Nørregade 37a-b

 

Billeder følger senest i september 2025


Opført: 1864

Matrikelnummer: 36d, Klædebo Kvarter

Fredet: ????

Arkitekt: Jens Juel Eckersberg


Beskrivelse

Nørregade 37a-b blev opført for De Forenede Kirkeskoler i 1864 med Jens Juel Eckersberg (1822-1891) som arkitekt. Dette kunstnerisk klingende navn skyldtes hans far, guldaldermaleren C. W. Eckersberg (1783-1853) samt hans morfar og ligeledes guldaldermaler, Jens Juel (1745-1802).

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af ejendommen (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

I mængden af 1800-tallets kendte navne kommer man ikke uden om Viggo Hørup (1841-1902).

Han sad som medlem af Folketinget fra 1876 til 1892 og var indædt modstander af  bl.a. oprustning, der kom til udtryk i en tale i Folketinget i 1883, hvor han fremsagde de berømte ord: Hvad skal det nytte? Indførelsen af folketingsparlamentarisme var nok den største af Hørups mærkesager og den nåede han at opleve med Systemskiftet i juli 1901, hvor han blev Deuntzer-regeringens trafikminister.

Hørup døde dog allerede ca.7 måneder efter udnævnelsen og som noget nær den eneste gerning i sin ministertid sørgede han for, at offentligheden fik adgang til Kongens Have fra Kronprinsessegade/ Gothersgade. Går man en tur i Kongens Have kan man mod Kronprinsessegade se J.F. Willumsens smukt udførte statue af Viggo Hørup.

Sammen med meningsfællerne Edvard Brandes (1847-1931) og Herman Bing (1845-1896) grundlagde han dagbladet Politiken i 1884 og førte an som chef til 1901. Han gav bladet den linje, hvis krav om realisme har sat sig dybe spor i eftertidens kulturudvikling. Uvant med journalistisk virksomhed var han ikke, da han i perioden 1873-1883 var medarbejder på det af Christen Berg-ejede Morgenbladet.

Viggo Hørup boede her på 2.sal i perioden 1869-1881. Han var fætter til digteren Holger Drachmann (1846-1908).

      Viggo Hørup

 

Præsten Nicolai Blædel (1816-1879) der i 1865 var medstifter af Indre Mission havde her sin bolig i 1848. Herfra flyttede han til Vandkunsten 3.

     Nicolai Blædel

 

Skuespillerinden Julie Sødring (f. Rosenkilde; 1823-1894) – datter af skuespilleren Christen Rosenkilde (1786-1861) – boede her i perioden 1857-1859.

Hun fik i 1843 sin debut i stykket Den sorte domino på Det Kongelige Teater og blot fire år efter blev hun kongeligt ansat. Julie Sødrings kunstneriske område var primært fremstillingen af ældre kvinder og hendes detaljerede spil fik ofte betydning for helheden; især med hendes sans for komikken spillede hun selv små Holberg-roller med stor succes. På grund af sygdom tog hun allerede sin afsked med Det Kongelige Teater i 1875 (året efter indvielsen af teatrets nuværende bygning).

Julie Sødring efterlod sig sine ofte citerede, morsomme og kulturhistorisk interessante erindringer, som kort efter hendes død blev udgivet af sønnen M. F. Sødring (1858-1932).

Sødring, Julie

     Julie Sødring

 

Komponisten og organisten, professor A. P. Berggreen (1801-1880), havde sin bolig her fra 1860 til 1862. Mens han boede her var han organist ved Trinitatis Kirke.

Berggren, A. P.

    A. P. Berggreen

 

 

Virksomheder                    

Skolen som lå i Nørregade 37a-b bar navnet De Forenede Kirkeskoler paa Nørregade blev indviet 16.august 1865 og blandt de første lærere var kunstmaleren Just Holm (1815-1907), der underviste her frem til 1882 samt Emma Holmsted (1836-1923), der i 1868 blev gift med redaktøren og politikeren Viggo Hørup (1841-1902).

Skolen var rent faktisk grundlagt året før og havde indtil ovennævnte indvielse til huse på hjørnet af Krystalgade og Peder Hvitfeldts Stræde (nu Restaurant Ankara). I ejendommen var der fra begyndelsen indrettet tjenesteboliger for skoleinspektøren, en overlærerinde samt skolebetjenten. Skolen lukkede 30.marts 1940.

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.171).

Københavns Kirkeskolers Krønike. Michael Neiiendam. C. E. C. Gads Forlag. 1941.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk