Opført: 1804
Matrikelnummer: 232, Vester Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Som et lysende eksempel på nyklassicisme blev forhuset og sidehuset her på adressen Ny Kongensgade 9a-c i 1804 opført for Christian Nicolai Lautrup, der var fuldmægtig ved Den Almindelige Enkekasse:
Forhuset er med kælder samt tre etager og er bygget over fem fag. Bemærk huset har nyklassicismens elementer som eksempelvis pilastre.
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
De nederste etager af forhuset
Foto fra april 2009
Kældernedgangen der ligger i yderfaget til venstre
Foto fra april 2009
I porten ses denne nydelige trætavle
Foto fra april 2009
Huset var i 1918 blandt de første fredede ejendomme i København
Foto fra april 2009
Sidehuset er som forhuset også med kælder og tre etager, men er bygget over seks fag. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Beboere
I perioderne 1811-1813 og 1825-1830 boede politikeren og embedsmanden Frederik Moltke (1754-1836) her i Ny Kongensgade 9.
Frederik Moltke
Blot 14 år gammel blev Frederik Schwarz (1753-1838) optaget på Det Kongelige Teaters danseskole, men et skifte til fordel for skuespillet åbnede sig i 1773, hvor han samme år fik sin debut. Han udviklede sig til en alsidig skuespiller, der prøvede kræfter med både komikken, dramatikken og tragedien. Fra 1810 til 1816 var Schwarz instruktør på teatret og tog kun ganske få gange afstikkere som skuespiller sammensteds.
Som meddeler til Thomas Overskous teaterhistoriske værker var Schwarz en stor bidragyder, ligesom han lagde kræfter i forbedringer af skuespillernes sociale og arbejdsmæssige liv. I årene 1784-1786 udgav han Lommebog for Skuespilyndere, ligesom han også oversatte stykker til nationalscenen. I 1822 havde Frederik Schwarz adresse her i huset.
Frederik Schwarz
Ingeniøren og fysikeren Ludvig Colding (1815-1888), der fra 1851 var stadsingeniør i København, boede her omkring 1845.
Han var elev af H.C. Ørsted (1777-1851) og var i 1840 inde på tanken om teorien af kræfternes (energiens) mængde var konstant (energiens konstans), men ville ikke offentliggøre sin teori før han havde afprøvet den. Eksperimentet gik i langdrag og i mellemtiden var det så englænderen Joule, der først kunne fremlægge denne epokegørende opdagelse.
Ludvig Colding var uddannet snedker og udviklede der sin interesse for mekanik og dets problemstillinger, der i 1837 førte ham til Ørsted og Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde, hvorfra han i 1841 blev kandidat i Mekanik. Herefter var han lærer i Nakskov, lærer ved Vajsenhuset og assistent ved Polyteknisk Læreanstalt for så i 1844, at overtage stillingen som brolægnings- og vejinspektør i København.
I denne stilling fandt Colding sin rette hylde og begyndte at arbejde for bedre vandforsyning og afløbsforhold i København. Omtrent på dette tidspunkt var der 87 kilometer rendesten i København, hvoraf de 15 var overdækkede, men Coldings forslag om en omfattende kloakplan vandt ikke gehør hos politikerne. I slutningen af 1850erne fik København både vandværk og gasværk, medens kun dele af Coldings kloakplan blev gennemført, trods koleraens hærgen i midten af 1853. I 1857 udnævntes han til stadsingeniør og udøvede i denne egenskab en betragtelig indflydelse på Københavns tekniske forhold.
Foruden sit embede og et stort teknisk forfatterskab var Colding i en årrække bl.a. forelæser på Polyteknisk Læreanstalt, indenrigsministeriets tekniske konsulent og medlem af den kommission, der skulle arbejde på oprettelsen af et metereologisk institut. Han blev tilbudt posten som den første direktør for Metereologisk Institut, men afslog på grund af alder. Ludvig Colding afgik som stadsingeniør i 1886 og døde blot to år efter.
Ludvig Colding
Ministeren for Monarkiets fælles indre Anliggender I. I. Unsgaard (1798-1872) boede her i årene 1857-1858.
I. I. Unsgaard
Embedsmanden og politikeren L. N. von Scheele (1796-1874) havde her sit livs sidste bopæl i ejendommen, hvor han boede på 1.sal. Scheele var udenrigsminister 1856-1857 i C. G. Andræs regering.
L. N. von Scheele
Danmarks første magister i kunsthistorie var Julius Lange (1838-1896), der boede her omkring 1876, hvor han i vejviseren ses anført, som sekretær ved Kunstakademiet.
Lange blev student i 1858 og påbegyndte straks studiet af den klassiske filologi, men kastede sig kort efter over kunsthistorien, hvor han i 1866 blev den første magister på dette felt. Fra 1871 var han ansat som docent og senere professor ved universitetet, hvor hans forelæsninger var et tilløbsstykke.
Han beskæftigede sig hovedsageligt med menneskefigurens historie i billedkunsten og skrev en masse bøger derom, ligesom han også skrev kunstanmeldelser i dagbladet Fædrelandet. Trods sit venskab med Georg Brandes (1842-1927) og i øvrigt tætte relationer til radikale og frisindede kredse kunne Julius Lange ikke forliges med realismen og dens beslægtede kunst, idet han selv var tilhænger af det folkelige og fædrelandskærlige billede.
Julius Lange
Fra 1879 til 1881 havde kunstmaleren Carl Bloch (1834-1890) en lejlighed på første sal. Herfra flyttede han hen om hjørnet i Frederiksholms Kanal 20.
Carl Bloch
Nedenfor vises et lille udvalg af hans mange værker:
Carl Bloch (1834-1890)
Selvportræt
1886 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Carl Bloch (1834-1890)
Hans Tausen beskytter Bisp Joachim Rønnow
1876 – Festsalen på Københavns Universitet – public domain
Carl Bloch (1834-1890)
Christian II i fængslet på Sønderborg Slot
1871 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Carl Bloch (1834-1890)
Portræt af gehejmeetatsråd A. F. Krieger
1882 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Carl Bloch (1834-1890)
Skuespilleren Kristian Mantzius i sit studereværelse
1853 – Hirschsprungske Samling – public domain
Carl Bloch (1834-1890)
Kunstnerens forældre i dagligstuen
1855 – public domain
Carl Bloch (1834-1890)
En fiskerdreng
ca.1856 – public domain
Carl Bloch (1834-1890)
Fra et romersk osteria
1866 – Statens Museum for Kunst – public domain
Maleren og illustratoren Lorenz Frølich (1820-1908) boede på 2.sal fra 1899 til ca.1904.
Som 13-årig begyndte han at modtage undervisning af Eckersberg, Købke og Rørbye, men trods kompetent undervisning fra så store kunstnere, blev han dog mere grafiker og tegner end kunstmaler; det huede da heller ikke vennerne J. Th. Lundbye (1818-1848) og P. C. Skovgaard (1817-1875), at han var tiltrukket af Tyskland, Frankrig og Italien, hvilket de mente ville betyde, at han var “tabt” for Danmark.
Det skete dog ikke, men fra 1851 til 1875 opholdt Frølich sig stort set kun i Frankrig og blev fra omkring 1860 internationalt kendt for sine tegninger til næsten 100 franske børnebøger. Han lavede også malerier og tegninger med historiske og mytologiske motiver samt illustrationer til bl.a. H.C. Andersens eventyr og historier.
Lorenz Frølich
Vennen, kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) tegnede Frølich i 1845:
P. C. Skovgaard
Lorenz Frölich
Tegning fra 1845 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain
Sophus Falck (1864-1926) – der var grundlæggeren af Falcks Redningskorps – boede her på 1.sal i årene 1910–1915.
Sophus Falck
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.163).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk