Mathias Ortmanns Gård
Opført: 1732 / 1858
Matrikelnummer: 334, Købmager Kvarter
Fredet: 1989
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Det rødmalede forhus Gothersgade 41 blev opført 1733, som både bolig og værksted i tre etager for snedkermester Mathias Ortmann (død 1757), der tilbage i 1727 fik borgerskab som snedker. Den fjerde etage blev tilføjet i 1835, hvorved den gamle gavlkvist forsvandt.
Gothersgade 41
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Bortset fra at sidehuset i 1800 blev forhøjet med en enkelt etage, er der ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette (pr. 30.januar 2023).
Det tre etager, høje tværhus mod Ny Østergade er fra begyndelsen af 1730erne og toppes af en spids og blot et fag, bred kvist. Huset ses afbildet på s.211 i bogen Københavnerbindingsværk, men ellers er der ikke undersøgt yderligere oplysninger (pr. 30.januar 2023).
Huset mod Ny Østergade er fra 1858. Arkitekten er ukendt.
Ny Østergade 32
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Foto fra april 2009
Beboere
Professor og kongelig syngelærer H. O. C. Zinck (1746-1832) boede i Gothersgade 41 i perioden 1830-1832.
Han var kongelig syngemester (operachef) fra 1787 til 1817 og oprettede det første, faste operakor i Danmark. Han var endvidere musiklærer ved Blågaards Seminarium 1791-1811 og virkede tillige som organist ved Vor Frelser Kirke.
H. O. C. Zinck
P. C. Klæstrup (1820-1882) boede 1858-1859 i nr.41. Han er af eftertiden blevet kaldt Danmarks første bladtegner.
Som tegner for det satiriske blad Corsaren, var han manden bag de mange tegninger af kendte københavnere; navnlig af den krumryggede teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855), hvor især Klæstrup huskes for, at have gjort Kierkegaards ene bukseben kortere. Alle morede sig kosteligt – undtagen Kierkegaard – der i bedste stil figurerer på en mindeplade på husfacaden til Rosengården 9.
Mindepladen for P. C. Klæstrup blev i 1958 opsat på facaden til fødehjemmet i
Rosengården 9 med hans karikatur af filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855)
Foto fra april 2007
P. C. Klæstrup (1820-1882)
Søren Kierkegaard
Tegning fra ca.1845 og benyttet i bladet Corsaren den 9.januar 1846 – public domain
Også andre af tidens muntre blade som eksempelvis Punch leverede den produktive Klæstrup arbejder til foruden, at han også illustrerede børnebøger. Endvidere udførte han akvareller med tidsbilleder af 1800-tallet.
P. C. Klæstrup
Virksomheder
Bygherren til Gothersgade 41 – Mathias Ortmann (ca.1692-1757) – var blandt sin tids mest kendte møbelsnedkere (kommoder og skabe), der allerede tilbage i 1731 beskæftigede 19 medarbejdere. I 1757 udnævntes han til kongelig kunst- og kabinetssnedker og med snedkerlavets tillid var han fra 1752 dets oldermand til sin død i 1757. Efter hans død videreførtes virksomheden til 1772 af enken, Johanne Cathrine Olsen (d. 1777), hvorefter hun solgte ejendommen. Mathias Ortmann fik også opført naboejendommen nr. 39.
På adressen Gothersgade 41 ligger Ostekælderen, der blev grundlagt i 1888 og er dermed Danmarks ældste osteforretning. Der finder man bl.a. et stort udvalg af både økologiske og magre oste samt vine og italienske delikatesser.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.33-34).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.74).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.211-212).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk