Opført: 1866-1870
Matrikelnummer: 372, Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Ove Petersen / Henrik Steffens / Axel Maar
Beskrivelse
For cigarfirmaet A. M. Hirschsprung & Sønner opførte arkitekt Ove Petersen (1830-1892) på adressen Tordenskjoldgade 7 i 1866 den fire etager høje ejendom som fabriksbygning med udsalg i stueetagen. En ombygning af ombygningen i 1930 blev forestået af arkitekten Axel Maar (1888-1978).
Hirschsprungs gamle tobaksfabrik
Foto fra august 2009
Kobberdækningen øverst på hjørnet er raffineret i sin udformning
Foto fra august 2009
Ejendommens facade mod Heibergsgade
Foto fra august 2009
Ejendommens facade mod Tordenskjoldsgade
Foto fra august 2009
Henrik Steffens Sibbern (1826-1901) opførte Tordenskjoldsgade nr. 9 i 1867-1870 med kælder og fire etager samt tagetage. Hertil også et samtidigt sidehus samt en etplans bygning, som er en overdækning af et tidligere gårdareal.
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Facaden er på en gang både dekorativ og elegant
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Hjørneejendommen Heibergsgade 8 / Peder Skrams Gade 2 opførtes 1870 med kælder og fem etager.
Det tre fag runde hjørne har karyatider; set fra Peder Skrams Gade
Foto fra august 2009
Facaden til Peder Skrams Gade set mod Heibergsgade
Foto fra august 2009
Her er ikke sparet på effekterne: balustrader, volutter, frontoner m.m.
Foto fra august 2009
Facaden langs Heibergsgade
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Rødstensejendommen Peder Skrams Gade 6 stod opført i 1870.
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Gadenummeret anes svagt over porten
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Beboere
Kunstmaleren Otto Bache (1839-1927) havde i 1869-1871 sin bopæl på andensalen i Tordenskjoldsgade 7.
Allerede som 10-årig blev han – med Vilhelm Marstrand som lærer – optaget som elev på Kunstakademiet. Otto Bache vandt akademiets sølvmedaljer i 1856 og 1857 og med påskønnelse fra mange sider blev han gennem årene karakteriseret, som en af de mest fremragende dyremalere i tiden.
For et rejsestipendium tog han i 1866 til Paris og i 1867 videre til Firenze, Rom, Napoli og Pompeji, hvorfra han vendte hjem i foråret 1868. Han udviklede hurtigt et bredere repertoire og blev da en af landets betydeligste kolorister.
Blandt Bachs kendteste malerier er ”Et kobbel heste uden for en kro” (1878), ”De sammensvorne rider bort fra Finderup lade efter mordet på Erik Klipping”(1882) samt ”Christian den 4.´s kroningstog” (1887).
Otto Bache
Herunder ses et udvalg af Otto Baches værker:
Otto Bache (1839-1927)
De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping 1286
1882 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Et kobbel heste uden for en kro
1878 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Christian IV´s kroningstog 1596
1887 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Soldaternes hjemkomst til København, 1849
1894 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Frederik 8. på Amalienborgs balkon (Brockdorffs Palæ)
1911 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Køerne drives ud af stalden – Morgen sent i oktober
1885 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
På tredje sal i Peder Skrams Gade 2 boede den kongelige skuespiller og kammersanger Peter Schram (1819-1895) fra 1878 og frem til sin død.
Peter Schramm kunne spille fire instrumenter før sin konfirmation og 1831 begyndte han som elev af syngemesteren Giuseppe Siboni (1780-1839) på dennes musikkonservatorium. Foruden Siboni undervistes han bl.a. af kompetente personer som skuespilleren Carl Winsløw (1796-1834), komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900) og komponisten, sangpædagogen og dirigenten Henrik Rung (1807-1871).
Fra 1832 og frem til sin død var Schramm knyttet til Det Kongelige Teater, hvor han 1834 fik sin scenedebut i en elvopvisning. Hans egentlige debut kom i 1841, som Bertram i stykket Robert af Normandiet (af Giacomo Meyerbeer). Peter Schramm udnævntes til kongelig skuespiller i 1845, der 1866 blev fulgt op med udnævnelsen til kongelig kammersanger.
Af operaer som han medvirkede i kan nævnes de klassiske Don Juan og Figaros Bryllup (begge af Mozart). Barberen i Sevilla (af Rossini), Faust (af Gounod efter Goethes skuespil) samt den danske Elverhøj (af Johan Ludvig Heiberg og Friedrich Kuhlau).
Af skuespil kan her nævnes Holberg-stykkerne Barselsstuen, Maskerade, Jacob von Thyboe, Sparekassen (af Henrik Hertz), Genboerne (af J. C. Hostrup) og Gulddaasen (af Christian Olufsen), der blev hans sidste optræden den 2.april 1895.
Med sin 63 år lange karriere var Peter Schramm verdensberømt i København og dette understøttedes også af hans ranglede og magre skikkelse. De mange anekdoter og frasagn om hans person kaldtes Schramiader og selv kaldte han sig for Danmarks Riges Skrålhals!
Peter Schramm
Forfatteren og sproglæreren Arthur Abrahams (1836-1905) boede på adressen Peder Skrams Gade 2 fra 1874 til 1880.
Arthur Abrahams
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.122).
København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).
Nye Tider – Historicisme i København. Ida Haugsted. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2003.
Pynt på gesimsen – facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920. Kristian Hvidt. G. E. C. Gad. 1983.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk