Opført: 1797-1798
Matrikelnummer: 84, Snarens Kvarter
Fredet: 1945 men blev ophævet og har været bevaringsværdig siden 2005
Arkitekt: C. F. Hollander
Beskrivelse
Adressen består af et forhus og et hjørnehus, der begge blev opført af bygmester C. F. Hollander og er beskrevet nedenfor:
Forhuset der ligger på adressen Nytorv 11 blev opført 1798. Det er bygget over seks fag og fordeler sig med kælder og fire etager.
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Forhuset og hjørnehuset
Foto fra august 2017
Igen forhuset og hjørnehuset; her set mod Strøget
Foto fra august 2017
Hjørnehuset har fire fag vendt mod Nytorv, derefter et smigfag og endelig 12 fag til Brolæggerstræde. Ligesom forhuset er hjørnehuset fordelt med kælder og fire etager.
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Et kig ned af hjørnehusets facade til Brolæggerstræde
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Her hjørnehusets facade set i retning mod Nytorv
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Beboere
Digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850) boede her omkring 1848, hvorfra han flyttede til Bredgade 37.
Oehlenschläger voksede op på Frederiksberg Slot, hvor faderen var slotsforvalter. I oktober 1800 blev han student og året efter kom Slaget på Reden, hvor han meldte sig til Kronprinsens Livkorps og blev sergent og fanejunker.
Natten mellem 4. og 5.maj 1802 blev de berømte guldhorn stjålet fra Kunstkammeret (bygningen over for Folketinget) og denne begivenhed blev skelsættende for hans fremtidige liv.
Inspireret af 16 timers uafbrudt samvær med filosoffen Henrik Steffens (1773-1845) – der var fætter til Grundtvig – skrev Oehlenschläger digtet Guldhornene i 1802, som indgik i værket Digte 1803, der også indeholder Sankt Hansaften-Spil og Hakon Jarls Død. Med disse digte var romantikken som stilart nået Danmark og afsluttedes først mange årtier senere, da bl.a. Georg Brandes og Henrik Pontoppidan slog til lyd for realismen og naturalismen.
Oehlenschläger blev nu en forgrundsskikkelse i dansk poesi, der bestyrkedes af den i 1805 udsendte Poetiske Skrifter 1-2, som rummer nogle af den danske romantiks mest beundrede værker, heriblandt eventyrspillet Aladdin. På en dannelsesrejse i perioden 1805-1809 skrev han tragedier som Baldur hin Gode, Palnatoke og Axel & Valborg, der alle byggede på nordisk mytologi.
Ved hjemkomsten blev Oehlenschläger professor i æstetik og selvom hans senere digtning aldrig nåede ungdommens højder vedblev han dog med, at skrive ligesom han var sin egen udgiver. Dog modtog Oehlenschläger fortsat både hæder og ære; i 1829 hyldedes han i Lund som Nordens digterkonge, i 1831-1832 var han rektor ved universitetet, æresmedlem af Kunstakademiet i 1844 og blev storkorsridder på sin 70-års dag i 1849.
Adam Oehlenschläger
Peder Faxøe (1761-1840)
Adam Oehlenschläger som 6-årig
1785 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
C. A. Jensen (1792-1870)
Adam Oehlenschläger
1825 – public domain
Friedrich von Amerling (1803-1887)
Adam Öehlenschläger
1844 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Constantin Hansen (1804-1880)
Esaias Tegnér laurbærkranser Oehlenschläger i Lunds Domkirke 1829
1866 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Politikeren og juristen C. C. Hall (1812-1888) boede omkring 1848 til Nytorv 11.
Han var bødkersøn og blev i 1829 student fra Borgerdydsskolen, og blot fire år senere var han cand.jur. fra universitetet. Fra 1834 til 1837 foretog han en studierejse, der gik over Tyskland, Frankrig og Italien. Efter hjemkomsten blev han auditør i hæren og avancerede så hurtigt, at han allerede i 1851 blev konstitueret som generalauditør og samme år blev titulær professor.
I 1848 indtrådte han som kongevalgt medlem af Stænderforsamlingerne, siden som medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og fra 1849 til 1881 var han medlem af Folketinget. I samtlige 16 valg for denne periode, valgtes den veltalende og overbevisende Hall med stort flertal; i de første mange år som nationalliberal, men i sine sidste år som højremand. Han var konseilspræsident i perioden 1857-1859 og igen fra 1860 til 1863.
Hall huskes som en politiker med store lederevner og som en dygtig forhandler, men tiden var ikke gunstig for ham for trods hans forsøg på, at undgå et opgør med Preussen om Slesvig, lod han sig imidlertid presse af folkestemningen til, at skille Slesvig og Holsten med Novemberforfatningen fra 1863. Problemet var at denne forfatning indeholdt bestemmelser om, at Slesvig skulle indlemmes i Danmark, og netop derfor være en rød klud i hovedet på det tyske forbund.
Alle disse forhold førte til krigen 1864, som jo bekendt faldt ud til tyskernes fordel og betød, at Sønderjylland var tabt. Først ved Versailles-traktatens bestemmelse fra 1919 om en folkeafstemning i området, blev landsdelen i 1920 igen en del af Danmark.
Fra 1853 til 1859 var C. C. Hall landets kultusminister og igen fra 1870 til 1874, hvor han bl.a. gennemførte loven om opførelsen af et nyt kongeligt teater. I 1877 kom han for Rigsretten da man mente, at han uden Rigsdagens samtykke havde bevilget 450.000 kr. ekstra til opførelsen af teatret. Hall blev dog frifundet, men var en færdig mand i dansk politik og forlod Folketinget sygdomsramt i 1881.
Det var i øvrigt C. C. Hall, der sagde de bevingede ord Kommer tid, kommer råd.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også C. C. Hall og giver ham følgende karakteristik:
“Om Hall er det jo noksom bekjendt, at han var en meget behagelig og elskværdig Selskabsmand. Han var en statelig Personlighed og havde et smukt Organ, uagtet han havde den Vane mellem Ordene at udstøde en lille bilyd gjennem Næsen”.
C. C. Hall
J. V. Gertner (1818-1871)
C. C. Hall
1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain
Kun for 1848 ses politikeren A. F. Tscherning (1795-1874) som beboer i Nytorv 11, som var året hvor han blev minister i Martsministeriet (det første ministerium i det dengang spæde danske demokrati).
Han var i begyndelsen af 1830erne kommet på kant med Frederik VI (1768-1839) efter, at have givet sin uforbeholdne kritik af det danske hærvæsen samt ønsket om en fri forfatning. Straffen blev et fem år langt ophold i Frankrig, men officielt med formålet om at studere andre landes militærvæsen.
Hjemvendt fra udlandet forlod Tscherning endeligt hæren, men indgangen til politik skete med forkærlighed for “manden på gulvet” og han blev i 1846 medstifter af Bondevennernes Selskab og i øvrigt dets første formand. Selskabet var her til lands den første egentlige organisation og skulle vise sig berettiget i årene der kom og ikke mindst i forbindelse med demokratiets begyndelse i 1848, hvor han i Martsministeriet blev dets krigsminister.
Den handlekraftige Tscherning skulle hurtigt i arbejdstøjet da hertugdømmerne ville løsrives fra Danmark og derved give startskuddet til Treårskrigen og i sin ministerperiode nåede han bl.a. at indføre værnepligt, der året efter blev grundlovsfæstet.
Herfra flyttede han videre til Hauser Plads 18.
A. F. Tscherning
C. A. Jensen (1792-1870)
A. F. Tscherning
Maleri fra 1851 – public domain
Forfatteren, politikeren og juristen Hans Egede Schack (1820-1859) boede her i slutningen af 1840erne, hvor han var aktiv ved Hippodrom-møderne i marts 1848 og senere på året som frivillig i Treårskrigen.
Schack blev indvalgt i Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848, og blev i 1850 medlem af Folketinget hvor han sad til 1853, stærkt optaget af udformningen af det offentlige lønnings- og pensionsvæsen. Året efter blev han sekretær i Landstinget og fra 1856 og til sin død, var han sekretær for konseilspræsidenterne P. G. Bang (1797-1861), C. G. Andræ (1812-1893) samt C. C. Hall (1812-1888).
Dog er det med romanen Fantasterne, at man husker Hans Egede Schack. Den udkom i december 1857 og er en interessant psykologisk skildring af tre drenge, Conrad (fortælleren), Thomas og Christian, som alle på forskellig vis i voksenlivet mærkes af barndommens vilde fantasier.
Hans Egede Schack var svoger til politikeren og matematikeren C. G. Andræ, hos hvem han i 1850 besøgte hver torsdag sammen med politikerne A. F. Krieger (1817-1893) og C. C. Hall (1812-1888).
Hans Egede Schack
Professor N. C. L. Abrahams (1798-1870) boede omkring 1853 i Brolæggerstræde 11.
Han var en på mange måder samlende person, som livet igennem skabte mange venskaber og bekendtskaber. Blandt de kendteste var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) som Abrahams kendte fra sit etårige ophold i Rom, der efter sin tilbagevenden til Danmark, jævnligt var en gæst i hjemmet.
N. C. L. Abrahams
C. A. Jensen (1792-1870)
N. C. L. Abrahams
1835 – Thorvaldsens Museum – public domain
Redaktøren og politikeren I. A. Hansen (1806-1877) havde sin bopæl på adressen Nytorv 11 i årene 1856-1857. Han var uddannet som skomager og hørte til blandt de fremtrædende af 1800-tallets politikere.
I. A. Hansen kom til København i 1842, hvor han fik plads som bud på dagbladet Fædrelandet og siden som redaktør af ugebladet Almuevennen. I 1840erne påbegyndte han sin aktive deltagelse i dansk politik og fik hurtigt fodfæste i Bondevennernes Selskab, hvis sekretær han blev i 1842.
I 1848 fik I. A. Hansen sæde i Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og året efter blev han medlem af det første Folketing, hvor han repræsenterede Bondevennerne og trods divergerende opfattelser blev han dets leder i 1855. I Folketinget var hans indflydelse stor – ikke mindst for sine store agitatoriske evner – men også med sin flid og indsigt.
Han forlod Folketinget i 1866 for at blive forretningsfører i et forsikringsselskab, men den efterhånden så beundrede I. A. Hansen blev nu snart miskrediteret, da rygtet viste sig velbegrundet i sagen om underslæb over for det forsikringsselskab, som han arbejdede for. I 1877 begyndte den opsigtsvækkende retssag hvor han stod sigtet for underslæb i størrelsesordenen 200.000 kr., men han døde imidlertid før retssagen var afsluttet.
* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov
I. A. Hansen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.164).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om C. C. Hall, s.90-91).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk