Opført: 1872
Matrikelnummer: 374, Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Peder Skrams Gade 8 består af forhus og sidehus:
I 1872 opførtes forhuset med kælder og fem etager for snedkermester P. C. Rasmussen. Arkitekten er desværre ukendt.
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Foto fra august 2009
Sidehuset er fra 1870 og er ligeledes opført med kælder samt fem etager. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af baghuset (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907) – som i stor stil har forsynet København med kendte bygningsværker – boede på 2.sal fra 1875 til 1881. Dahlerup og kollegaen Ove Petersen (1830-1892) var arkitekterne bag Det Kongelige Teater, som blev indviet i 1874 til afløsning for Eigtveds gamle teaterbygning fra 1748, der lå ved siden af.
Alene og sammen med kollegaer var han bl.a. mester for Pantomimeteatret i Tivoli (1874), Statens Museum for Kunst (1888-1895), Hotel d´Angleterre (1873-1874), Søpavillonen (1893-1894), Ny Carlsberg Bryggerierne (1880-1883), Glyptoteket (1897-1906), Dronning Louises Bro (1887) samt Højbro og Holmens Bro (begge 1890).
Vilhelm Dahlerup
Kammersangeren og operasangeren Emil Holm (1867-1850) boede på 4.sal i den lange periode fra 1914 til 1939.
Emil Holm
Annonce fra Illustreret Tidende 6.oktober 1878 – nr.993
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk