Opført: 1797-1798
Matrikelnummer: 46, Snarens Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Andreas Hallander
Beskrivelse
Matriklen består af hjørnehus, forhus og sidehus:
Hele dette nyklassicistiske hjørnekompleks blev af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828) opført i årene 1797-1798. Rådhusstræde 1 består af en hjørnebygning med kælder og fire etager med seks fag til gaden, et skråt hjørnefag samt syv fag mod Brolæggerstræde. Fredet i 1918.
Ejendommen med Brolæggerstræde (t.v.) og Rådhusstræde (t.h.)
Foto fra februar 2008
Facaden til Rådhusstræde
Foto fra februar 2008
Foto fra februar 2008
Brolæggerstræde 13 består af forhuset samt sidehuset i gården, der blev fuldstændig ombygget efter justitsråden og litteraten F. L. Liebenbergs overtagelse i 1851. Hele komplekset fik da ændret både dybde, murtykkelse og etageinddeling således, at forhuset i dag består af fem etager og det i gården tilstødende sidehus består af kælder samt fire etager.
Ejendommens facade til Brolæggerstræde
Foto fra februar 2008
Beboere
Juristen og senere hovedophavsmanden til landboreformerne, Christian Colbjørnsen (1749-1814), havde i Rådhusstræde 1 sin bopæl i årene 1799-1807.
I 1786 blev Colbjørnsen sekretær i Den Store Landbokommission. Han var stærkt påvirket af oplysningstidens ideer om menneskets ret til frihed og mente, at dette kunne opnås inden for enevældens rammer. I kommissionen lagde han en betydelig indsats i arbejdet for bondefrigørelsen, hvor hans andel af reformerne bl.a. omfattede loven om fæstevæsenets ordning.
Som stor modstander af adel og privilegier forsvarede Colbjørnsen landboreformerne over for godsejerne, ligesom han også havde del i loven om stavnsbåndets ophævelse i 1788.
Herfra flyttede han 1807 et par gader til adresser Stormgade 10.
Christian Colbjørnsen
Biskoppen, professoren og ministeren C. T. Engelstoft (1805-1889) havde sin bolig mod Rådhusstræde i årene 1841-1844.
I 1837 fik han sin doktorgrad og i 1845 fik han et teologisk professorat og blev tillige medlem af konsistoriet. Fra 1852 og frem til sin død var han biskop over Fyns Stift, men det er som teologisk videnskabsmand indenfor den kirkehistoriske forskning, at hans navn huskes. Det var særligt den danske reformationshistorie, som han beskæftigede sig med og forskningen blev publiceret som afhandlinger i forskellige tidsskrifter og bøger.
Politisk blev han i december 1863 involveret ved udnævnelsen som kultusminister (kirke- og undervisning) i regeringen, hvor D. G. Monrad (1811-1887) sad som konseilspræsident (statsminister). Allerede i marts 1864 måtte han trække sig tilbage få grund af sygdom og fik derfor ikke udrettet nogle særlige politiske resultater. Han genoptog derefter hvervet som biskop.
C. T. Engelstoft var nevø til historieprofessoren og kongelig ordenshistoriograf Laurids Engelstoft (1774-1851).
C. T. Engelstoft
Historikeren Frederik Schiern (1816-1882) var her blandt husets beboere i årene 1845-1846.
Frederik Schiern
Litteraten F. L. Liebenberg (1810-1894) boede her mens han som forlægger udgav klassikere af Holberg, Johannes Ewald og Oehlenschläger. Endvidere var han en meget benyttet korrekturlæser for flere af sin tids forfattere. Han boede her fra 1848 til 1851.
F. L. Liebenberg
Tegneren Herluf Jensenius (1888-1966) og dennes hustru Ellen (f. Petersen – 1886-1976) flyttede ind på kvisten i 1934 på adressen Rådhusstræde 1. Han boede her til sin død i 1966 og hun til sin død i 1976.
Herluf Jensenius var egentlig uddannet lærer, men skiftede profession og var i mange år knyttet til det Berlingske Hus samt årsskriftet Blæksprutten. En beskrivelse af hjemmet i Rådhusstræde findes i bogen Kom indenfor, hvor svigersønnen Tobias Faber giver et rummeligt billede af livet hos familien Jensenius.
Intet billede af Herluf Jensenius
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.188).
Kom indenfor. Red. af Niels Birger Wamberg og Jan Danielsen. Gyldendal. 1983.
København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk