Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1779 / 1789/ 1790
Matrikelnummer: 176b, Christianshavns Kvarter
Fredet: ????
Arkitekt: G. E. Rosenberg
Beskrivelse
Havehuset står i kælder og tre etager, der i 1779 blev opført af arkitekten G. E. Rosenberg (1739-1788). I 1838 blev det genopbygget efter en brand. Havehuset udgør adressen Overgaden Oven Vandet 60c.
Vinkelret på Havehuset ses den lille østvendte bygning, der med sikkerhed stod her i 1790.
Lidt lavere end havehuset og i forlængelse af dette ses en fire og et halvt fag lang mellembygning, der støder op til den lange fløj, som på den anden side vender mod Bådsmandsstræde. Mellembygningen udgør adressen Overgaden Oven Vandet 60b.
Beboere
Overgaden Oven Vandet 60c
Forfatterinden Thomasine Gyllembourg (f. Buntzen, gift Heiberg og senere Gyllembourg; 1773-1856) boede her i havehuset med sin søn og svigerdatter fra 1844 og frem til sin død i 1856.
Hendes første ægtemand var P. A. Heiberg (1758-1841) som hun giftede sig med i 1790, men efter hans landsforvisning i 1800 lod hun sig skille fra ham og giftede sig i 1801 med svenskeren Carl Frederik Ehrensvärd-Gyllembourg (1767-1815).
Med P. A. Heiberg fik hun sønnen Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) i hvis tidsskrift Kjøbenhavns Flyvende Post hun anonymt indledte en forfatterkarriere, hvortil hun leverede populære skildringer af middelklassens liv. Af de bedst kendte kan nævnes brevromanen Familien Polonius (1827), novellerne En Hverdagshistorie (1828), Slægtskab og Djævelskab (1830) og To Tidsaldre (1845).
For dem som husker eller har haft muligheden, var det Thomasine Gyllembourg som sad og smilte på de forrige 1000-kronesedler.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner Thomasine Gyllembourg. Mange mistænkte hende i sin tid for, at være ophavskvinden bag det anonyme forfatterskab til hverdagshistorierne, som hendes bøger blev omtalt og om det beretter Abrahams:
“Man antog i Almindelighed, at de skrev sig fra den Heiberg-Buntzenske Kreds. Fru Gyllembourg holdt imidlertid ligesaa stærkt paa sin Anonymitet som Saint-Aubain paa sin. Frøken Henriette Wulff fortalte, at, da hun en dag havde været på Besøg hos Fru Gyllembourg, som den gang boede hos Heibergs, var Spørgsmaalet om hverdagshistoriernes Forfatter kommen paa Tale, og Frøken Wulff fremsatte da som den Almindelige Antagelse, at det var Fru Gyllembourg selv. >>Hvor kan De tror det?<< svarede Fru Gyllembourg, >> De ved jo saa godt, at jeg aldrig rører hverken pen eller Blæk.<< Men i samme Øjeblik kom Tjeneren ind med et Blækhus af en ganske ualmindelig Størrelse og spurgte, om han maate sætte den ind i Fruens Værelse, og Fru Gyllembourg blev ganske rød i hovedet“.
Th. Gyllembourg
Sønnen, digteren og professoren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), var ligeledes bosat i havehuset fra 1844 og til sin død i 1860.
Foruden sit ægteskab med skuespillerinden Johanne Luise Heiberg (f. Pättges; 1812-1890) er der i hvert fald to ting han huskes for: han skrev børnesangen Højt på en gren en krage og det nationalromantiske skuespil Elverhøj. Som teaterdigter- og kritiker satte han om nogen anden dagsordenen for en stor del af tidens kultur. Det måtte Öehlenschläger blandt andet sande da Heiberg i midten af 1820erne fældede hårde domme over Guldhornene.
Især med vaudevillerne Aprilsnarrene (1826) og Et eventyr i Rosenborg Have (1827) der med kvik og formfuldendt iscenesættelse blev store succeser, blev han dog snart et stort navn. Vaudevillerne oplevede han på sit tre år lange ophold i Paris (1819-1822), hvor han levede med sin landsforviste far P. A. Heiberg (1758-1841), der godt 25 år tidligere havde antastet kongen og borgerskabet i forskellige skrifter; han skrev bl.a. …ordener hænger man på idioter.
Sideløbende med vaudevillerne grundlagde Heiberg også bladet Kjøbenhavns Flyvende Post (1827-1830), hvori han indtog en kritisk stilling til ny litteratur og var streng i sine krav om, at værker var i overensstemmelse med digtartens tilhørsforhold.
Fra 1849 til 1856 var han direktør for Det Kongelige Teater, men uden succes da han praktiserede den enevældige ledelsesstil, som flere af tidens store skuespillere ikke bifaldte. Konsekvensen blev at flere skuespillere i stedet søgte til Hofteatret på Christiansborg og først vendte tilbage da Heiberg ikke længere var chef for nationalscenen.
J. L. Heiberg
Dansk teaterhistories største ikon er Johanne Luise Heiberg (f.Pättges; 1812-1890). I 1844 flyttede hun og hendes mand, forfatteren og teatermanden Johan Ludvig Heiberg ind i Havehuset, som ligger her i tilknytning til Søkvæsthuset. På dette tidspunkt var hun forlængst blevet dansk skuespils ubestridte førstedame og ikke overgået siden.
Fru Heiberg, som hun kaldtes, var som 8-årig blevet optaget som elev på Det Kgl. Teaters balletskole. I 1826 fik hun sin debut som skuespillerinde og fastholdt fra da af sin enorme popularitet i årene frem til 1864, hvor hun efter at have spillet ca.270 roller stod på scenen for sidste gang, som Elisabeth i Elverhøj. Hun blev herefter sceneinstruktør, hvor hun satte flere af Henrik Ibsens skuespil op.
Den forgudede fru Heiberg, som ofte selv syede sine teaterdragter havde med sin mand en prominent omgangskreds med navne som H.C. Ørsted, C.C. Hall, Tscherning, Weyse m.fl., som besøgte dem i lejligheden i stueetagen.
Hendes memoirer Et liv genoplevet i erindringen er meget spændende læsning, men også farvet af bl.a. ægtemandens upopulære periode som direktør for Det Kongelige Teater, hvor hun samtidig var dets primadonna. I de år var nationalscenen suverænt præget af navnet Heiberg. Johanne Luise Heiberg var den første danske kvinde som blev dekoreret, idet hun i 1882 modtog fortjenstmedaljen i guld.
Johanne Luise Heiberg
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1993 (s.155-159).
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om T.Gyllembourg, s. 13).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk