Indenforvoldene.dk                                                                                                                  

Arkitekter     Gader     Personregister     Stednavne     Tidstavle

  Broer     Bygningsudtryk     Christian IV og København     Gamle postkort     H.C. Andersen og København    Indmurede kanonkugler  

  Kirker og menigheder     Kvarterer     Københavnske originaler     Nedlagte gader og stræder     Nyboder   

   Seværdigheder     Smutveje     Søren Kierkegaard og København         

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

  tilbage til Ny Vestergade                          
 
 

Ny Vestergade 10 / Vester Voldgade 101 / Stormgade 1-5 / Frederiksholms Kanal 12 

 

Nationalmuseet - tidligere Prinsens Palæ

 

         

 

Opført

Matr.nr.

Fredet

Arkitekt

1684ff

291, Vester Kvarter

1918

J. C. Krieger, Nicolai Eigtved m. fl.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Beskrivelse

Nationalmuseet optager hele karreen mellem Frederiksholms Kanal, Stormgade, Ny Vestergade og Vester Voldgade. Dette store rokokoanlæg med det sortglaserede tag er oprindeligt fra 1743-1744 med Nicolai Eigtved (1701-1754) som arkitekt og blev opført som bolig for den senere Frederik V, kronprins Frederik (1723-1766) og kronprinsesse Louise (1724-1751). Siden er palæet blevet udbygget af bl.a. Mogens Clemmensen (1885-1943), Arne Nystrøm (1900-1979) og Gehrdt Bornebusch (1925-2011). Clemmensen og Nystrøm stod i årene 1929-1938 for udvidelsen mod den meget trafikerende Stormgade og fik dér skabt en helle for gående, der i mag for uvejr kan nyde de 38 søjler af bornholmsk granit. Ligeledes blev nye fløje skabt mod Vester Voldgade og Ny Vestergade. Bornebusch forestod restaureringen og ombygningen i 1991-1992 (bl.a. tidssvarende adgangsforhold og den glasoverdækkede gård).

Billedtekst: Den mod kanalen lave portfløj med bl.a. vaser.

 

Gennem tiden har palæet haft mange navne: Palaiset, Palaiset bag Slottet, Arveprinsens Palais, Palaiset ved Frederiksholms Kanal, Prinsens Palais og benævnes nu Nationalmuseet.

Billedtekst : Indgangen til museet foregår via Ny Vestergade, hvor man træder ind via et lille gårdrum.

Langs Stormgade ses de 38 bornholmske granitsøjler.

 

 

 

Beboere

Fra 1770 til 1789 var lægen Johan Berger (1723-1791) bosiddende her. Han var uddannet i Tyskland, men tog ophold i Danmark fra 1752 og blev kongelig livlæge allerede året efter. Berger var en af fortalerne for bl.a. oprettelsen af Frederiks Hospital og Kirurgisk Akademi (begge havde til huse i Bredgade). Bergers død blev opsigtsvækkende idet han døde, som en følge af en øreoperation på sig selv. Det var kollegaen Alexander Kølpin (1731-1801), som udførte operationen, der efterfølgende gav Berger en blodforgiftning og hjernebetændelse.

 

    

        Johan Berger

 

 

Diplomaten og udenrigsministeren, kammerherre A. S. von Osten (1726-1797) flyttede ind i palæet i 1771. Året efter adlet med en grevetitel og i 1773 flyttede han herfra til Holmens Kanal.

    

         A. S. von Osten

 

 

Geografen Carsten Niebuhr (1733-1815) var fra 1773 til 1781 bosiddende her i palæet.   

 

               Carsten Niebuhr

 

 

Portrætmaleren, Hofskildrer Vigilius Erichsen (1722-1782) boede her fra 1774 til sin død; fra 1778 med titel af professor. Han blev uddannet som portrætmaler hos hofmaler J. S. Wahl (1689-1765). I perioden 1757-1772 opholdt han sig i Rusland, bl.a. som den foretrukne kunstner ved hoffet i Sankt Petersborg, hvor han mindst 30 gange havde portrætteret kejserinde Katharina II (1729-1796). Hjemvendt i 1772 efterfulgte han Pilo (1711-1793) som hofportrætmaler. Ikke blot som oliemaler blev Erichsen et stort navn med portrætter af bl.a. ovennævnte Katharina II, Frederik V (1723-1766) samt andre medlemmer af det danske kongehus, men også hans mange miniaturebilleder, der vandt ry udenfor Danmark.

 

 

Statsmanden og historikeren Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) boede her fra 1774 til 1784.

  

      Ove Høegh-Guldberg

 

 

I perioden 1779-1787 boede kunstmaleren, arkitekten og billedhuggeren Nicolai Abildgaard (1743-1809) her med titel af professor og historiemaler; fra 1785 tillige med titel af justitsråd. Ved siden af Jens Juel (1745-1802) var han omkring 1800 det betydeligste navn i dansk kunstliv. Frihedsstøtten på Vesterbrogade (til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788) blev til efter hans tegninger og indviet i 1797. Som arkitekt var han bl.a. manden bag Schweizerhuset og Apistemplet i Frederiksberg Have samt ejendommen Nytorv 5. Abildgaards billeder kan for en væsentlig dels vedkommende ses på Statens Museum for Kunst og af andre sider af hans kunstvirksomhed kan nævnes rollen som rådgiver i kunst og arkitektur for arveprins Frederik VI (1768-1839) samt professoratet på Kunstakademiet, hvor han udøvede en meget stor indflydelse på sine elever, af hvilke det største navn blev billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Nicolai Abildgaard var bror til lægen og dyrlægen P. C. Abildgaard (1740-1801), der på eget initiativ grundlagde den danske veterinærskole i 1773 og som ved hjælp af nedslagtning og karantæne blev kendt for udryddelsen af kvægpest.

    

Nicolai Abildgaard   

 

 

Professor Peter Meyn (1749-1808) var her bosiddende fra 1784 til 1807. I 1799 blev han stadsbygmester.

    

                  Peter Meyn

 

 

Kammerherre og major A. W. Hauch (1755-1838) havde her sin bopæl fra 1786-1789. I vejviseren nævnes han fra 1787 tillige som Rejse Staldmester.

    

                  A. W. Hauch

 

 

Etatsråd og Livmedicus U. B. Aaskov (1742-1806) var blandt palæets beboere fra 1792 til 1805. Aaskov var læge og arbejdede for oprettelsen af Fødselsstiftelsen i Amaliegade.

 

 

Det var bestemt ikke normen, at københavnerne i tidligere tider boede på samme adresse i mange år, men kammerherren og officeren F. C. Bülow (1769-1844) var dog undtagelsen. Han boede her fra 1811 til 1884 og var kong Frederik VI´s ven og rådgiver.

    

                   F. C. Bülow         

 

 

Arkitekten, professor C. F. Hansen (1759-1845) havde som førnævnte Bülow en lang periode som beboer heri palæet. Han havde her sin bolig og arbejdspladsfra 1804 til 1845 og her besøgtes han bl.a. af vennen Bertel Thorvaldsen (1770-1844) og svogeren, litteraten Knud Lyhne Rahbek (1760-1830). 10 år gammel blev C. F. Hansen i 1766 optaget på Kunstakademiet, hvor han som elev af Harsdorff og siden efter studierejser til bl.a. Rom blev landbygmester i Holsten i november 1784, hvor han mest arbejdede for private. Efter Harsdorffs død i 1799 blev C. F. Hansen kaldt hjem til København for her, at rejse et nyt Christiansborg efter branden i 1794. Det nyklassicistiske slot påbegyndtes i 1803, men indviedes først i 1828 på grund af den økonomiske krise, der ramte Danmark 1800-tallets begyndelse. Slottet brændte i 1884 med undtagelse af den tilhørende Slotskirke. I 1808 udnævntes han til overbygningsdirektør og professor i arkitektur. Råd- og Domhuset på Nytorv (1805-1815), Metropolitanskolen (1811-1815) og Frue Kirke (1811-1829) er andre af C. F. Hansens kendte arbejder, der alle opførtes i den så velkendte nyklassicistiske stil. C. F. Hansen var svigerfar til arkitekten G. F. Hetsch (1788-1864).

    

                  C. F. Hansen

 

 

Officeren C. G. von Krogh (1785-1860) havde her sin bolig i den lange periode fra 1817 til 1853.

     

               C. G. von Krogh

 

 

Blandt 1800-tallets største danske malere var Wilhelm Marstrand der boede her i 1845. I 1826 begyndte han som elev af C.W. Eckersberg (1783-1853) og tre år senere optoges han på Kunstakademiets modelskole. Han vakte tidlig opmærksomhed på grund af sit usædvanlige talent og i 1836 drog han på sit første udlandsophold, som endte i Rom, hvor han mødte billedhuggeren Berthel Thorvaldsen (1770-1844). Senere opholdt han sig i München og derfra vendte han hjem i 1841. Frem til det næste udlandsophold i 1845 portrætterede han bl.a. Tivolis stifter Georg Carstensen (1812-1857). Netop hjemvendt fra studieophold i Italien blev han i november 1848 udnævnt til professor ved Kunstakademiet. Flere kendte mennesker blev efterhånden portrætteret af Marstrand, eksempelvis fysikeren H.C. Ørsted (1777-1851). I årene 1864-1866 malede han til Roskilde Domkirke det berømte Christian den 4. på Trefoldigheden (ca.1863) og i festsalen på Københavns Universitet kan ses det store maleri Universitetets stiftelse, som han kun nåede at male skitserne til; maleriet blev senere færdiggjort af Carl Bloch (1834-1890). Marstrand døde i 1873 som følge af en lungebetændelse. Her fra Frederiksholms Kanal flyttede Marstrand til adressen Snaregade 4.

    

           Wilhelm Marstrand

 

 

Af vejviseren for København fremgår det at guldaldermaleren Constantin Hansen (1804-1880) boede her omkring 1846. Han blev født i Rom i 1804 og døbt i 1805 i Wien, hvor Constanze Mozart (1762-1842) - enken efter komponisten - var hans gudmoder. Constantin Hansen er kendt som kunstneren bag maleriet af Den Grundlovgivende Rigsforsamling på Frederiksborg Slot samt udsmykningen af Universitetets forhal med motiver fra den græske mytologi, som han udførte i samarbejde med kollegaen Georg Hilker (1807-1875). Allerede i 1817 kom han som elev til Kunstakademiet for, at uddanne sig til arkitekt på bygningsskolen, men efterhånden overtog maleriet hans interesse og han blev i 1825 optaget på modelskolen som elev af C.W. Eckersberg (1783-1853). På sin studierejse til Italien 1835-1843 påvirkedes Constantin Hansen af antikken og fra sit ophold i Rom malede han i 1837 det kendte Danske kunstnere i Rom. Desuden portrætterede han mange af sin samtids personligheder samt folkelivsbilleder. Fra 1855 og til sin død var han professor ved Kunstakademiet.

    

           Constantin Hansen

 

 

Studiemaleriet af Constantin Hansens Grundlovgivende Rigsforsamling hænger i Vandrehallen på Christiansborg

Foto fra 2010

 

 

Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) havde her en embedsbolig fra 1851 til 1865, hvor han virkede som inspektør for det museum, der fra 1892 har heddet Nationalmuseet. Hans navn står synonymt med Treperiode-systemet, hvor han i 1836 opdelte forhistorien i henholdsvis Stenalder, Bronzealder og Jernalder, som han offentliggjorde i "Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed"; denne tredeling har siden været grundlaget for den arkæologiske forskning. På Trinitatis Kirkes loft åbnede han i 1819 "Oldnordisk Museum" for offentligheden og bidrog stærkt til, at fremme det brede publikums interesse for oldsager. I 1853 flyttedes museet her til Prinsens Palæ, der i dag rummer Nationalmuseet, hvor Thomsen samlede både Antiksamlingen og Kunstkammerets samlinger. Desforuden medvirkede han også til oprettelsen af våbensamlingen i Tøjhuset (i dag Tøjhusmuseet).

    

                  C. J. Thomsen     

 

 

 

Virksomheder                    

Højesteret var som kongehuset blevet husvild efter branden på det første Christiansborg i 1794 og havde derfor lokaler her frem til 1864. Imidlertid fik den i 1830 sin egen retssal på det andet Christiansborg (brændte i 1884), mens den daglige administration stadig fortsatte her.

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vil du vide mere:

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Arkitekten Gehrdt Bornebusch. Michael Sten Johnsen. Arkitektens Forlag. 2004 (side 156-159)

Danmarks arkitektur - byens huse - byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave 1979-1984.

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (side 90).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, side 90).

Kortbog 1:4000 - København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse - kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000.

 

Links

www.domstol.dk

www.kulturarv.dk

www.natmus.dk

www.ois.dk

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Copyright  Indenforvoldene.dk   2009-2014