Ny Kongensgade 16a / Vester Voldgade 109-113 / Ny Vestergade 13

Bl.a. Huset med de buede vinduer (Grevinde Danners Palæ)

Opført: 1792-1793 / 1910-1911 / 1975-1978

Matrikelnummer: 227, Vester Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Axel Berg / M. G. Bindesbøll / Preben Hansen

Beskrivelse

Matriklen består af diverse for- og sidehuse, der alle er beskrevet i det følgende:

Ny Vestergade 13 kaldes Huset med de buede vinduer idet alle ruderne er af buet glas. Gæstgiver Christen Christensen Bording fik i årene 1792-1793 denne ejendom opført som sin egen private bolig med kælder og tre etager, bestående af forhus, sidehus (nedrevet) og baghus (nedrevet). Arkitekten er desværre ukendt, men kunne ganske givet være en elev af C. F. Harsdorff (1735-1799) da bl.a. de velkendte klassicistiske kendetegn, som eksempelvis fremhævede sidepartier optræder på facaden.

Foto fra juli 2017

I forbindelse med en omfattende ombygning i 1855-1857 lod ejeren tømmerhandler Christian Ludvig Maag (1809-1861) tilføje en ekstra etage efter tegninger af M. G. Bindesbøll (1800-1856). Maag lod også flere af guldalderens fremmeste kunstnere dekorere sine gemakker på første sal. Det blev Georg Hilker (1807-1875), P. C. Skovgaard (1817-1875) og Constantin Hansen (1804-1880) der fik disse opgaver. Resultatet af disse arbejder er beskrevet på glimrende vis i Hanne Raabyemagles bog om Ny Vestergade 13.

I 1859 blev porten moderniseret under ledelse af arkitekten Johan Daniel Herholdt (1818-1902), der på skønneste vis har træpanelleret gennemkørslen til gården.

Endelig i årene 1975-1978 undergik huset en restaurering under ledelse af arkitekt Preben Hansen (1908-1989) og i samarbejde med Nationalmuseet for ejeren Dansk Arbejdsgiverforening. Dette arbejde blev af Københavns Kommune præmieret i 1980.

I gården ses et sidehus forbundet med forhuset. Det er som forhuset med kælder samt tre etager og bygget over to fag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 31.januar 2023).

I gården efter sidehuset til Ny Vestergade 13 ses kontorbygningen, der i jernbeton blev opført 1975-1978 under ledelse af arkitekt Preben Hansen (1908-1989). Kontorbygningen står i fire etager og fordeler sig på 26 fag og erstattede et sidehus og et baghus. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af kontorbygningen (pr. 31.januar 2023).

Det otte fag brede Vester Voldgade 109 blev i 1792 opført med kælder samt to etager for major Hans Fr. von Rosenberg og fik i 1851 tilbygget den tredje etage.

Foto fra juli 2017

Vester Voldgade 109 med naboejendommen Vester Voldgade 111-113 / Ny Kongensgade 16a

Foto fra juli 2017

Den monumentale Vester Voldgade 111-113 / Ny Kongensgade 16a blev i årene 1910-1911 opført for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening af arkitekten Axel Berg (1856-1929). Som nybyggeri blev ejendommen i 1912 præmieret af Københavns Kommune.

Hjørneejendommen der på den anden vinkel vender mod Ny Kongensgade

Foto fra juli 2017

Axel Bergs ejendom blev opført i nybarok

Foto fra juli 2017

Den store fronton kroner facaden mod Vester Voldgade

Foto fra juli 2017

Beboere

Ny Vestergade 13

Som teologiprofessor boede den senere biskop Friedrich Münter (1761-1830) i årene 1797-1798 på adressen Ny Vestergade 13.

Han var tyskfødt og kom som fireårig til København, hvor hans far, Balthasar Münter (1735-1793), tiltrådte en præstestilling ved Sankt Petri Kirke. Selv blev han teolog i 1781 efterfulgt af et toårigt ophold i Göttingen (Tyskland), hvor han studerede kirkehistorie og arkæologi. I perioden 1784-1787 opholdt han sig i Italien, der resulterede i værket Efterretninger om begge Sicilierne (1788-1790).

Gennem årene udgav Münter talrige kirkehistoriske værker, som eksempelvis Den Danske Reformations Historie (1802) og Kirchengeschichte von Dänemark und Norwegen (1823-1833). Han skrev desuden mange arkæologiske bøger og afhandlinger og beslægtet hermed samlede han sig en betydelig møntsamling.

Fra 1808 og til sin død var Münter Sjællands biskop, men “han manglede baade biskoppens Værdighed og Evne til at forstaa det menige Folks Tankegang, og heller ikke som Prædikant var han fremragende“. Dog var hans kirkelige Lejlighedstaler ofte af stor Virkning, og han udviste stor Nidkærhed i sit Embede (Dansk Biografisk Haandleksikon). I 1814 var han medstifter af Det Danske Bibelselskab, der stadig har eneret på udgivelser af Bibelen i Danmark.

Friedrich Münter var bror til forfatterinden Friederike Brun (1765-1835).

Friedrich Münter

C. A. Jensen (en kopi efter maleri af Christian Horneman)

Friederich Münter

1833 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Dekorationsmaleren Georg Hilker (1807-1875) boede de første år i nr.13 efter han i 1855-1857 havde dekoreret nogle af ejeren C. L. Maags gemakker i pompejansk stil.

Stilen var i sin tid kommet på mode i københavnske borgerhjem, efter billedhuggeren H. E. Freund (1786-1840) havde indrettet sin lejlighed i Materialgården (Frederiksholms Kanal 26-28) på denne måde. Georg Hilker fraflyttede lejligheden i 1864, da grevinde Danner rykkede ind i huset.

Georg Hilker

Christen Købke

Dekorationsmaler Georg Christian Hilker

ca.1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Grevinde Danner (f. Louise Rasmussen; 1815-1874) blev i 1850 gift med kong Frederik VII (1808-1863) og blev dennes tredje kone. Samme dag ophøjedes hun til grevinde.

I november 1844 åbnede hun sin modeforretning i Vimmelskaftet 38 og satte en voksdukke med tøj på i vinduet. For københavnerne var det mest fantastisk at den drejede rundt; sådan noget havde man aldrig tidligere set i Danmark.

Også dette ægteskab var barnløst for kongen, men grevinde Danner havde med kammerherre Carl Berling (1812-1871) fået en søn i 1841, som kongen blev meget glad for. Danner og Berling blev i midten af 1800-tallet lagt for had af de konservative politikere, der mente, at Danner i for høj grad påvirkede den politiske dagsorden, når hun luftede sine bondevenlige og frisindede holdninger. Hendes indflydelse sås ikke mindst under indtryk af Rotwitts regering, hvis tilblivelse hun støttede varmt.

På grund af sin upopulære status hos store dele af den politiske top kunne hun ikke blive boende på Christiansborg efter Frederik VII´s død i 1863 og derfor købte hun ejendommen Ny Vestergade 13 i 1864 og benyttede den som vinterdomicil, ligesom Christiansborg havde haft samme status for hende og kongen. I sommermånederne var hun – som i sit ægteskab med kongen – bosiddende på Skodsborg og Jægerspris Slot. Grevinde Danner ejede Ny Vestergade 13 til sin død i 1874 og var hendes vinterbolig.

Grevinde Danner

Kunstmaleren Harald Slott-Møller (1864-1937) boede her på 2. og 3.sal med sin kone og kunstnerkollega Agnes Slott-Møller (f. Rambusch; 1862-1937) i perioden 1895-1900.