier. Således udgav de foruden Hornemanns egne værker tillige værker af bl.a. H.C. Lumbye og J.P.E. Hartmann. I 1859 solgte han sin andel af dette foretagende og grundlagde senere en ny musikhandel sammen med sin søn.
Hornemann tilskyndede i 1848 Peter Faber (1810-1877) til, at bidrage med tekst til sin marchmelodi Dengang jeg drog af sted, som overalt i landet var genstand for begejstring; ikke mindst de 18.000 soldater, der hver fik et eksemplar af sangen.
Senere samme år komponerede han melodien til den kendte julesang Højt fra træets grønne top og denne gang var det også Faber, der leverede teksten; Hornemann og Faber modtog Ridderkorset samme år.
Emil Hornemann
Kun for 1863 ses kunstmaleren David Monies (1812-1894) i vejviseren, som beboer i Nørre Voldgade 20.
Allerede som 12-årig blev han optaget på Kunstakademiet (Charlottenborg). Bl.a. under oplæring af portræt- og genremaleren, professor J. L. Lund (1777-1867) samt tildelingen af både den lille og store sølvmedalje fra Kunstakademiet kunne Monies efterhånden ernære sig som professionel kunstmaler, hvor han særligt gældende som portrætmaler. I årene 1835-1837 var han både i München og Paris.
Blandt de mange fine arbejder af Monies kan fremhæves portrætterne af lægen og professoren J. D. Herholdt (1832) og Grevinde Danner (1850) samt genremalerier som Episode af troppernes hjemkomst (1850), Interiør med dreng og pige der blæser sæbebobler (ukendt årstal), Et kaffeselskab ved et skovløberhus (1856) samt Gadestykke fra København (1857).
David Monies fik titel af professor i 1859.
David Monies
Herunder ses et lille udvalg af Monies´ værker:
David Monies (1812-1894)
Episode af troppernes hjemkomst
1850 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Monies skildrer her en hjemvendt soldat fra Treårskrigen.
De står foran indgangen til Helligåndskirken ved Amagertorv på Strøget
og i baggrunden ses Nikolaj Kirke, der først fik sit spir i 1910erne
David Monies (1812-1894)
Et kaffeselskab ved et skovløberhus
1856 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
David Monies (1812-1894)
Interiør med dreng og pige der blæser sæbebobler
årstal ikke angivet – public domain
David Monies (1812-1894)
Gadestykke fra København
1857 – public domain
David Monies (1812-1894)
Professor, dr. med. J.D. Herholdt
1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
David Monies (1812-1894)
Grevinde Danner
1850 – Jægerspris Slot -public domain
I årene 1882-1883 boede skagensmaleren P. S. Krøyer (1851-1909) på 2.sal i Nørre Voldgade 20.
Fra 1864 til 1870 var han elev på Kunstakademiet med Vermehren og Marstrand som læremestre. I 1871 debuterede han på Charlottenborg med et portræt af maleren Frants Schwarz. I sin karriere malede han flere portrætter af datidens kendte, bl.a. Vilhelm Bergsøe og Hans Martensen samt det af Grosserer-Societetet bestilte Fra Kjøbenhavns Børs, med portrætter af de mest markante erhvervsfolk i tiden.
Med sans for lys og atmosfære skabte han tillige kendte stemningsbilleder som Kunstnerfrokost, Badende drenge og Fra Burmeister & Wains jernstøberi.
Han giftede sig i 1889 med malerinden Marie Triepcke (1867-1940) og sammen fik de hus på Skagen i 1894, der til i dag er bevaret som kunstnerbolig.
P. S. Krøyer hører jo som bekendt til de berømteste Skagensmalere og sammen med kollegaen Michael Ancher (1849-1927) begyndte han, at benytte fiskere som motiver.
Krøyer døde på Skagen i 1909.
P. S. Krøyer
Et lille udvalg af Krøyers værker ses nedenfor:
1888 – Göteborgs Kunstmuseum – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Sommeraften ved Skagen Sønderstrand
1893 – Skagen Museum – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru
1899 – Hirschsprungske Samling – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Sommerdag ved Skagens Sønderstrand
1884 – Hirschsprungske Samling – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Sankt Hansblus på Skagen Strand
1906 – Skagen Museum – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Det Hirschsprungske familiebillede
1881 – Hirschsprungske Samling – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Døtrene Benzon
1897 – Privateje – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Fra Burmeister og Wains jernstøberi
1885 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Fra Københavns Børs
1895 – Børsen – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Industriens mænd
1904 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Et Møde i Videnskabernes Selskab
1897 – Carlsbergfonden – public domain
Nedenfor ses vennen Michael Anchers maleri hvor Krøyer optræder som en af kunstdommerne:
Michael Ancher (1849-1827)
Kunstdommere
1906 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Fra venstre ses Laurits Tuxen (1853-1927), P. S. Krøyer (1851-1909), Holger Drachmann (1846-1908) og J. F. Willumsen (1863-1958)
Fra 1895 og frem til sin død boede tegneren og kunstmaleren J. L. Ridter (1854-1921) på adressen Nørre Voldgade 20. Ridters topografiske tegninger fra København er blevet benyttet i mange bøger og aviser; ofte fordi han var på plads i forhold til, at en ejendom stod for en snarlig nedrivning.
J. L. Ridter
Et udvalg af Ridters værker ses herunder:
J. L. Ridter (1854-1921)
Gaardparti Strandgade No 6
Akvarel fra 1902 – public domain
J. L. Ridter (1854-1921)
Parti af Gammel Torv og Nygade
Akvarel fra 1897 – public domain
J. L. Ridter (1854-1921)
Havne-Caféen ved Knippelsbro
Akvarel fra 1910 – public domain
Her er der tale om den gamle Knippelsbro (t.v.),
som gik fra Brogade (forsvundet) til Slotsholmsgade
J. L. Ridter (1854-1921)
Hjørnet af Store og Lille Kannikestræde
Postkort fra ca.1908
Bygningen blev nedrevet kort efter 1908
J. L. Ridter (1854-1921)
Det nye Store Strandstræde
Udgivet af Stenders Forlag nr.12887
Postkort afsendt i 1908
J. L. Ridter (1854-1921)
Det kommende København – Det ny Chr. IX Gade
Udgivet af Stenders Forlag nr.12888
Postkort afsendt i 1912
J. L. Ridter (1854-1921)
Regensbuegangen
Udgivet af Stenders Forlag nr.14704
Postkort afsendt i 1909
Teglgårdsstræde 15
Forfatteren Christian Hostrup (1818-1892) blev født i Teglgårdsstræde 15 (dengang nr.193), som søn af justermester Peder Hostrup (1780-1830) og Anne Lene Johanne Irgens (1783-1864).
Eftertiden husker især Hostrup for den udødelige, forviklede komedie Genboerne, som blandt andet foregår på studenterkollegiet Regensen. Denne komedie som er historien om modsætninger og forsoninger mellem borgerskab og studenter blev første gang opført i Hofteatret i 1844 og senere på året i Det Kongelige Teater (dog i en renset skikkelse).
Hostrup studerede da han boede på Regensen og fik i 1843 sin teologieksamen, hvorefter han blev huslærer i Kokkedal og senere præst i både Silkeborg og Hillerød. Den lille elskværdige mand var også en værdsat foredragsholder. Som komediedigter har Hostrup også sat sig varige spor, bl.a. med eventyrkomedien En spurv i tranedans (1846) og det sommerlige lystspil Et Eventyr paa Fodreisen (1848).
Som et lille kuriosum kan det oplyses, at da politikerne Viggo Hørup og Hugo Hørring boede på Regensen i midten af 1860erne delte de sammen det værelse, hvor Hostrup havde skrevet Genboerne.
J. C. Hostrup
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.173).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949.
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om Sibbern, s. 76-78)
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk