Rundetårn og Trinitatis Kirke
Opført: 1637-1656 / 1928 / 1982
Matrikelnummer: 1, Rosenborg Kvarter
Fredet: 1932
Arkitekt: N. S. Nebelong, Inger & Johannes Exner, Henning Hansen, T. Havning, H. Schmidt og Svend-Ingvar Andersson
Beskrivelse
Rundetårn og Trinitatis Kirke er to af indre Københavns sikre vartegn og ligge begge på denne matrikel sammen med den tilhørende præstebolig og menighedshuset samt kirkepladsen.
Blandt Københavns berømte vartegn er utvivlsomt Rundetårn, der virkede som astronomisk laboratorium fra sommeren 1637 til 1642. Rundetårn blev opført som tilbygning til Trinitatis Kirke med en facade bestående af skiftevis røde og gule mursten. Indenfor er den omtrent 210 meter lange sneglegang belagt med teglsten, der til sidst fører de besøgende op til en righoldig udsigt over det meste af København samt Frederiksberg og Sverige. Tårnet blev fredet i 1932.
Rundetårn set fra Købmagergade i retning mod Kultorvet
Foto fra juli 2009
Foto fra juli 2009
Indgangsportalen til Rundetårn
Foto fra juli 2009
Foto fra juli 2009
Fra Rundetårn kan man bl.a. se over på Vor Frue kirke
Foto fra marts 2006
H. G. F. Holm (1804-1861)
Udsigt fra Rundetårn
akvarel fra ca.1840 – public domain
H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København
H. G. F. Holm (1804-1861)
kobberstik med Rundetårn og Trinitatis Kirke – ingen angivelse af årstal
H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København
Paul Fischer (1860-1934)
Parti fra Købmagergade.
Kvinder med barn i samtale på hjørnet af Købmagergade og Skindergade, i baggrunden Rundetaarn
Årstal ikke angivet – public domain
Rundetårn med Købmagergade
Postkort nr.36036 udgivet af Stenders Forlag – ca.1910
Postkort nr.3858 udgivet af Stenders Forlag – ca.1908
Ældre billede med Rundetårn og Trinitatis Kirke
Postkort fra ca.1930
Den treskibede Trinitatis Kirke med de storladne vinduespartier og mægtige stræbepiller blev opført i perioden 1637-1656.
Kirken blev i årene 1982-1983 restaureret under ledelse af arkitektparret Inger Exner (f.1926) og Johannes Exner (1926-2015) og for dette arbejde præmierede Københavns Kommune i 1984. Kirken gennemgik også en større renovering i 1860-1861 under ledelse af arkitekten N. S. Nebelong (1806-1871).
Trinitatis Kirke set fra Landemærket med den tresidede korbygning
Foto fra 2006
Adgangen til kirken sker fra Landemærket
Foto fra juli 2009
De enorme stræbepiller på facaden til Landemærket tæt på koret
Foto fra juli 2009
Koret set fra Landemærket i retning mod Købmagergade
Foto fra juli 2009
Her en lille tilbygning til koret set fra Landemærket mod kirkepladsen
Foto fra 2009
Samme lille tilbygning på koret – Landemærket anes til højre
Foto fra 2009
Spiret på kirken
Foto fra juli 2009
Kirkens facade til kirkepladsen set mod Købmagergade;
bemærk de store stræbepiller
Foto fra 2007
Midtergangen set fra døbefonten mod udgangen;
gulvarealet er på ca. 1.000 kvm.
Foto fra 2009
Udsmykningen til stolestaderne er meget kunstfærdige
Foto fra juli 2009
Til gangene mellem stolerækkerne ses disse håndskårede blade af træ
Foto fra juli 2009
Kirkens indre med de ottekantede søjler, der bærer det hvælvede loft
Foto fra juli 2009
Denne rigt dekorerede prædikestol ses midt i kirken
Foto fra juli 2009
Dette herlige ur ses midt i kirken
Foto fra juli 2009
Foto fra juli 2009
Foto fra juli 2009
Alteret
Foto fra juli 2009
Kirkens indre set fra alteret mod kirkepladsen
Foto fra juli 2009
Foto fra juli 2009
En oversigtstavle med samtlige kirkens præster gennem tiderne hænger i kirken
Foto fra juli 2009
En tavle ses også med navne på kapellaner og diverse præstefunktioner
Foto fra juli 2009
Orgelkonstruktionen er et imponerende stykke kunst
Foto fra juli 2009
Arkitekten N. S. Nebelong (1806-1871) forestod en restaurering
af både Rundetårn og Trinitatis Kirke i årene 1860-1861
Foto fra juli 2009
Til brug som udstillingsrum blev kirkeloftet restaureret i 1986-1987 og arbejdet blev forestået af arkitekt Holger Schmidt (f.1936). Rummet blev indviet i maj 1987.
Foto fra marts 2006
Foto fra marts 2006
Langs Pilestræde og med gavlen til Landemærket ses præsteboligen der blev tegnet af Henning Hansen (1880-1945) og Thomas Havning (1891-1976). Huset blev opført i 1928.
Præsteboligen har gavl til Landemærket, hvorfra billedet er taget
Foto fra juli 2009
Præsteboligen set fra kirkepladsen mod Landemærket
Foto fra juli 2009
Forbundet mellem præsteboligen og menighedshuset ses denne lille forbindelsesbygning
Foto fra juli 2009
I forlængelse af præsteboligen står sognehuset der i 1982 opførtes af ægte- og arkitektparret Inger Exner (f.1926) & Johannes Exner (1926-2015). Det er en rektangulær bygning i to etager, der med sin gennemgang forbinder Pilestræde med Trinitatis Kirkeplads.
Menighedshuset set fra Pilestræde i retning mod Landemærket
Foto fra juli 2009
Menighedshuset set fra Trinitatis Kirkeplads – bagest anes Gutenberghus
Foto fra juli 2009
Sognehusets skilt
Foto fra juli 2009
En smutvej mellem Pilestræde og kirkepladsen er enkelt udført
Foto fra juli 2009
Trinitatis Kirkeplads bag kirken skyldes også Exner-parret, der i samarbejde med landskabsarkitekten Svend-Ingvar Andersson (f.1927) fik skabt et stille men hyggeligt byrum. Dette arbejde blev i 1985 præmieret af Københavns Kommune.
Pladsens lindetræer var i årevis mål for tissetrængende københavnere. Efterhånden blev de rådne forneden og man turde ikke lade stå længere i tilfælde af en stærk storm, så de blev fældet den 10.januar 2017.
Et monument over digterne J. H. Wessel og Johannes Ewald står først på kirkepladsen
Foto fra 2005
Johann Herman Wessel Johannes Ewald
Fotos fra 2005
Rundetårn og Trinitatiskirken
Bemærk Springgade der senere blev Pilestræde og fik sit knæk efter Nina Bangs Plads
Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757
Regensen og Rundetårn set fra Krystalgade
Postkort nr.9445 udgivet af Peter Alstrups Forlag – afsendt i 1907
Virksomheder
Universitetsbiblioteket som dengang lå på Trinitatis kirkeloft lå her frem til 1861. Da det nybyggede universitetsbibliotek (ark. J. D. Herholdt) i Fiolstræde stod opført i 1859, flyttede man de godt 200.000 bøger dertil. Endvidere var loftet for en tid boglager for det nærliggende Gyldendal i Klareboderne 3, derefter som depot for Zoologisk Museum og har siden 1987 været benyttet til foredrag, udstillinger m.v.
H. C. Andersen
Eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) kom her en tid som ung, hvor han stiftede bekendtskab med universitetsbibliotekaren Rasmus Nyerup (1759-1829).
H. C. Andersen benyttede flere gange Rundetårn i sine eventyr, bl.a. i Fyrtøjet fra 1835 hvor heksen for soldaten beretter om hunden, der i det hule træs tredje kammer sidder med øjne så store som Rundetårn.
I romanen At være eller ikke være fra 1857 skrev han:
“I Taarnet er ingen Trappe med Trin, man kommer derop af et i Spiral skraanende Muursteens-Gulv, saa glat og jevnt, at Peter Czar af Rusland engang, med fire Heste for sin Vogn, skal have kjørt heelt op, og da han stod der øverst, befalet en af sine Tjenere at styrte ned, og denne havde adlydt, var han ikke blevet hindret af Danerkongen. ,,men jeg veed om mine Tjenere, selv den ringeste, at jeg turde lægge mit Hoved i hans Skjød og trygt sove ind!¨.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den danske arkitektur. Hovedredaktør: Anne Louise Sommer. Gyldendal. 2009 (s. 151-153).
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 271 og 273).
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 122).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s. 178-179, bind 1).
Københavns murede huse i det 20. århundrede. Torben Dahl og Ola Wedebrunn. Forlaget Tegl. 2000.
Runde Kirke, Taarn og Sogn, Trinitatis gennem 350 år. Sandholt Wiene og Vang Hansen. Nyt Nordisk Forlag. 2006.
Rundetaarn og Trinitatis Kirke. Frederik Weilbach og Helge Finsen. Foreningen af 3.december 1892. 1932.
Symbolik i Christian den Fjerdes arkitektur med særligt hensyn til Trinitatis-komplekset i København. H. Bramsen. Arkitektens Forlag. 1982.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk